Dejlig træning

Max på en skøn tur I regnvejr og masser af apportering :-)

Overskriften burde jeg kunne bruge hver gang jeg har været til træning, men det ville måske bliver lidt ensformigt med den samme overskrift så ofte :-)

Anita og jeg havde aftalt to timers træning i Ringsted i formiddags, fik hurtigt koordineret planerne, og så blev der ellers arbejdet med HTM og FS. Vi har begge været i gang i de to discipliner i cirka to år, og der er godt nok sket meget med træningen i den periode.

Jeg havde primært fokus på FS-programmet. Anita fik givet mig det rette mentale spark, inden jeg gik i gang, så jeg havde det rette fokus og Max halen oppe, og resultatet blev to virkeligt gode fulde programmer, tilpasset med de mange ideer jeg fik af Sonja for nylig.

Specielt rådet om at huske, at jeg optræder som en ældre herre, har jeg taget til mig; mere rolige og adstadige bevægelser, kortere skridt, mere ro i bevægelserne. Max og jeg har det meget bedre sammen i programmet nu, er tæt på hinanden hele tiden, overgangene fungerer og der er god balance i programmet.

Jeg skal have arbejdet lidt med at udnytte arealet bedre, jeg skal have nogle vendinger med, så vi har den rigtige position i forhold til dommerne og så er det ”bare” at finpudse detaljer.

Jeg glæder mig til at vise det til officielle prøver, jeg føler virkelig det har fået sin rette form nu i forhold til FS1.

I HTM hørte jeg ikke en stump musik. Jeg arbejdede med nogle udvalgte positioner og nogle lækre overgange. Lækre = enkle, flydende, ser næsten ikke ud af noget, men hov, pludselig er Max i en ny position.

Det er først nu for alvor blevet tydeligt for mig, for vigtige de overgange er, og det er altså sjovt at arbejde med. Og jeg kan se på Max, at han også synes det er sjovt. Det er jo i virkeligheden ”bare” nogle simple tricks, som han kender, der kommer i en ny sammenhæng. Og det er alfa og omega for at vi får et solidt nummer opbygget: det skal være noget, der kan fungere under pres, så det skal være simpelt og trygt. Og det bliver det.

Anita og Osseau arbejdede med deres HTM og FS, og det er dejligt at se hvordan de numre har udviklet sig mere og mere, og specielt HTM-programmet er skønt.

Django var også med, og jeg dirigerede Anita og ham i noget rally, og det var lækkert at se, at han kan det meste inkl. de ”nye” rallyøvelser, som han ikke har prøvet før. Og de blev også lokket til lidt højrehandling, så måske de bliver fristet til at vende tilbage til rallybanerne, når ærespladsen forsvinder?!

Anita og jeg har kendt hinanden i snart 10 år, så Anita har oplevet mig næsten hele vejen igennem med Megan, og hele vejen med Lille Bjørn og Max. Jeg fik noget ret tankevækkende tilbagemelding til sidst, om hvordan jeg har en livscyklus i forhold til hundene; Anita trøstede Max med, at han bare skulle holde ud et par år endnu, så ville jeg lige så god fører for ham, som jeg er det overfor Megan og Lille Bjørn i dag.

Jeg véd at Anita (igen igen!!!) har ret, så det kom lige ind i min mentale planlægning af den videre træning og konkurrencerne.