fredag den 19. februar 2016

Megan og rally

En ledig linje i Megans resultatbog

Megan debuterede i rallylydighed 23. juni 2007 i Ølstykke med Trine Dyrgaard som dommer, hun bestod (med 73 point).

Siden er det blevet til en del flere prøver, selvom jeg undervejs har både sagt og skrevet, at nu stoppede vi med rally. Men heldigvis er det blevet ved snakken :-)

Her er statistikken:

Rækkenavne
Megan
Anita Jakobsson
10
Champion
10
Annette Klink Dalgaard
1
Champion
1
Christine Hjorth
1
Øvet
1
Conni Hansen
5
Champion
5
Ditte Wolsted
3
Champion
3
Frank Kuhfeld
31
Begynder
2
Champion
18
Ekspert
9
Øvet
2
Helle Gadeberg
1
Champion
1
Johanna Allanach
19
Champion
17
Ekspert
2
Lone Sommer
3
Champion
3
Pia Johnsen
6
Champion
4
Ekspert
2
Susann Wheadon
3
Champion
3
Trine Dyrgaard
15
Begynder
2
Champion
12
Ekspert
1
Pia Hansen-Schwartz
11
Champion
11
Hovedtotal
109

109 prøver i alt, og vi har været oppe hos alle nuværende dommere (ekskl. mig selv naturligvis) samt Christine Hjorth. I dag er det præcis 5 år siden hun debuterede i championklassen, se videoen her
Rally Sorø 19.2.2011.

I weekenden skal Megan til prøve nr. 110 og 111 (nr. 89 og 90 i championklassen), i morgen bliver hendes første rallybog udfyldt – der er kun lidt ”snyd” enkelte tomme rækker og et par færdighedsprøver – og søndag tager vi hul på en ny bog, nu den grå, og håber at der kommer rigtigt mange resultater i den også.

Megan er 12 år, 8 måneder og 16 dage, og mange af hendes jævnaldrende er ikke mere eller er pensionerede. Jeg tager hver dag med hende som en bonus, og vi hygger os gevaldigt både med træning og konkurrencer.

En af de enkle ting, jeg har lært via den mentale træning, er at ignorere forhold, som jeg ikke kan ændre på. Megans alder er, som den er. Hendes døvhed gør, at vi skal gøre nogen ting anderledes, og af og til finder ud af, at der mangler nogle signaler.

Vi går efter at komme med til både DM og Årets Hund i rally championklasse, og hvis det ikke lykkes, ja, så er de andre bare bedre end os.

Lige nu er mit fokus på i morgen, og det bliver endnu en dejlig dag med en masse dejlige hundemennesker, denne gang i Sorø Hallen.

Så vil jeg da også nævne at mit reviderede FS1-program med Max virker rigtigt fornuftigt. Jeg har ikke gået det med ham i virkeligheden, men en håndfuld generalprøver i dag I bilen er gået fint, de enkelte momenter fungerer fint i virkeligheden, og nu skal vi til at koble drøm og virkelighed sammen, så vi kan vise hvad vi kan den 28. marts.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar