søndag den 10. januar 2016

Attitude

Max (foto: Stender's Foto)

Anita & Osseau, Conni & Malou/Peia, Louise & Rosie/Billie og jeg & Max havde aftalt at mødes til 2 timers træning i Ringsted, så vi set på 6 forskellige programmer - 4 HTM og 2 FS - og kritiseret, rost og kommenteret hinandens programmer.

Førerne udgør en ret skrap og skarp kvartet, det er en fornøjelse at se programmerne og det er meget lærerigt at høre kommentarer. Der er et par programmer, som er ganske nye, mens andre er velafprøvede, men det er alle programmer som kan blive fantastiske, og uden tvivl også bliver det.

Det kan godt være vi alle endnu mangler lidt rutine i HTM/FS, men vi har masser af erfaring i hundetræning og i at konkurrere med hunde, vi véd hvad vi skal gøre, for at få korrigeret, vi går hos de bedste instruktører, som kan opdrives, og vi arbejder alle meget seriøst med detaljer og helheder.

 Så fundamentet for at komme langt med HTM/FS er bestemt til stede, og lur mig om vi ikke nok skal nå langt alle sammen.

På feedback-siden noterede jeg specielt følgende vedr. Max’ og mit program:
  • Min egen holdning, rankere, smile, kigge ud mod dommerne, ikke ned på Max – det lyder som et ekko af Anja fra i sommers :-) – Tak for skubbet Louise (Bingo!)
  • Mere flow i overgangene, det skal være hunden, der gør arbejdet
  • Mere skarphed i et par af positionerne
Der er ting der begynder at virke, jeg er selv ret tilfreds med bakningen i P9, P6 (tværs i løb) og P2 (front i løb), P3 (but) og flere af overgangene. Men i hvert moment, skal jeg have Max med fra start, for at de bliver helt skarpe; så der skal jeg virkelig arbejde med balancen mellem at støtte Max og at tro på ham, så der er overskud til flødeskum på lagkagen.

Så der er heldigvis masser at nørde videre med!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar