fredag den 19. august 2016

Om hjernekapacitet

Fredagsmorgentur

I går eftermiddags trænede Max og jeg en time i Benløse sammen med Anita & Osseau og Amanda & Dumle. Anita og jeg skulle teste vores HTM/FS-programmer af, bl.a. skulle jeg for første gang vise det ”nye” HTM-program, hvor jeg har opdateret min egen performance.

Det var meget lærerigt, for at sige det neutralt :-) Anita sagde det lidt anderledes, men bundlinjen var, at jeg brugte det meste af hjernekapaciteten på at huske, hvad JEG skulle gøre, til nogen undren for Max, som jo ikke har set ret meget af det før, og kom i tvivl om hvad HAN skulle gøre. Han hængte på, så godt han kunne, og når jeg huskede ham (!), gik det fint.

Der er helt klart potentiale til noget stort i programmet, men jeg skal have arbejdet med de enkelte elementer, så Max kan arbejde sikkert, selv om jeg laver underlige ting med hat, vest og hømpose.

I FS-programmet har jeg helt bevidst beholdt den ”gamle” version, dvs. den seneste vi har vist til en prøve. Her var konklusionen stort set den samme: Max gør det hele flot, jeg skal bare give de rigtige kommandoer, for han hører efter, hvad jeg siger … Jeg glemte også nogle håndtegn, det gjorde det heller ikke nemmere for ham.

Det lyder meget værre end det var, for det var to rigtigt gode programmer, med belønninger undervejs og leg bagefter. Jeg fortsætter træningen og ser ret meget frem til 4 timers kursus i Motivation & Belønningsteknik hos Anja på søndag, hvor jeg regner med flere nye redskaber til motivationsdelen.

Jeg fik også testet fremsendelse til kegle, med Amanda & Dumle som forstyrrelse, og det var naturligvis ikke noget problem for Max.

Billedet er fra morgenturen, hvor vi ramte the usual suspects på det helt rigtige tidspunkt, og sørme om jeg ikke fik et foto, hvor man kan se både Megan, Max og Lille Bjørn sammen med de andre hunde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar