Max slapper af i haven
Jeg vil starte med noget så kedeligt som en undskyldning over de uskarpe fotos af Max (og mig). Det er vigtigt, at de fotos er der – for det første er dokumentation overfor Johanna, for at andet (og det vigtigste) minder det mig om mine kriterier for træningen, legen, eller hvad jeg ellers laver med Max.
I morges trænede jeg en time i Ringsted Agility Center med Anita, og det var meget disciplineret, hvor vi på forhånd havde aftalt, hvad vi ville igennem, og fulgte planerne ret nøje. Timen fløj afsted.
Max har aldrig været ked af at køre i bil, men nu er jeg begyndt at lave en leg ud af det, og så er det også en fest at spring ind i buret. En kort luftetur inden vi gik i hallen. Lidt spring og et par tunneler var også sjovt, og så blev der gjort klar til HTM/FS.
Max, når han er på - præcision var IKKE et kriterie i dag
HTM skulle jeg prøve med det nye setup, tæt på det som skal afprøves til prøven på søndag. Opvarmning med favoritlegetøjet, ind på banen (i dag med legetøjet med), og så tæt på tidsstyret belønning, cirka hver 30 sekunder hvis Max så glad ud. Anita kunne fortælle, at det var nemt nok, for Max var på hele tiden. En drøm af en bane, masser af leg i afbrydelserne og endnu mere til allersidst. Den attitude, den glæde og det fokus – det er præcis sådan Max skal være, når vi laver noget sammen. Perfekt træningsrunde.
Planen med FS-nummeret var præcis den samme, dog blev legetøjet efter opvarmningen diskret lirket hen til Anita, og så skulle gummikødbenet bruges undervejs. Jeg måtte lave starten om et par gange og selvom vi endte med at få gennemført nummeret og legetøjet blev kastet ind til sidst, var det ikke en FED oplevelse. Anita kunne nemt stille dianosen. Momenterne er ikke så godt indlært som HTM-momenterne. Jeg blev lidt irriteret i starten, og mit engagement var bare ikke det samme som i HTM.
Så godt spørgsmål til mig selv: Hvorfor gør du det? Enten skal jeg tage det alvorligt på den gode måde, eller også skal jeg droppe det/holde en pause, for ellers er det ikke fair overfor Max. Meget à propos skrev Anita i går et blogindlæg om netop det: Man kan ikke nå det hele.
Max når han er 120 % på :-)
Jeg sluttede med at gå tværs gennem hallen med Max, bare for at se om jeg kunne holde hans fokus, og det var 120 % fokuseret hele vejen.
Hjem til lidt morgenmad og kaffe og så gik turen til Garbogaard, hvor Louise og jeg havde aftalt at træne 13-14.
Fokus var 100 % på FS. Der var varmt i hallen og Max kunne måske være en anelse træt, så han var måske på 20 % af tiden, resten var tiltrængt tørtræning, der er mange ting der er rigtigt gode at have styr på inden hunden kobles på.
Max er meget fokuseret på far, der fotograferer spejlet
Jeg huskede til allersidst at få taget et foto. Ingen tvivl om at Max var godt på, men ja, vi skal have arbejdet en del mere med de enkelte momenter og med overgangene, før der kommer det rigtige flow i programmet. Jeg skal minde mig selv om, at FS er relativt nyt for os, og det har taget lang tid at bringe HTM-programmet derhen, hvor det er nu. Så måske den FS-pause i konkurrencesammenhæng giver overordentlig god mening.
Frokost à la LêLê
Turen hjem gik via LêLê Street Kitchen på Vesterbrogade i København, og vi fik ved 16-tiden en skøn sen frokost/tidlige aftensmad i drivhuset.
Hundene hyggede sig i haven, og Max hyggede lå længde under en af buskene lige udenfor drivhuset.
En dejlig træningsdag, og en fører, som har noteret nogle punkter på iagttagelseslisten (i forhold til sin egen adfærd), men først og fremmest har noteret den fantastiske HTM-træning med Max, hvor fantastisk førerarbejde med en fantastisk hund fik det hele til at gå op i en højere enhed. Både Max og jeg har været topmotiverede igen i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar