Off day eller ...

Dagens bane - næsten :-)

Jeg har ikke nogen åbenlys forklaring, men Max var helt klart ikke på, som han plejer ved aftenens rallytræning hos Johanna.

Vi havde nogle opvarmningsøvelser. Den første var en 22 skiltes bane, hvor vi alle fire gik i firkant om fire kegler og skulle udføre øvelser på hver side. Så var der spiraler om de tre andre førere med hund i æresplads. Der var lidt fri øvelser med tunnel og kegler.

Max var ualmindeligt meget optaget af underlaget, han udførte rigtigt mange pæne øvelser, men der var ikke den sædvanlige skarphed og jeg mistede hans fokus flere gange.

Så var der hjemmeopgaven, hvor vi skulle gå en bane, som vi havde lært udenad. Jeg gik championbanen med 18 skilte, og der forsvandt han et par gange. Fx da Johanna samlede de fristende vanter op. Jeg var ret tæt på at blive irriteret, men selvdisciplin og formaninger fra Johanna fik mig tilbage på sporet.

Vi sluttede med dagens challenge, tre skridt bakke, springvand og tre skridt bakke med hænderne samlet foran = ingen håndtegn. Bakning på højre side var ok til at starte med, men endte skævt; vi er kommet noget videre, men jeg er stadig nødt til at bruge håndtarget. Så det har jeg givet mig selv som challenge til næste gang, nu skal vi bare have det på plads uden håndtegn. Johanna kom med forskellige ideer til at komme videre (= starte forfra på en ny måde) samt arbejde med bagpartskontrol på højre side, som vi også skal bruge til den officielle challenge, 360 grader til højre med hunden på højre side (og 360 grader til venstre).

Selvom Max ikke var i topform må jeg være ærlig og sige, at hans bundniveau er ret højt. Når jeg tænker tilbage på championbanen, som jo "desværre" sidder i hovedet nogle dage endnu :-), vil jeg godt rose hans stå under gang, springvand, skift side foran fra højre side, 1 skridt 2 skridt bakke, springet og stå hente bringe 2. gang. Det er egentlig den bedste konklusion på en som altid kreativ og munter træningsaften: selv på 75-80 % af sin formåen er Max en meget skarp hund :-)))))

På vejen hjem kom vi til en rundkørsel, som ikke plejer at være der … Gitte og jeg havde været så optaget af at tale om, hvilke prøver, der talte til Årets Hund, at jeg var kørt forbi det sted, hvor vi plejer at køre på motorvejen. Som Gitte tørt konstaterede: Max’ fører var også ukoncentreret i dag!