HTM-træning

Anita og jeg havde aftalt at mødes til 1 times træning sidst på eftermiddagen. Jeg havde taget Megan med for at holde lidt øje med hende, Kirsten og jeg frygtede lidt at hun har fået blærebetændelse, men heldigvis virkede det som om, hun var helt ok. Jeg havde for første gang bord og stol med – rekvisitter til det opdaterede HTM-nummer; dugen har jeg ikke endnu, men den skal nok komme, inden debuten den 5. juni.

Jeg arbejdede særskilt med starten, hvor jeg havde tænkt at Max skulle ligge dæk under bordet … jeg har nu lært ham på kommando at kravle under bordet uden at stoppe (!), og vi blev enige om, at jeg nok skulle lave noget god gammeldags baglænskædning på det hjemme i haven.

I stedet valgte jeg sit mellem bord og stol i start og slut, og det blev også lige noteret til træning derhjemme, at Max skal kunne blive siddende, når jeg kigger på uret, tager hatten på, giver klartegn og alt sådan noget.

Når det er sagt, gik det strygende. Positionerne bliver bedre og bedre, overgangen bliver skarpere og skarpere og ikke mindst kan jeg mærke, at Max bare har det godt med nummeret. Stille og roligt, ikke noget med at han skal væk fra mig – det bliver godt at vise det første gang. Jeg kunne også mærke den overskudsagtige fornemmelse der kommer af, at vide at Max er, hvor han skal være, og at jeg kan arbejde med koreografien, gøre noget med uret, hatten, håret, det stjålne kys, rosen (?) mv., så det bliver et RIGTIGT nummer.

Jeg skulle ikke lave noget FS, men her bagefter er det alligevel lidt underligt at skulle pensionere When I’m 64, netop som det begynder at fungere godt. 5.6 og 2.9 skal jeg bruge det igen. Og hvem véd, måske kan jeg ikke nære mig bagefter …

Til gengæld var det skønt at arbejde med Anitas nye FS-nummer, men det kommer hun selv til at skrive mere om, er jeg sikker på :-)