At blive udødelig … og så dø

Patricia (Jean Seberg): "Quelle est votre plus grande ambition dans la vie?"
Parvulesco (Jean-Pierre Melville): "Devenir immortel…et puis mourir."
(Jean-Luc Godard, A bout de soufflé, 1960)

Endnu en feriedag, intet planlagt på forhånd. Nogen kunne sige at der skete ingenting.

Sådan tænker jeg absolut ikke.

Jeg gik en dejlig morgentur med hundene, der var en masse fugleliv, men ikke rigtigt hunde at lege med. Det mest dramatiske var, at Megan pludselig strøg ud i vandet og fik jaget en svane væk.

Da vi kom hjem, lige indenfor lågen, hørte jeg pludselig en meget høj og uvant lyd, men puha en naturlig forklaring: to fasaner sad på hegnet og lettede da vi kom, men det gik bestemt ikke stille af. Hundene sagde ingenting …

Svare på mails, have styr på hjælpere til den afsluttende runde af rallyinstruktøruddannelsen 9. april, gøre klar til bestilling af rosetter til Rally Champion Cup 2015/2016 – der er altid noget administrativt at tage sig til.

Handle sammen med Kirsten, herunder glæde sig over at Meny både havde stenbiderrogn og Coppola-vinene.

Besøge Røde Kors butikken for at finde butterfly, de havde én, som jeg købte for en 10’er (forklaring følger).

På Kirkegården og plante lidt på Bradleighs gravsted.

Vælge skjorte, som passede til butterflyen. Forskellige livliner kom i spil. Det blev ovenstående kombination.

Gå tur med hundene. Kirstens synes det var pinligt at en kort tur på 2,24 km står på Facebook, men det var altså turens længde, den tog godt 36 minutter, og hundene fik snuset og tisset til den store guldmedalje.

Jeg fik en let frokost ude i det skønne vejr.

Der var et læs brænde der skulle flyttes, så der blev mere plads under halvtaget foran garagen.

Heldigvis kom bestillingen fra Olivers, så hundene kunne få hver et okseøre.

Kirsten talte med Christian (og Frasse!) og påskeplanerne er nu på plads. De kommer fredag til søndag, tager hjem søndag, så jeg kan være til HTM-konkurrence hele dagen. Jeg havde allerede meddelt, at jeg skulle gå efter at jeg havde været oppe anden gang, men nu kan jeg bare slappe af og se det hele og være med til afslutningen.

Aftensmaden var dels stenbiderrogn, dels rejer fra Skagenfood, dertil en Coppola Chardonnay.

Intet specielt, bare en dag som alle andre, men det er der alligevel ingen dage, der er.

Vi ser frem til morgendagens frokost på Kong Hans Kælder, som har fået sin Michelin-stjerne tilbage, efter at vi havde bestilt.

Det handler ikke om at blive udødelig, det handler om leve, mens man kan.