Spark og kuldegysninger

Det er svært at overse og –høre at Kim Larsen fylder 70 år i dag. Jeg har aldrig været rigtig Kim Larsen fan, men jeg beundrer ham som sangskriver, komponist og sanger – og når han er bedst får jeg kuldegysninger af hans sange. De mest simple sange kan i hans fortolkning blive ja, hvad skal jeg skrive, fantastiske.

Jeg hører P1 om morgenen på vej til arbejde, og lige inden jeg landed i dag spillede de ”Dengang da jeg var lille”, med det skønne omkvæd: ”Dengang da jeg var lille, dengang da jeg var lille, Var verden vidunderlig”.

Tankerne kørte rundt mens sangen spillede og bagefter.

Jeg vil ikke skrive om alle mellemregningerne, men der indgik 26.4 (LP nedsmeltning med Lille Bjørn), 26.8 (rally med Max på Bornholm, hej far!), 26.9 (HTM flop prøve med Max) og 21.10 (HTM flop træning med Max).

Lonni optog de to generalprøver i onsdags, jeg så dem et par gange hver i går, og det var ærligt talt skodførerarbejde det meste af tiden.

Jeg fik nogle mentale ”spark” af Anita og Lonni, som var øjenvidner til træningen, jeg gav mig selv nogle kraftige spark, jeg genlæste en fantastisk mail jeg fik efter 26.9 og jeg besluttede, at det skulle være løgn.

Så i går, da var jeg var til firmaarrangement i København, benyttede jeg en del af togturen til at gennemføre nogle visualiseringer af HTM-programmet, hvor jeg var en fantastisk fører og bare kunne mærke, at jeg fik kuldegysninger, for hold da op hvor Max på.

Det gode var, at det var så lidt jeg gjorde anderledes end til træningen, men det virkede.

Heldigvis var hallen i Køge ledig i dag 16-17, jeg har booket, tager derned med Max og vi har en fest sammen. Og så er vi klar til søndag!

Ovenstående er skrevet fredag morgen, det næste efter dagens træning.

Jeg endte med at tage Megan med sammen med Max til træningen, for hun vil altid gerne med og bliver ”snydt” ret ofte.

Programmet var helt klar i mit hoved: opvarmning med Max, HTM1 med Max, HTM1 med Max, rally med Megan, For sjov med Max og fri leg med begge hunde.

Jeg varmede Max op med det nye opvarmningsritual (inkluderer rotte eller lignende), og så kløede vi på med Walking the Dog, og jeg stoppede efter godt 30 sekunder, da han slog fra.

Jeg mærkede efter og kunne konstatere at jeg havde gjort fejl (igen!), jeg spændte, da han fejlede. Så ud og lege og så start igen. Se, det var en helt anden fører; Max gik et fantastisk program med belønninger undervejs og et nyt legedyr som afslutning.

Derefter direkte ind og endnu er HTM-program og igen med belønninger, og det var endnu mere fantastisk – Max var totalt på og som jeg ville have ham.

Jeg støttede ham virkelig godt under begge banegennemgange og jeg var meget tilfreds med mine forbedringer siden tirsdag.

Så kom Max ud og Megan ind, og vi arbejde et lille kvarter med alle mulige championøvelser, primært ”de svære”, som dobbeltspring-ro, bakke på højre side, 1-2-skridt bak på højre, cirkel om fører begge veje, sideskift foran, fermsending til kegle mv.

Det var godt nok ikke mange fejl, der blev begået, hun var lidt snusede indimellem, men totalt skarp i alle øvelser og en fornøjelse at arbejde med.

Så kom Max ind ingen og vi lavede tricks til ”Dengang da jeg var lille”, som kørte på repeat.

Det passede ikke sammen med musikken, det vi lavede, det handlede kun om at lave alle mulige tricks mens musikken kørte. Stokken fik lige vist nogle nye muligheder, som vi fik arbejdet lidt med, det skal nok blive et godt program til sidst.

På søndag er det for alvor for sjov!

Hov, vil den skarpe læser sige, hvad skete der med "When I’m 64”?

Jamen, jeg faldt pladask for ”Dengang da jeg var lille”, og jeg skal nok beslutte mig for en endelig melodi, når træningen går i gang for alvor. Men Kim Larsens er godt nok lækker at gå til …

Til sidst fik hundene lov at lege i hallen med et par pivedyr, det kostede lige Megans and livet, da Max fik splittet den ad.

Men de havde det begge sjovt, jeg havde det varmt, og jeg tog hjem med en sjældent god fornemmelse indeni: Hundene havde haft den fører, de fortjente, og Max er totalt klar til søndagens HTM-prøve.