Lærerig FS- og HTM-træning

Max er klar!

Jeg havde lejet hallen i Ringsted i dag kl. 8-9 for at træne på et underlagt som minder om det i Hangar 17 og for at få prøvet FS- og HTM-programmerne i fuld udstrækning. Træningspas, leg, lidt rally indimellem og til sidst, 55 minutter med god intensitet, ganske korte pauser og endnu engang masser af input til føreren.

Jeg har det sidste stykke tid kørt en del visualiseringer af begge programmer. Med Max har jeg trænet specifikke momenter (tricks/positioner/overgange), så at få det hele i sammenhæng var relativt nyt for FS og helt nyt for HTM.

Jeg mindede mig selv om reglerne. Det skal være sjovt for Max og mig, jeg vil se glæde og engagement. Hvornår har jeg det? Når jeg slapper af, når jeg støtter ham, giver tydelige kommandoer, når jeg har fokus på ham.

Hvornår opstår der fejl = noget andet, end det jeg ønsker? Det gør der, når jeg bliver febrilsk – fx fordi vi kommer til at hænge i forhold til musikken, eller Max ikke reagerer på en kommando, eller han gør noget andet end det jeg tror, jeg beder om. Max begynder at dæmpe og jeg stopper og tænker mig om!

Det sidste skete nogle få gange i dag, og det var hver gang når der var musik på, fordi jeg gik i ”konkurrencemode”, fordi jeg ville følge musikken, i stedet for at hjælpe Max. Jeg har prøvet det masser af gange før, og det var rigtigt godt at gå i fælden et par gange i dag, og håndtere det konstruktivt.

I FS blev jeg opmærksom på, at jeg simpelthen kom med for får kommandoer. Jo, der er mange, men der var situationer, hvor jeg kunne se, at Max var i tvivl, fordi jeg ikke sagde noget, fx efter en spin. Det var da nemt at rette.

Vi kan under afslappede former gå programmet med ganske få håndtegn, men brug dog de håndtegn, hvis det er det, som giver en tryggere Max.

Hvis vi kommer bagud i forhold til musikken: Lad være med at prøve at indhente det. Drop en slalom eller en spin eller noget andet, hold en pause og start igen.

Resultatet blev, at vi fik et meget bedre flow, fordi indholdet blev skræddersyet til det lidt langsommere tempo jeg går i og Max’ lidt langsommere reaktioner, når vi er til prøver. Det føles godt.

HTM flyder meget bedre. Jeg kan virkelig positionerne på rygraden, og vi har fået lavet nogle gode overgange. Der er nogle af positionerne, der halter lidt, og de kommer af præcis de årsager, som er nævnt under FS. Og kuren er præcis den samme, typisk at holde en pause og få Max med.

Jeg har næsten kun længere passager (en position over længere tid), og det er præcis det, som gør at Max og jeg føler os trygge sammen og dermed får et godt flow. Højrebakningen (P5 bak) har vi trænet en del i rallysammenhæng, og vi kan lave den virkelig flot, men det er en position, der kan gå helt i skuddermudder, hvis er der lidt pres på, så jeg prøvede i dag P10 i stedet, og det gav meget mere ro og en god overgang til P9, som vi lige skal arbejde lidt mere med, men han kan næsten snurre rundt mellem mine ben :-)

Jeg synes, vi er kommet ret langt med HTM-nummeret på ganske kort tid, og jeg glæder mig meget til at debutere med det om en uge. Jeg bliver som bekendt i HTM2 indtil jeg bliver tvangsoprykket til HTM3. Jeg har den længere udgave klar i hovedet. Men det føles rigtigt godt at starte med en kortere udgave og at kunne blive i HTM2 lidt endnu og få arbejdet med at skærpe positioner, overgange og koreografi inden vi debuterer i HTM3.

Det var også interessant at mærke efter i dag, og konstatere, at jeg helt klart har en præference for HTM i forhold til FS med Max. Det er så tydeligt, at Max er mere på og opmærksom i HTM, hvor han ikke skal spinne og snurre og gå rundt. Så prioriteterne, som var så svære for nogle måneder siden, falder ligeså stille på plads.

Stetson’en bliver (mentalt) fyldt med alt det, som gør Max glad, og så er vi klar til på lørdag!