Jeg tog hjemmefra 06:24 og var hjemme 18:02. Turen gik til Odder, hvor Zakkai Hundecenter holdt sin første officielle rallyprøve og Tina Kjeldbjerg havde inviteret mig som dommer.
Det var en dejlig oplevelse!
Det administrative kørte knivskarpt. Den meget vigtige sekretærpost var bemandet med Pernille Dyrmann, som debuterede i denne rolle, og var intet mindre end fantastisk.
Tina havde sørget for meget flotte rosetter, og fine præmier i øvrigt. Der var en god stemning hele vejen igennem og der blev klappet mere end jeg er vant til, af de fine præstationer på banen. En rigtig dejlig debut som rallyarrangør for Zakkai Hundecenter.
Dagens baner ligger her. Hvis nogen undrer sig over udformningen, så er meningen at der skal ligne et Z :-)
Trods afbud var der 50 ekvipager fordelt med 14 begyndere, 20 (!) øvede, 12 eksperter og 4 champions.
Jeg har fået nogle rigtigt gode tilbagemeldinger efter dagens prøve – både undervejs og bagefter – og hvis jeg skal være helt ærlig, og det er jeg som altid i min blog!, så er det den forstærkning jeg har brug for.
Det jeg forsøger er:
- At give en god velkomst, så deltagerne føler sig velkomne på banen
- At give en grundig banegennemgang, ekstra grundig i begynderklasse, hvor jeg bl.a. beskriver fejlsituationer, er tydelig med beskrivelse af hvordan ommere skal udføres, fortælle om stop i ikke-stationære øvelser osv. osv.
- At dømme efter reglerne, og huske at tvivl skal komme udøverne til gode
- At give en feedback, som jeg selv synes bedst om: noget positivt (det er der ALTID), og en omhyggelig gennemgang af, hvad der er trukket for
Der var nok nogen der blev skuffede i dag, men jeg håber og tror de fleste tog godt imod deres tilbagemeldinger og véd, hvorfor de har fået de point, de gjorde.
Efter begynderklassen fik jeg ros fra mine hjælpere for tilbagemeldingerne, og det gjorde at jeg fortsatte på samme måde, og det var vist ok!
Der var helt klart mange hunde, der havde problemer med underlaget og det fjerne hjørne af hallen. Men langt de fleste arbejde heldigvis godt, trods udfordringerne.
Der var mange virkeligt flotte præstationer på dagen. Jeg kan ikke huske alle sammen, men både i begynder og øvet var der nogle virkeligt skarpe ekvipager. I ekspert var der 2 x 100, 1 x 97 og 1 x 95, og sidstnævnte var Conni og Malou, som måske var dagens gladeste vinder, som man kan læse i dette blogindlæg - jeg tror Conni gav mig det største kram, jeg nogensinde har fået ved en præmieoverrækkelse!
Karina og Foenix
Championklassen var helt vild. Der var 5 tilmeldte og dermed supercertifikat på spil, 4 stillede op, nr. 4 fik 84 point med en 13’er, og de sidste 3 fik 97, 97 og 98. Vinderen var Karina og Foenix, så superrcertet gik til nr. 2, som jeg ikke kan huske navnet på. Det var en fantastisk flot afslutning på en meget flot prøvedag.
Selvom jeg ikke havde vundet noget, var jeg alligevel høj på vejen hjem (men med begge hænder på rattet Conni!!!!), og med Figaros Bryllup i CD-afspilleren fløj jeg hjem.
Hahaha....fed blog. Godt du kom hjem med begge hænder på rattet.
SvarSletWhat a day :-)
Tak for de pæne ord :-) Al ros til dig, for dine positive tilbagemeldinger, var meget velfortjent. Så dejligt at høre de positive vinkler først og derefter hvad der kan ændres!
SvarSletVh Pernille
Dejligt at læse din blog og jeg er så tilfreds med at du takkede ja til at være dommer ved vores debut som rally konkurrence arrangør. Vi kan jo planlægge os igennem fine sponsorgaver og købe smukke rosetter, men stemningen skabes at deltagerne og ikke mindst den oplevelse deltagerne har af den valgte dommer. Her var du helt som ventet meget pædagogisk og engageret i hver enkelt deltager, så alle uanset IB eller ej fik noget godt med hjem at arbejde videre fra og med. På gensyn i det jyske Paul!
SvarSlet