En fantastisk dag på Samsø – og om at stoppe, mens legen er god

Rallyudstyr, andet udstyr samt  præmier (foto: Conni Hansen)

Jeg skal love for at mit blogindlæg i går er blevet læst og kommenteret! Bundlinjen er, at det virkede – jeg gav mig selv et los bagi, og kom til Samsø topmotiveret og klar til at være den bedste fører for Megan og Max hele dagen. Og det kan jeg vist godt tillade mig at sige at jeg var.

Jeg var lidt for tændt fra morgenstunden, og så er det godt at være omgivet af personer, der kender mig godt og kan kommentere, at jeg virker stresset og er sur – og begge dele var sandt – og så tilgive mig for det.

Jeg var ikke selv bevidst om det med stressen, men jeg besluttede for et stykke tid siden, at prøven i dag skulle være Megans sidste officielle rallyprøve: Og hendes rallykarriere slutter officielt med finalen i Årets Hund 5. november i Herning. Amanda kunne se lige igennem mig og konstatere at det var DERFOR jeg var stresset. Jeg ville selvfølgelig ”bare” have at prøven var en god oplevelse for Megan, men uanset hvad jeg gjorde mentalt, kunne jeg ikke skubbe tanken om at ”vi skulle bestå” væk.

Derfor blev jeg irriteret (sur!), da det endte med, at jeg ikke kunne varme Max og Megan ordentligt op hver for sig, de skulle op som nr. 1 og 4. Jeg havde tænkt på det scenario og havde aftalt med mig selv at trække Max, hvis det skete, for det skulle være Megans afsked og den skulle have optimale betingelser. Men jeg gjorde det alligevel ikke, da det kom til stykket … jeg bilder mig selv ind, at min irritation blev vendt til motivation, da jeg hentede hundene og gik ind på banen.

Max var først på og gik som en drøm. Dæk under gang måtte vi lave om, fordi han twistede i stedet for, fordi jeg havde hånden ude for tidligt, ellers var der bare 3 x 1, og dermed 94 point og 3. vinder.

Megan var absolut helt tændt på den gode måde. Hun var meget veloplagt og jeg måtte lave 90 grader højre om fordi hun var for langt fremme :-) Vi endte med 3 ommere og 6 x 1 med 85 point og 5. vinder.

Absolut en ordentlig afslutning på Megans rallykarriere, som startede med en prøve 23. juni 2007 og omfatter 131 officielle rallyprøver, 1 årets hund finale og 8 prøver ved DM – og så finalen til Årets Hund i år.

Efter præmieoverrækkelsen startede HTM-prøverne, hvor jeg havde start nr. 10 (HTM) og nr. 15 (FS).

Begge programmerne gik tæt på optimalt. Der var en anelse dæmpning i begge programmer, helt ok under omstændighederne, men Max gjorde sit allerbedste, og jeg støttede ham, så godt jeg kunne.

Jeg havde en rigtigt god følelse efter begge prøverne, vi kunne ikke have gjort det bedre på dagen.

Så kom præmieoverrækkelsen. Se, det var mentalt interessant. For efter 8 IB’er i træk i HTM var jeg indstillet på IB nr. 9 – det havde intet med den faktiske prøve at gøre eller min motivation eller noget andet, jeg kunne gøre noget ved. Jeg troede bare ikke, jeg ville bestå.

HTM2

Det gjorde jeg så, med pæne karakterer (23,47), og da jeg var den eneste i klassen også som 1. vinder og med 5 Q points. Jeg kunne mærke det, da jeg stod på sejrsskammelen, jeg følte mig ikke rigtigt glad, og jeg fik også nogle kommentarer til det. Jo, jeg er selvfølgelig glad for de gode bedømmelser og at vi bestod (ikke over at vi vandt), men den store jubel håber jeg kommer i morgen …

FS1

FS-programmet havde jeg det også rigtigt godt med, langt det meste fungerede som planlagt, og Max var på for tredje prøve på dagen … arbejdet med at motivere ham har virkelig båret frugt! Vi bestod med 23,93 points og fik 2 Q points.

Samsø Hundesport og Border Collie Klubben har virkelig skabt et fantastisk arrangement. Udover de nævnte officielle konkurrencer har Max været med i konkurrencen om Samsøs sødeste hund – jeg har hørt han var tæt på blive nr. 3 – jeg har vundet flotte præmier i det amerikanske lotteri og nydt at være sammen med en masse dejlige mennesker.

På færgen hjem sad Amanda, Anita, Conni og jeg sammen, og fik vendt alt muligt fra dagen. Anita, Conni og jeg er enige om at tage et par prøver til i HTM, nu vi har henholdsvis 10, 11 og 9 Q point på kontoen. Vi fik også talt en del om prioritering og hvor indsatsen skal lægges. Selvfølgelig vil jeg gerne have HTM2-titlen, og den går jeg efter. Men jeg må erkende, at den træning, det har krævet, har fået mig til seriøst at overveje, om det giver mening at satse på HTM3. Svaret er: nej.

Jeg er nødt til at prioritere, og i forhold til Max er min prioritet helt klart, at han skal blive rallystjerne, arbejde videre med FS og stoppe HTM, forhåbentligt med en HTM2-titel. Til sidst vil jeg gerne takke for alle de glade tilbagemeldinger jeg har fået efter prøverne, hver eneste glæder mig meget. Jeg har også fået nogle gode råd til forbedringer af HTM-programmet, og de er gode alle sammen, og lige til at indarbejde, så det gør jeg!