Blog om aktiviteter med mine hunde Max og Otto, begge border terriers. Der er mange indlæg om Megan, engelsk springer spaniel, som døde 7. juni 2017 og Lille Bjørn, Norwich terrier, som døde 28. januar 2020. Begge efter et langt, aktivt liv.
onsdag den 17. februar 2016
Mere, fokuseret træning
I weekenden deltager jeg i rallyprøver lørdag og søndag med alle tre hunde. Den sidste finpudsning af formen finder sted i morgen, hvor Lonni og jeg mødes til en times træning i hallen i Køge.
Jeg har designet ovenstående bane, som man heldigvis ikke vil møde til en prøve i virkeligheden. 15 ud af de 21 skilte er stationære, der er 1 begynderskilt og 7 højrehandlede. En svær bane.
Den indeholder også flere af de momenter som drillede i lørdags, så det bliver ekstra sjovt at arbejde med banen.
Som bekendt er det ikke meget, jeg træner med rallyskilte, men her op til en prøve er det godt lige at lade som om, det er en rigtig prøve, om end skiltene ikke kommer holdere, for det er besværligt til vores egen træning.
Planen for i morgen er for mit vedkommende den samme som sidste uge ved træningen: Megan, Lille Bjørn og Max, i den rækkefølge, og for hver har jeg overvejet, hvordan deres del af træningen skal forløbe.
Som bonus skal Lille Bjørn sidde æresplads for Morgan, sit-foran.
Hundetræningen er i øvrigt alene i småtingsafdelingen og kun med Max. Vi træner tricks og vi træner positioner.
Max’ debut i FS1 står for døren – det er den 28. marts - og jeg synes, jeg var gået i stampe med at udvikle programmet til When I’m 64. Men der er kommet lidt hul på det til aften, og jeg har noget der ligner et sammenhængende forløb, men det finder jeg ud af, når jeg tester det mentalt, og når jeg fortæller om det i weekenden :-)
I næste uge er aftalt en enetime, hvor der både skal ses på udvikling af HTM2-programmet og fundamentet for FS1-programmet, som grundlag for den videre træning frem til sidst i marts.
Min mentale energi er helt i top, og jeg glæder mig rigtigt meget til alle de kommende konkurrencer. Det er en dejlig fornemmelse ikke længere at have konkurrencenerver for alvor, og reelt kunne tænke på, at det eneste der tæller er at hundene og jeg går ind til hver prøve og får den bedst mulige oplevelse ud af det sammen.
Det er fedt og det er fantastisk!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar