Mayday, Lille Bjørn, Tempo og Lonni
Søndag på vej hjem fra træning fik jeg hørt en bid af et interview med Eskild Ebbesen i radioen, og hæftede mig ved følgende, citeret efter hukommelsen: ”Man skal ikke tro, at man bare vinder. Man skal tro, at man kan vinde.” Hvilket er en ret præcis beskrivelse af den mentale tilstand, jeg er kommet i, og som kommer til at præge mine forberedelser frem til DM om en måned.
Jeg kommer ikke for at vinde. Men jeg véd, at alle tre hunde kan komme i finalen, og jeg véd, at alle tre hunde kan komme på sejrsskamlen. Det kan de, fordi vi teknisk kan alle øvelserne, fordi vi kan få det hele til at fungere til konkurrencer, og fordi vi har masser af erfaring, alle tre ekvipager.
Jeg kommer for at få tre fantastiske oplevelser i den indledende runde og hvis det rækker til en finaleplads bliver jeg ekstra glad, hvis det ikke gør, så er det fordi der er mindst 10 andre, der er bedre end os på dagen, og derfor er kommet i finalen - og det kan jeg ikke blive skuffet over.
Hvis en eller flere af hundene kommer i finalen kan alt ske, mens først og fremmest vil det være bonus i form af en ellert flere ekstra muligheder for en fantastisk oplevelse.
Dagen i dag har været en drøm i form af to skønne træningsseancer. Træningsmæssigt var der måske ikke det store indhold for hundene, men det var helt i tråd med min strategi for de enkelte hund.
Kl. 15 mødtes jeg i Jersie med Anita & Osseau. Jeg havde Megan og Max med. Megan for at træne et ganske kort pas med lidt rallymomenter. Max for at lege og gå et fuld HTM-program med belønning. Jeg er overbevist om, at det er den rette strategi for begge hunde. Megan som altid skøn at arbejde med, og Max’ er bare en stor fornøjelse at arbejde med, der hvor han er nu. Han vil gerne arbejde meget mere, men han får kun det korte pas, og den energi, der stråler ud af ham, er perfekt.
Godt 16:15 gik turen hjem for at bytte Megan med Lille Bjørn og køre til Søborg, hvor den stod på rallytræning med Christina & Tempo (og Cecilia) og Lonni & Mayday. Lang kringlet championbane, som Lille Bjørn gik til den store guldmedalje. Eneste svære moment var at skulle passere tæppet, hvor Cecilia sad og spiste og legede, det var MEGET svært.
Jeg har besluttet at Lille Bjørn ikke skulle i championklasse, men efter dagens træning har jeg ombestemt mig. Jeg har netop konsulteret den nyeste udgave af Owner’s Manual for the Norwich Terrier, og der står ikke noget om, at bjørne ikke kan lære at bakke væk fra deres fører og bakke på højre side, så det går vi i gang med at indlære.
Målet er at vi efter DM (og forhåbentlig Årets Hund) i ekspertklasse, går i gang i championklasse.
Max havde om muligt endnu større problemer med at passere Cecilia, men bortset fra det, gik han som den stjerne han er, flere gang belønning med leg undervejs og endnu mere til sidst. Og det var hvad han fik lov til i dag.
Konklusion: Alle tre hunde er så klar til DM. Deres fører er endnu mere klar, både mentalt og i forhold til, hvad der skal arbejdes med teknisk og mentalt med hver enkelt hund frem til DM.
Og som sædvanlig var træningen ekstra sjov, fordi den var sammen med Anita, Christina, Cecilia og Lonni.
En virkelig dejlig dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar