Blog om aktiviteter med mine hunde Max og Otto, begge border terriers. Der er mange indlæg om Megan, engelsk springer spaniel, som døde 7. juni 2017 og Lille Bjørn, Norwich terrier, som døde 28. januar 2020. Begge efter et langt, aktivt liv.
fredag den 25. december 2015
Tout le monde a ses raisons!
”Alle har deres grunde”. Octave (Jean Renoir) i La Règle du jeu.
Hundedagene 2016 arrangeres af Sydkystens Hundeskole 28.-29. maj 2016 i Roskilde. Holdene blev opslået i aftes og der er allerede kommet over 40 tilmeldinger. Lækkert.
Jeg har selv tilmeldt et heldags HTM-hold hos Anja, og et halvdagshold i Rally hos Johanna og har måttet fravælge et par spændende kurser med Christiana Ingerslev.
Det er ren luksus.
Vi havde absolut ikke nogen planer for dagen i dag, så det blev til nogle ture med hundene, lidt oprydning i haven, lidt god mad (!) og så fik jeg lige sat tid af til at gense en af mine favoritfilm, Jean Renoirs La Règle du jeu (1939/1959). Klassesamfund, relationer/venskaber/kærlighed på tværs af klasser, og mekanismer der fungerer på tværs af det hele: Spillets regler.
Renoir kaldte selv filmen for ”drame gai” (muntert drama) eller ”fantaisie dramatique” (dramatisk fantasi). Den er fuld af humor, men hele tiden med tragiske undertoner. De medvirkende kan tit ikke skelne mellem, hvad der er alvor og hvad der er sjov. Festen bliver anledning til at relationer dannes, skærpes og opløses. Det lyder enkelt og banalt, men det er dybt fascinerende at følge.
Den måde filmen opbygges på, fx jagten, som tilsyneladende bare er en jagt, men samtidig får de væsentligste konstellationer til at fremtræde tydeligt, og giver forudanelser om filmens slutning.
Festen med bl.a. en dans til Camille Saint-Saëns’ Danse Macabre og dramatiske hændelser omkring dette nummer. Det er fantastisk – for at bruge et fortærsket udtryk.
Her faldt jeg også helt ud af rollen som seriøs cineast, for jeg kom til at tænke på Liv og Mangos HTM-nummer til Danse Macabre :-)
La Règle du jeu er ingen genrefilm. Der er ingen pointer; der er iagttagelse og grundlag for erkendelse. Det er "bare" en film.
Hvis jeg skulle identificere mig selv med en af personerne i filmen, tror jeg det skal være Marquis Robert de la Chesnaye (Marcel Dalio). Han lever sorgløst med sin passion for spillemaskiner, han har også dybe følelser, men han kan bevare facaden, fordi det er spillets regler.
Det er en fascinerende film, der kan sætte tankerne i gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar