Satisfaction

Jeg ville være et skarn, hvis jeg ikke var tilfreds med weekendens prøver. Det har virkelig givet mig masser af glæde at tænke tilbage på de i alt 7 prøver, herunder at kunne huske specifikke øjeblikke i hver prøve, hvor jeg kunne mærke glæden indeni – hvor der var overskud til at støtte hunden, udføre momenterne og alligevel kunne grine og mærke, at det er skønt at være på banen med sin hund.

Det fedeste var nok Megans bane, hvor jeg kom til at grine højt, fordi hun var så glad.

Der var mange øjeblikke i Max’ HTM-program og især i den officielle rallyprøve med Max, hvor jeg også kunne mærke det fantastiske, at Max, selvom han ikke synes det var det allerbedste at være på banen, alligevel holdt fokus på mig, ligeså snart jeg gav signal.

Der var begge prøver med Lille Bjørn, hvor han var lige lidt overtændt, hvor han gøede af ivrighed og ikke kunne snurre, ikke fordi han ikke ville, men han er så overstadig at han ikke kunne.

Jeg har også været meget glad for at tænke tilbage på alle prøverne. Jeg gjorde ”alt rigtigt” – det lyder flot, men jeg kan ikke komme i tanker om noget, jeg ville have gjort om, hvis jeg fik mulighed for det. Selvom søndagen var lidt hektisk indimellem, så blev alle hundene varmet ordentligt op og belønnet ordentligt.

Det var også nogle rigtigt gode prøver, velarrangerede, dejlig stemning, fine resultater, hyggeligt selskab.

Det var også en rigtigt god oplevelse, at hundene opnåede godkendte resultater. FS-programmet bestod vi ikke med, og det var helt ok. HTM-programmet bestod vi med, jeg ville godt have haft lidt mere overskud, men jeg valgte bevidst at holde meget fokus på Max, og det var naturligvis et godt valg – HTM2-titlen er jeg superglad for og at jeg så ovenikøbet har fået lysten til HTM igen, det er en ekstra bonus. Rallyprøverne til Årets Hund var måske ikke så prangende, men at bliver nr. 8 i ekspertklasse og nr. 8 og 13 i championklasse, der er meget godt gået. Derefter at få hhv. 12 og 3 point til Årets Hund 2017 med Max og Lille Bjørn, det var heller ikke tosset.

Så jeg har bestemt kun grund til at være tilfreds.

I går var der specielt to ting at være tilfreds med.

Jeg havde via arbejde fået mulighed for at deltage i heldagskursus i førstehjælp. Det er virkelig et kursus, som jeg burde have været på for længe siden, men aldrig har fået taget mig sammen til. Men i forbindelse med en kampagne for hjertestartere besluttede jeg mig for, at det skulle være løgn. Jeg vil ikke risikere at stå i en situation, hvor nogen har brug for førstehjælp, og så ikke ane hvad jeg skal gøre. Nu føler jeg mig rustet til at kunne agere korrekt i mange forskellige situationer, kender Hjerte Lunge Redning og kan anvende en hjertestarter.

Dagen sluttede med rallyholdet hos Johanna, med en individuel konkurrence og en holdkonkurrence. Pointen var naturligvis at ”provokere” os til at blive fristet til at tænke på konkurrence på bekostning af at arbejde med hundene. Banerne passede Max og mig perfekt, så jeg kunne kombinere konkurrenceelementet med supertræning. En bane, hvor vi skulle gå med en kartoffel på en ske, var da lige noget der fik Max på dupperne; løbedelen uden kartoffel var også perfekt til os. Vi vandt på tid :-) I holdkonkurrencen var jeg på hold med Stine og Susanne, og det gik forrygende – Max fik løbet banen på højre side, og det passer ham fint begge dele.

Indimellem fik vi trænet diverse detaljer, specielt havde jeg fokus på dobbeltspring med forstyrrelser!

Hjemturen i en del sne var mindre sjov, men bortset fra at den tog meget lang tid, var der ingen problemer.

Mit lokale værksted fik endnu et par stjerner til morgen – jeg havde lagt vinterdækkene klar i bilen, jeg ringede til værkstedet kl. 8 for at høre om jeg kunne få en tid … og 8:40 kørte jeg derfra, og bilen er monteret med vinterdæk.

Så er jeg en MEGET tilfreds kunde!!!