Think big, keep it simple

Weekenden 29.-30. juli arrangerer Sydkystens Hundeskole tre officielle rallyprøver og en uofficiel svensk.

Jeg har netop gjort PM og katalog klar for 29. juli, det for 30. juli var klar før weekenden. Umiddelbart ser det lidt vildt ud. De tre officielle prøver har præcis 200 tilmeldte ekvipager, og der er 32 tilmeldte til de svenske prøver, som indgår i landskampen mod Sverige.

Men når det alligevel ikke er uoverkommeligt, er det fordi vi har en masse erfaring i at holde sådanne prøver, har detaljerede tjeklister – som ikke engang er særligt omfattende, og gør tingene enkelt.

Selvfølgelig er dommerposterne vigtige sådan en weekend, men helt afgørende er det, at sekretærerne er rutinerede og der har vi Majbrit den ene dag, Annie den anden, og Lonni begge dage, og så er vi temmelig godt kørende!

Rosetter er der helt styr på, vi bestiller nogle ordentlige portioner ad gangen, og så lidt ekstra til landskampen. Præmier køber vi hos KW, det er storindkøb leveret til døren, nemt. Præmierne kom i en stor papkasse, så Max hjalp mig med at flytte over i mere håndterlige plastposer, og fik en elefant som betaling, den hyggede vi os med bagefter.

Vi er superglade for igen at måtte leje Dansk Hundeskole i Roskildes dejlige areal og klubhus, det giver perfekte rammer for weekenden.

Det med at ”Keep it simple” var også et tema, da Louise og jeg havde enetimen hos Sonja om 6+ programmet. Der var ting i vores program, som nemt kunne optimeres. Momenter vi udførte forskelligt, fordi det var nemmest, men det så ikke pænt ud. Momenter, som var unødvendigt svære og nemt kunne erstattes af enklere momenter og se meget flottere ud. Momenter, som vi kunne forskyde i forhold til hinanden, så effekten stadig var flot, men vi behøvede ikke tænke på at være synkrone. Og så en masse detaljer, som at træne, at vi starter og slutter ens og flytter stokkene samtidig og og og.

Min visualisering af programmet er skøn at opleve, det er et pragtprogram, men det bliver til på en enkel måde.

Det var præcis samme proces jeg brugte noget mere tid på med When I’m 64, hvor det var den aller simpleste udgave af programmet, der fungerede bedst, med godt flow, og god kontakt til Max – og med tricks, som Max og jeg synes er ”nemme”. Lækkert.

Og det måske allervigtigste eksempel: Min egen træning med Max. Den dybe indånding, afslapningen, groundingen, og masser af leg. Det er simpelt og det kan få det store til at virke så simpelt. Selvom Max stadig er underhunden i forhold til Lille Bjørn, så arbejder vi meget med at støtte ham, det er meget nemmere at se nu, hvor Megan ikke er der.

Og der er tilløb til at Max bliver lidt frækkere, og det sætter jeg meget stor pris på!