fredag den 3. juni 2016

mærkedag

Fredag morgen på stranden med hundene

Det er en ganske særlig dag i dag. Frasse fylder to år, han bliver fejret sammen med Sandra næste weekend. Megan fylder 13 år, og hun blev fejret i onsdags, i dag og i morgen :-)

Hvad kan jeg skrive om Megan og mig, som ikke allerede er skrevet? Formentlig intet. Så hvis der er gentagelser nedenfor, så må I bære over med mig.

Den ganske korte historie er, at Megan blev købt som familiehund, Kirsten trænede hende det første år, jeg overtog hende, jeg begyndte på LP hos DKK, fortsatte hos Hund & Træning og så skete der alt muligt træningsmæssigt og nørdmæssigt.

Vi bestod nogle dressurprøver i Spaniel Klubben, vi gik i gang med LP og endte som DKRLCH og to prøver i eliteklassen (i alt 40 LP prøver), en lang karriere i rally, med over 120 officielle prøver, som ikke er slut, og lidt færdighedsprøvetræning og tre udstillinger. Vi har sågar flirtet med et HTM-program.

En hund på 13 år med en fører på 63 år, der er noget rart og trygt ved at gå op med hende. Vi har ikke resultatforventninger, jeg synes, det er dejligt, hvis vi består, men jeg har forventninger til, hvordan vi fungerer på banen. Megan skal logre og synes det er sjovt, og jeg skal tydeligt vise, at det har hun ret i.

Jeg havde ikke nogen rigtig god idé til hvordan jeg kunne fejre hendes fødselsdag i morgen, men heldigvis spurgte jeg min livline om råd, så jeg bestilte en kage på vej til arbejde. Champions og officials i morgen kan glæde sig til en kagehund :-)

Jeg er svineheldig at Megan er rask og rørig. Det er vild luksus, at jeg i samme uge, som hun fylder 13, kan gå til seriøs træning med hende hos Johanna og til to officielle rallyprøver (i morgen).

Jeg synes, vi er et fantastisk par, vi har aldrig nået stjernerne resultatmæssigt, vi har været tæt på, og jeg har oplevet os som stjerner sammen. Når jeg tænker nærmere efter har vi været rigtigt gode.

Jeg glæder mig som et barn til prøverne i morgen, som resultatmæssigt betyder ingenting, mentalt betyder alt for mig.

Jeg håber, at Megan dør, på samme måde som jeg selv håber at dø. Sover ind og ikke vågner igen. Jeg håber, der går længe, men jeg véd også, at uanset hvornår det sker, så har vi haft et fantastisk liv sammen. Hun har givet mig så meget, og jeg håber hun synes, jeg har givet hende bare en brøkdel igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar