Inspiration

Foto: Lone Rahbek Christiansen

I december sidste år blev jeg spurgt, om jeg ville undervise i rally på HMCs træningsweekend 4.-5. juni i år. 5. juni sagde jeg ja tak til. Jeg kunne ikke den 4. juni, men henviste til Merete, som heldigvis kunne.

Min strategi med at have fokus på den kommende aktivitet betyder naturligvis ikke, at jeg glemmer at se længere frem, men i dag måtte jeg erkende, at jeg ikke havde helt styr på dagens arrangement. Jeg havde styr på indholdet, deltagerne, at der var tre hold og at de skulle afholdes 9-11, 11-13 og 13.30-15.30. Men så heller ikke meget mere.

Det var først, da jeg kom hjem, og der kom nogle beskeder fra Johanna, at det gik op for mig, at der var nogle tak for hjælpen gaver til instruktørerne, som var blevet uddelt ved en afslutning, som jeg ikke lige havde fanget, der var også en T-shirt og en goodie bag. Jeg havde misset at bestille frokost (som jeg så heller ikke kunne have nået, fordi den lå 11.30-13.00), men havde heldigvis vand med, som jeg fik lånt et køleskab til, jeg havde ikke været opmærksom på, at vand skulle købes kontant. Jeg må virkelig læse materialet ordentligt næste gang, jeg bliver inviteret til at undervise :-)

Heldigvis var det vigtigste naturligvis undervisningen, og ud fra den feedback, jeg har fået, gik det fint. Jeg havde naturligvis spurgt de i alt 14 deltager på de 3 indhold om ønsker, men der var kommet ganske få, så jeg havde besluttet at kurserne skulle have fokus på:

• starter,
• flow (fra moment til fuld bane til konkurrence),
• belønningsstrategi,
• sømløs overgang fra opvarmning til prøve og noget om konkurrencesituationen generelt.

Jeg havde opbygget tre baner, én kvadratisk med 23 skilte (11 skilte, tysker og 11 skilte tilbage igen), en keglebane med alle kegleskilte undtagen fremsending, og en sideskiftsbane med alle 8 sideskifteskilte.

Den kvadratiske bane var lidt snyd, for jeg var kun interesseret i at se, hvordan 1) føreren påbegyndte banen, 2) hvordan de holdt kontakt med hunden, 3) deres belønningsstrategi.

Så derfor fik de til allersidst inden de skulle gå banen, besked på, at de skulle gå banen som ren træning (belønninger tilladt) og de skulle ignorere alle skilte, dvs. gå fri ved fod i firkant.

Det var virkeligt spændende at iagttage. Hundene troede naturligvis det var en rallybane, der var kantbånd, dommer og rallyskilte, så det var meget afslørende for fører/hund-samarbejdet. Det var et fint grundlag for at tale om det, at opbyggesamarbejdet, og om at komme fra et moment til en færdig øvelse, til en stribe øvelser, til en fuld bane. Og til at tale om variable belønninger.

Tre hold, tre forskellige niveauer, og store individuelle forskelle på de enkelte hold. Det var skønt at opleve. Der var næsten ingen, der havde problemer med at gå en ret flot fri-ved-fod bane. I næste runde skulle de udføre de af skiltene, som de ønskede (der var 11 begynder og 1 ekspert), og sørme om ikke alle gjorde det bedre. Derefter er det svært at argumentere imod, at alle ville kunne gøre det rigtigt godt i rally i fremtiden, for så er det ”bare” nogle flere øvelser, man skal kunne.

Det kom ikke helt bag på mig, men alligevel. Jeg lærte en masse selv. Af mig selv. Vi talte fx om at træne fra moment til konkurrence, og jeg fortalte om variabel belønning fx ud fra tid, fordelt omkring et gennemsnit (fx15 sekunder = 15, 12, 18, 10, 9, 17 osv.) og gradvis at hæve gennemsnittet. Hvis hunden til træning er vant til at blive belønnet efter hvert skilt, eller variabelt omkring 30 sekunder, så er det vel meget at forlange, at hunden skal gå en bane på 2 minutter …

Det noterede jeg lige.

Det var tre skønne hold, der blev knoklet på, der blev arbejdet flot af hundene, selv om det var en anelse varmt, og det var superflot træning.