Max og Megan klar i Osted
Det er længe siden jeg har fået trænet for alvor. For det første synes jeg at det var tiltrængt med en sommerpause, for det andet har der været en del prøver.
Jeg tjekkede, og kunne se at jeg indenfor den sidste måned har trænet en enkelt gang med Anita, været på et Motivationskursus hos Anja og haft en generalprøve til DM i rally. Det var alt.
Både trænings- og prøvemæssigt ser kalenderen meget mere fredsommelig ud end den har gjort længe, og det skal jeg nok holde fast i. Der kommer lidt træningsaktiviteter yderligere til, men formentlig ikke flere konkurrencer.
Jeg har fået plads med Megan på et Nosework hold hos Tina Hougaard-Nielsen, det bliver sjovt at gå til træning med Megan igen. En plads på et rallyhold med Max er under opsejling. Og så er det vist det. Resten bliver selvtræning.
I dag stod sæsonstarten – i hvert fald mentalt – for selvtræningen. Anita og jeg havde aftalt at træne en time i Osted. Det var kun planen at jeg skulle have Max med, men Megan var tydeligvis meget utilfreds med at skulle blive hjemme, så hun kom også med.
Jeg skulle banke rust af HTM- og FS-numrene.
Først HTM-programmet position for position uden musik, så det fulde program med musik, hvor det, at jeg belønnede, skulle stoppe musikken. Starten måtte jeg lave om, men ellers gik vi et ret flot program. Anita behøvede ikke at sige noget, jeg kunne se på hende, at det var ok.
Jeg fik den balance mellem fokus på performance og fokus på Max’ positioner, som gjorde, at han var med. Max var tydeligt på, og jeg var meget tilfreds.
FS-nummeret var lidt mere rustent, jeg skal simpelthen have bedre styr på kommandoerne, for Max gør det supergodt og skarpt, når jeg er præcis.
Summen af aftenens træning fik givet mig lyst at træne de to numre igen, så sommerpausen har bestemt ikke gjort nogen skade.
Som bonus fik Anita foreslået, at Max og jeg kom på et indkaldskursus, så jeg skal lige have fundet sådan et.
Megan var kun med for hyggens skyld, men da vi var færdig med træningen gik jeg en kort rallybane, hvor Anita sagde skiltene efterhånden – og overrasket kunne konstatere, at jeg stadig ikke kan skiltene ud fra numrene alene :-) Det er helt tydeligt, at Megan nu sætter sig ganske utvungent, så jeg håber at tjekket hos Thomas på torsdag viser, at alt er ok med hende.
En dejlig træningsaften, som sluttede perfekt kl. 20, hvor det var ved at være for mørkt til at træne videre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar