Træls træning

Mandag morgen på Solrød Strand

Aftenens rallytræning kan beskrives ganske kort: Den var træls.

Jeg havde Max og Megan med, og Max skulle som den første gå den store bane, med en masse gode udfordringer, også nogen, som jeg helt klart burde have reageret på som fører under banegennemgangen. Så jeg har naturligvis det fulde ansvar for det videre forløb. Fremsending til kegle, som stod lige til højre for et felt, og med legetøj til venstre for felt og til højre for kegle. Et dumt setup, når Max har svært ved at gå til en kegle, der står alene. I første forsøg belønnede han sig selv med legetøj, jeg reducerede afstanden til keglen, og han fik fat i det andet stykke legetøj, en gris med piv i – det allerbedste han véd. Vi sluttede i god ro og orden med at han blev skiftet ud med Megan.

Jeg gik den korte selvtræningsbane med hende, og det gik ret fint. Jeg huskede at se frem, og fik en masse fin kontakt og gode sitter. Og jeg huskede især belønningsmarkeringer. Godt Paul, lidt rigtigt gjorde du til aften.

Så skulle Max igen gå den store bane, jeg bad om at få alt legetøjet fjernet. Og vi gik i gang. Det var helt tydeligt, at han havde legetøj i tankerne (og jeg havde ellers vist ham, at jeg havde noget på ryggen), men efter et ret flot startforløb løb han hen og fandt grisen og havde en herlig selvbelønning.

Sidste gang kunne jeg stort set ikke gå, han havde fokus på det sted, hvor legetøjet HAVDE ligget og på træneren, som havde stået med legetøjet. Det var dér, jeg besluttede at stoppe træningen.

Det var rigtigt surt, at jeg ikke fik sagt fra fra starten, jeg havde undervurderet grisens tiltrækningskraft, og der er ingen tvivl om, at vi slet ikke er dér (endnu!), hvor jeg kan konkurrere med et legetøj som grisen med piv – jeg er lige ved at tro at værdien er så høj som løbsk tæve :-)

Så fik jeg prøvet det på den kontante måde: Lad være med at sætte barren for højt.

Jeg har to fokusøvelser til træning i morgen med Max: fremsending til kegle og felt under betingelser, så han får masser af succes.