Seniorer, rosetter og glæde

Jeg er så privilegeret at have tre hunde til daglig glæde, til træning og til konkurrence. Max er den eneste der er valgt med henblik på lydighed, Lille Bjørn var ”erstatning” for westien Asta og Megan var bare familiehund.

Megan

Jeg har trænet hund seriøst siden Megan var 1 år, så det nærmer sig de 13 år. Megan og jeg har haft ufatteligt mange gode oplevelser sammen til træning og til konkurrencer, og hun er den direkte årsag til at jeg kender så mange skønne hundemennesker.

Jeg pensionerede hende fra rally sidste oktober og startede på et Nose Work hold med hende. Hun er stadig så frisk, at man næppe kan tro det med hendes alder, og pensionen fra rally holdt ikke så længe, for hun vil stadig rigtigt gerne træne og konkurrere. Og med 95 og 91 til to officielle prøver i rally championklasse i år er hun altså ikke helt affældig :-)

Det er også hende jeg træner mest Nose Work med, først var det tænkt som en hyggesport når hun var pensionist, men det er ret fascinerende at træne, og hun er også god til det. Selvom det virker som ikke noget særligt blev jeg vildt glad i dag, hvor vi var til uofficiel NW-prøve (se forrige blogindlæg). Hun arbejdede superflot og de to rosetter, vi fik, betød rigtigt meget for mig, 3. vinder og hurtigste beholdersøg, det er sgu da sejt.

Jeg skal virkelig være skarp for at læse hende i NW, men hendes markeringer er så flotte og jeg bliver altså stadig helt blød indeni, når vi træner og går til konkurrence. Hun er lige fjollet, hun vil så gerne læse mig og vi går stadig ud og præsterer godt. Jeg tror, jeg har skrevet det før, men Megan og jeg er skabt for hinanden. Det bliver forfærdeligt, når vi skal sige farvel, men jeg kan helt sikkert sige til hende, at jeg har gjort det så godt, jeg kunne.

Lille Bjørn

Lille Bjørn skulle vente længe med at debutere i rally championklasse. Jeg gik og bildte mig selv ind, at han var god i ekspertklasse (og det var han!), men kunne ikke overskue championklasse. Anja fik mig sporet ind på, at jeg fundamentalt er drevet af bl.a. udfordringer, og pludselig trænede Lille Bjørn og jeg højrehandling, og så gik han pludselig championklasse og er en fantastisk stjerne.

Ja, som flere der kender mig godt har kommenteret: han er langt den skarpeste rallyhund af de tre. Han er på, han lytter, følger mine signaler og er præcis – jeg skal bare være præcis med mine signaler.

Han har været til 6 officieller prøver inkl. debuten 11. februar i år, og har opnået 96, 77, 78, 98, 82 og 97 point. Det er fantastiske resultater. Han er næsten sikker på DM-kvalifikation og godt på vej mod kvalifikation til Årets Hund, Han er lige blevet 10 år, og endnu et eksempel på, at alderen ikke er en hindring for at debutere i championklasse og være med i toppen.

Max

Max er den unge herhjemme, og han nærmer sig de 6 år … Jeg drømte om LP med ham, men det var ikke lige ham, så i stedet blev det rally, HTM, FS, NW … alt for meget, som han er god til alt sammen, så jeg har været nødt til at prioritere – trist på en måde, men alligevel godt og fornuftigt.

Jeg har mange gange været skuffet over ham, han er ikke en rigtigt terrier synes jeg, men når regnskabet bliver gjort op, må jeg bare erkende, at han arbejder fantastisk på sine præmisser – og er det ikke altid hundens præmisser vi skal tilgodese, som gode hundeførere?

Det kan godt være at han ”kun” blev LP2, men han er ret skarp i rally – nr. 9 til DM og nr. 8 til ÅH sidste år er ret godkendt – han er HTM2 og står foran debut i HTM3. Han er på vej mod FS1. Og når jeg sammenligner med de andre hunde, burde der være mange gode år i ham endnu.

Han kan nå hvad som helst, hvis hans fører gør det godt, og jeg kan garantere for, at jeg løbende arbejder på at blive en bedre fører, en ordentlig fører. Alle, der følger denne blog, ved hvor meget fokus jeg har på det.

* * *

Konklusioner eller sådan noget:

• alderen – hundens og førerens - er absolut ikke en undskyldning for at ikke at give sig i kast med nye udfordringer,
• rosetter er altså dejlige, mentalt betyder de rigtigt meget for mig,
• jeg elsker at træne og konkurrere med alle tre hunde – hvis nogen skulle være i tvivl!