Så kan du nøjes med at være et fjols i 25 sekunder

Morgenturen var skøn, en mennesketom strand lidt over 7, og det er ikke helt mørkt længere, det kan godt give humøret et boost :-)

Jeg skulle træne 9-11 med Anita og Amanda i Ringsted, jeg skulle egentlig kun have Max med, men Megans forventningsfulde udtryk var ikke til at tage fejl af, jeg var ved at tude og så kom hun også med.

Jeg havde i hovedtræk planlagt dagens træning – men det gik helt anderledes. Det er sådan det går, når man træner med Anita og Amanda, og de bare gennemskuer det hele.

Det er det FS-nummer, der spøger. Jeg ville gennemføre det hele med Max og med musik, måtte afbryde starten, et par gange, og Max dæmpede, og jeg var ved at blive irriteret og det var ikke lige sådan vi skulle træne.

Jeg havde åndsnærværelse nok til at erkende, at det var mig der var et fjols, Anita mindede om Johanns råd om at dele musikken op i stumper af 25 sekunder og træne hver del separat, og så kom de gyldne ord: Så kan du nøjes med at være et fjols i 25 sekunder :-)

Jeg kan garantere for at jeg tænkte over de ting, der ikke fungerede, men som ”plejer” at fungere = har en større chance for at lykkes end i dag.

Konklusionen var meget lettere end jeg havde troet.

Vi fik talt om det jeg havde skrevet om at prioritere, og så at gå i gang med Max i Nose Work, og hvad der var det egentlig fokus med ham …

Så først på eftermiddagen tænkte jeg prioriteringerne igennem og skabte klarhed for mig selv og grundlag for en mere fokuseret træning:

Megan: NW-træning og rally for sjov
Lille Bjørn: Rally
Max: Rally, HTM og FS (til FS1 er hjemme)

Jeg kan træne hvad jeg vil med alle hundene, men fokusområderne er ovenstående.

Ja, det var Max der var ”problemet”, det blev ekstremt tydeligt i dag, at jeg ikke var for alvor fokuseret på FS og konklusionen i forhold til FS kræver lidt mere forklaring.

FS begyndte jeg på, fordi trickene fra færdighedsprøverne skulle bruges til ”noget”. I takt med at vi har fået Q-point i FS er jeg blev blevet mere opsat på at blive bedre placeret, jeg har fået 6 point ved 3 gange at blive nr. 4, og har derfor forsøgt at hæve sværhedsgraden og udvide nummeret fra 1:41 til 2:29. Jamen jamen.

Så jeg har gjort to ting for at rette op på det: Jeg er vendt tilbage til 1:41-udgaven af When I’m 64. Jeg har skrottet stokken, som giver nogle muligheder for tricks, men godt nok også nogle udfordringer, som jeg mener ikke er vigtige at arbejde med i forhold til at mit hovefokus er rally og HTM.

Så programmet er redesignet, så nummeret er på 1:41 og uden stok, og jeg er sikker på at Max og jeg kan få en masse sjov ud af det. Og hvis/når vi får FS1-titlen sætter vi FS på pause, så kommer focus alene på Rally og HTM og kun de to.

Jeg fik også trænet med Megan – og det er altså vildt sjovt. Hun var totalt overgearet, så jeg skal da huske at varme hende seriøst op inden vi skal op 11. februar.

Både Anita og jeg fik arbejdet med starterne på vores nye HTM-numre, som vi også skal have fokus på mandag aften hos Anja. Jeg havde slet ikke tænkt på den enkle og effektfulde start, som Anita foreslog, så nu er vi spændte på Anjas feedback og ideer :-)

Virkelig pragtfuld træningssession!