NM dag 2 - flot landsholdsdebut

Det har også været en fantastisk dag 2 ved NM.

Jeg kunne sove længe, der var morgenmad fra kl 8 og vi skulle først være i hallen kl 9.

Morgenturen på Køreteknisk Anlæg, som ligger i forbindelse med motellet, var perfekt, Max kunne løbe løs, og jeg fik koblet ham lige inden jeg opdagede en hare.

Før frokost fik jeg set samtlige HTM-programmer, og det var virkeligt inspirerende, Jeg sad sammen med Louise, og det var vist godt vores kommentarer ikke blev optaget, for vi lagde ikke fingrene imellem. Der var en del med at, Anja ville have sagt sådan og sådan, eller vi ville ikke slippe af sted med det hos Anja og den slags. Men bundlinjen var at der var rigtigt meget top HTM-arbejde, og med Sidsel og Helle som nr. 1 og 2 inden søndagens finaler.

Frokostpausen blev benyttet til at lufte Max og have ham ind i hallen igen – han var også inde om morgenen inden HTM startede. Jeg så de fleste af FS-programmerne inden jeg klædte om til 6+, Max blev luftet og vi gjorde klar i hallen.

Annette hjalp til under opvarmningen, og pludselig var klokken 15:15 og vi skulle debutere ved et internationalt mesterskab. Jeg smilede (tusind tak for al støtten Liv), jeg var groundet og Max og jeg gik ind og lavede – sammen med Billie og Louise – vores bedste program ever. Jeg huskede at smile (det meste af tiden) og fra starten kunne jeg bare mærke at Max var på. En meget FED oplevelse.

Vi løb ud, fik en masse lykønskninger, jeg legede med Max – som var så dygtig som nogensinde - og ønskede Louise tillykke. Vi debuterede på landsholdet, og vi gjorde det supergodt.

Derefter var der tid til at se de tre andre 6+ programmer. Og ærligt talt, de var rigtigt gode alle sammen. Specielt de to svenske var jeg meget imponeret af.

Der var præmieoverrækkelse for dagen kort tid efter. Louise og jeg fik en 3. plads individuelt med 23,63 point, og da vi var bedste danske ekvipage, skal vi også deltage i morgen, hvor holdkonkurrencen skal afgøres. Vi er 4.47 point efter det svenske hold, så realistisk set kan vi ikke indhente dem, så vi satser bare på at slå dem i morgen :-)

Klokken var tæt på 17, der var spisning 17:30, så jeg kørte til motellet (3 minutters kørsel), gav Max aftenmad, luftede ham kort, kørte omkring den nærmeste Netto og købte noget vin, og derefter tilbage til hallen.

Der skulle være noget quiz inden maden, og jeg må blankt erkende, at jeg var helt færdig. Så jeg gik ud og luftede Max, og da pizzaerne kom, tog Louise, Henrik og jeg tilbage til motellet med vores pizzaer og nød aftensmaden med lidt årgangsøl fra Wiibroe og lækker rødvin fra Chile og Australien.

Vi var så heldige at Kate kom forbi, så vi fik også talt om vores næste 6+-nummer, for selv om vores optræden i dag kun var fjerde gang vi viste programmet, så trænger vi til fornyelse.

Aftenturen, igen på Køreteknisk anlæg, var fantastisk. Cherie og Max løb løs og legede måske ligefrem?! Max er i hvert fald helt færdig nu :-)

I morgen skal vi nyde HTM- og FS-finaler, og indimellem får vi lov at vise vores 6+-nummer igen.

Måske står det ikke helt eksplicit ovenfor, men jeg synes det var fantastisk at gå programmet i ringen, og det cirka ligeså fantastisk at komme ud og få så mange dejlige lykønskninger. Jeg er virkelig stolt af det Louise, Billie, Max og jeg har opnået sammen!

Vi glæder os til en festlig dag i morgen, hvor vi vil gøre vores bedste for at lave endnu et flot 6+-program.

NM dag 1

Det har været en fantastisk dag 1 i forbindelse med NM i HTM.

Jeg kunne stå senere op end til hverdag og nyde den fantastiske solopgang på morgenturen.

Turen til Viborg var stille og rolig som den skulle være, herunder en rolig sejlads fra Odden til Ebeltoft.

Første stop i Viborg var Motel Spar 10, hvor vi tjekkede ind. Det er et rigtigt hyggeligt motel, et dejligt værelse, og masser af plads til Max og mig.

Ved 14-tiden var vi i IEC-hallen, en stor, flot hal, hvor vi fik hilst på det meste af det danske landshold, de sidste kom kort tid efter os. Vi sad og hyggede, og lidt efter lidt blev diverse praktiske ting klaret.

Musik tjek-ind hvor det blev sikret at USB-sticken med musikken kunne afspilles, lydstyrke blev testet og klartegn blev aftalt med DJ Jette Falk.

Der var 5 minutters træningspas i ringen, hvor mit fokus alene var på motivation, dvs. nemme øvelser, nemme belønninger, leg med Max.

Der var den traditionelle udveksling af gaver.

Og der var indmarchen, med nationalmelodier, og velkomsttale ved Viborgs borgmester Torsten Nielsen. Tine Gade styrede det hele med stort overskud og masser af humor, herunder lodtrækningen om rækkefølgen i de forskellige discipliner, hvor Miriams Casey skulle apportere små beholdere med hver et af de fire nationers flag. I 6+ blev Danmark trukket først, og det betyder at The Silver Duo åbner ballet i 6+.

Derefter lidt oprydning, jeg fik en hyggelig snak med Torsten Nielsen om hunde, hvorefter turen gik til Motellet, hvor Max fik aftensmad og en kort luftetur, inden turen gik til Pavarotti Viborg, hvor hele landsholdet med ledsagere nød en lækker middag. Louise, Henrik og jeg delte en hundevin ;-)

Tilbage på motellet fik Max igen en kort luftetur, Lizza og Kate kom forbi med nogle specialøl (ahhhh!) og aftenen rundes af med at jeg skriver dette blogindlæg.

Er jeg klar til i morgen?

Jeg kan ikke være mere klar. Der er ikke noget men, der er ikke noget, som har været anderledes end jeg ønskede. Max og jeg er så klar, som vi kan blive til vores debut på landsholdet i morgen.

Jeg har styr på opvarmningen, jeg har ikke mindst styr på min grounding, og jeg har fået et fantastisk sødt kort fra Liv, for at minde om vores pagt.

Jeg glæder mig vildt til at gå på scenen i morgen. Og jeg synes det er skønt, at være en del af et fantastisk landshold.

PS: Jeg huskede naturligvis Kirstens og min bryllupsdag, og hun fik denne smukke buket leveret, mens vi stod i ringen under åbningsceremonien.

Klar til NM

En sød hilsen :-)

Max og jeg skulle i dag starte på Sensommertræning hos Johanna på et FP/Tricks hold. Jeg fik mulighed for at overtage en plads på holdet inden, og fik superdejlig træning med begge hundene.

Med Lille Bjørn havde jeg fokus på nogle ømme punkter fra weekendens prøver. Først og fremmest dobbeltspring ro og hans tendens til at trække ud til venstre side set fra mig, når han skal stå i ro. Det var ret nemt at løse, i stedet for stå bruger jeg nu sit, når han er landet, og så bliver han der – hvor svært kan det være?

Lille Bjørn i topform

Så var der sekvensen fra i lørdags med venstre sving, skifte side foran, bakke på højre side, dobbelttysker og bakke 1 bakke 2 skridt på højre side. Vi fik arbejdet med bakkelængde i bakken, og med at få Lille Bjørn ordentlig i plads på højre side før bakningen starter.

Indimellem fik vi også gået HTM-programmet uden musik.

Lille Bjørn var totalt på og glad, det var en stor fornøjelse.

Med Max var fokus alene på motivation. Jeg startede med korte, alternative startsekvenser: setup, spring, plads (fra FS-nummeret), bakke på venstre side og så klartegn mfl. Vi var tre på holdet, der skulle arbejde med tricks, og det blev til nogle runder, hvor jeg fik arbejdet med at Max skulle gå sidelæns foran mig, moveon, hvor jeg stod/sad/lagde mig lidt, sætte pote på min sko på kommando og lidt forskelligt andet.

Pointen var, at det var nyindlæring/udbygning af allerede eksisterende adfærd, og derfor havde jeg ikke de store forventninger til Max, kunne slappe af, og han få masser af belønning.

Arbejde sidelæns med fødderne på bræt gik forbløffende hurtigt. Moveon fangede Max også ret hurtigt. Det med at sætte poten på skoen har jeg indlært helt forkert, han går på den løftede fod. Jeg skulle lige aflære det (masser af belønning for ikke at gøre noget, når jeg bevægede fødderne) og pludselig kunne jeg få ham til at sætte pote på fra forskellige vinkler på ren verbal kommando, tjek!

Max arbejdede med logrende hale og stor opmærksomhed, og ingen smutture. Bortset fra den kedelige start, hvor Johanna forklarede, hvad der skulle ske, synes han det var en god time ;-)

Tøj og ting og sager til de kommende tre dage er lagt frem, jeg pakker i morgen tidlig og Max og jeg tager afsted til en weekend, som har alt potentialet til at blive fantastisk!

På vej til NM

Foto: Camilla Dinesen

Dagens minde på Facebook fik virkelig minderne til at vælte frem. Det var billedet for oven, taget af Camilla Dinesen (siden Johannessen og Grafiko.dk), ved Spaniel Klubbens første officielle LP-prøve 26. september 2009, som jeg var med til at arrangere. 2 ringe, 12 spaniels og masser af andre hunde, bare se resultatlisten her.

De fleste af hundene er fantastiske minder i dag, men enkelte lever i bedste velgående: Django, Zazu og Emma og muligvis andre. Megan gik en fantastisk prøve, fik 10 i fællesdæk, springapport, fremsending og næseprøve og blev klubmester.

Dengang i 2009 var LP det eneste, jeg gik op i. Megan var champion og vi flirtede med eliteklasse og fortsatte i LP3. Lille Bjørn fik sin LP1, og havde to rigtigt trælse LP2. I rally var Megan startet i Ekspertklasse og Lille Bjørn i begynderklasse i 2008, men vi gik ikke til en eneste rallyprøve i 2009, det er ikke sket siden, at et år har været uden rallyprøver.

I år er situationen en ganske anden. Rally fylder rigtigt meget, HTM/FS/6+ også en del, og Nose Work noget. LP har jeg ikke beskæftiget mig med siden 14. december 2015, da Lille Bjørn var til sin sidste prøve, og jeg har ikke savnet det et øjeblik.

Det var minderne. Nu til NUTIDEN.

Det har været et år, hvor jeg har nået de mål jeg har sat mig, sådan set. Kvalifikation til DM i rally med begge hunde, Max nr. 10 og Lille Bjørn nr. 15. Begge hunde til Årets Hund i weekenden, Max nr. 10, Lille Bjørn nr. 11. Det er okay og meget godkendt.

Men at blive udtaget til det danske landshold i 6+ er STORT! Det kan godt være, at det er en uofficiel konkurrence, men det betyder intet for mig – jeg er meget, meget stolt af at være udtaget og skulle repræsentere mit land!!!!!

Jeg har glædet mig i det små, men der har været DM og en lang ferie og Årets Hund og pludselig står NM for døren, det er på fredag jeg skal afsted. NU glæder jeg mig for alvor :-)

Der sker løbende justeringer i tidsplanen men det bliver nogenlunde sådan:

Louise, Billie, Max og jeg (The Silver Duo) har træningstid fredag 16:10-16:15. Der er åbning og lodtrækning 17:00-18:30. Lørdag skal vi starte først af de 4 6+ ekvipager, 15:15. Der er præmieoverrækkelse 16:00. Søndag er der 6+-finaler 11:20 og præmieoverrækkelse 14:00.

Der har været en masse nyt at tage stilling til undervejs, bl.a. landsholdstøj, flag, gaver til de andre hold og til de andre på holdet osv.

Først i dag er jeg nået til noget så vigtigt som at tænke på transport (hotelværelset er heldigvis booket). Så jeg sejler Odden-Ebeltoft fredag og hjem via Århus-Odden. Jeg er blevet klippet, så frisuren er i orden. Og Kirsten har spurgt til det med påklædningen, så jeg ikke står desperat fredag formiddag og der mangler noget.

Så er der træningen. Louise og jeg har trænet en del gange og været sammen til en landsholdssamling (jeg har ikke kunnet de andre gange). Vores nummer har virkelig udviklet sig meget. Det var en FED oplevelse at være til landsholdssamling, og mærke engagementet og iveren for at hjælpe os med at gøre nummeret endnu bedre.

Selvom jeg ikke har været så meget til stede, som jeg selv ville have ønsket, kan jeg godt mærke den gejst, som jeg selv mener, er en ret afgørende del af et TEAM, og jeg er sikker på, at Danmark vil vinde over alle på team spirit :-)

Hvad så med Max og mig, kunne man spørge? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv mange gange.

Vi har ikke trænet ret meget, både fordi jeg ikke synes det er det, vi har brug, men nok så meget fordi vi har været til masser af konkurrencer, og vi har begge brug for at kunne slappe af og lade op.

Jeg er sikker på, at vi laver et fantastisk nummer på lørdag. Der er én person i hele verden, der bestemmer det, og det er mig.

Jeg fik en skøn besked fra Liv i går. Hun er også på landsholdet, og er et af mine idoler indenfor HTM. Hun tilbød at tale med mig om mine problemer med Max, fordi jeg måske kunne lære noget af den måde hun arbejder med Mango på, for de har også deres udfordringer.

Lidt over en time talte vi sammen i går aftes – og uden at gå i detaljer kan jeg godt fortælle, at det var en samtale, der gav mig et mentalt boost af den anden verden. Vi har indgået en pagt (lyder det ikke flot?!!!) og kun vi to véd, hvad den går ud på.

Symbolet på pagten er for mig denne hønseorden, som Kirsten og jeg gav Johanna, den dag, hun blev rallydommer, som Johanna gav mig som held og lykke vandregave til DM i rally i 2015, og som jeg for første gang i lang tid vil bære på lørdag.

Det er første gang, jeg er på et landshold, jeg vil nyde hvert et øjeblik af den kommende weekend og tænke på, at jeg har nået så langt som jeg aldrig har troet muligt med Max, at vi repræsenterer Danmark, er sammen med de mest fantastisk skønne mennesker, som er endnu mere passionerede end mig for denne vidunderlige sport og at dette vil være et minde, som jeg vil kunne glæde mig over resten af mit liv.

Og jeg vil være den bedste fører for Max hele weekenden, så vi SAMMEN vil tænke tilbage på den, som højdepunktet i vores karriere indtil nu, og startskuddet på næste del af vores udvikling sammen.

Videoer af weekendens rallyprøver

Tak til Anita og Amanda som filmede disse 5 prøver med Lille Bjørn, Max og mig i weekenden.

Jeg har kun set dem en enkelt gang hver, men skal bestemt kigge nærmere på dem. Specielt starterne med Max søndag.

Godt klaret, Lille Bjørn!

Først tak til Pia Hansen-Schwartz, som sendte et billede af ovenstående bogomslag forleden og skrev ”Håber at dette bliver titlen på dit opslag efter åh” :-)

I går skulle jeg også skrive om Max og hele arrangementet, men i dag får Lille Bjørn sit eget indlæg.

Jeg synes Lille Bjørn er den sejeste hund, man kan tænke sig. Han har virkelig måtte trækkes med en træls fører, der ikke forstod ham og har været klar til at pensionere ham flere gange; men Lille Bjørn bærer ikke nag og har trofast været klar til at hjælpe mig, hver gang jeg havde brug for at forsøge at komme videre.

I år er han debuteret i championklasse i rally, efter nogle gode år i ekspertklasse, og nogle pæne point til ÅH 2017. Men jeg havde brug for at komme videre, og han har gjort det godt i klassen.

Han kom til DM med et superflot resultat på Bornholm, og fik en nydelig 15te plads til DM. Han fik point til 7 ud af 10 ÅH-kvalifikationsprøver i klassen, og endte som nr. 11 ved finalen i går, det er jeg bestemt også meget tilfreds med.

Den roset han fik for at være klassens gladeste hund i Sabro for nylig sætter jeg mindst lige så højt som DM- og ÅH-rosetterne, fordi den mindede mig om, hvorfor jeg overhovedet beskæftiger mig med hundesport. For det handler jo om at opleve hunde, der udfører de mærkelige ting, deres fører har lært dem, så man kan se både hund og fører synes det er det sjoveste i verden.

Sådan har jeg det næsten hver gang jeg går til prøve med Lille Bjørn eller træner med ham. Han er så nem at læse som en åben bog, hans hale afslører alt, og hvis den kører, er alt vel.

Jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg ser med hvilken energi han arbejder, og jeg véd, at hans glæde og entusiasme smitter også tilskuerne. Det er sådan vi vil se hunde på en rallybane!!!

Jeg skal passe på ham, for han er lille og lidt oppe i årene, så tre prøver denne weekend var måske rigeligt, men hold da op, han giver ikke op, og arbejder for sagen, selvom præcisionen smutter lidt med trætheden. Der må føreren lige tage ansvar!

Jeg glæder mig til de kommende prøver med ham, jeg véd vi får det sjovt sammen, og jeg glæder mig specielt meget til den 14. oktober, hvor vi skal vise vores allerførste HTM1-program.

Jeg er sikker på, at jeg kan genbruge blogtitlen fra i dag den 14. oktober!

Årets Hund i rally – og lidt dystre tanker

Årets Hund nr. 10 og 11 ichampionklasse

I dag var det store finaledag i Ballerup for Årets Hund i rally 2017, og startskuddet for prøverne, der kvalificerer til Årets Hund i rally 2018.

Jeg var både deltager med Lille Bjørn og Max, og prøveansvarlig, så det blev en lidt hektisk dag, men heldigvis også en succesfuld dag samlet set.

Dommerne til Årets Hund finalerne (foto: Conni Hansen)

Finalen i årets hund kørte fantastisk. Pia Johnsen og Johanna Allanach havde designet nogle baner, der var en finale værdig og gjort noget ud af deres påklædning, som man kan se af fotoet.

Johanna havde designet en ganske udfordrende championbane. Lille Bjørn knoklede på, men der var lidt for meget, der ikke lykkedes på dagen, så vi endte med 53 point (gennemsnittet af de to dommeres bedømmelser).

Max, tja han forlod banen lige efter start :-( Jeg fulgte planen, fik ham tilbage og i line, indtil vi kom til dobbeltspring (skilt 4), så tog jeg den af, og så gik han flot resten af vejen.

Men ærligt talt – hvis jeg nu skal skippe det positive for et øjeblik – det er ikke sjovt at komme til finalen til DM og til finalen i ÅH, og så blive IB’et inden skilt 1 er passeret. Det er TRÆLS!

Årets Hund præmieoverrækkelse i championklasse (foto: Conni Hansen)

Vi fik ingen point til ÅH, og der var to hunde der passerede os, så vi endte som nr. 10 og 11, naturligvis ok, men alligevel ikke rigtigt godt …

Den officielle prøve hos Annette Dalgaard var la la. Lille Bjørn var så træt, som Anita sagde, det gik fantastisk til skilt 12, så kunne han ikke mere. Kirsten mindede mig om det, da jeg kom hjem: Lille Bjørn er 10½ år, han performer ikke godt to dage i træk og når dag to omfatter to prøver, så er det klart, at han har det svært. Ja!

Med Max brugte jeg samme strategi som i går og til dagens første prøve. I dag smuttede han så, før vi kom til startskiltet. Jeg skulle måske have koblet ham, men jeg blev altså lidt stædig og besluttede, at han ikke bare skulle afbryde før start, så jeg fik ham i plads og vi startede og det gik nogenlunde ok. 2 ommere og 9x1 (meget snus!!!) og 85 point, det var en meget bedre oplevelse end en IB for at gå banen med linen på. Det gav vist også 2 point til ÅH 2018, men det er virkelig en mindre detalje.

Men hvad hulen sker der? Jeg talte med Johanna efter prøven, og det er helt sikkert ikke rally, han ikke bryder sig om, der er noget andet der gør, at han slår fra.

Paul holder Smilla under banegennemgang (foto: Susanne Bagger-Sørensen)

Arrangementet som sådan?!

Jeg kan som arrangør ikke vurdere helt objektivt. Jeg synes langt det meste fungerede fantastisk. Der var tre ringe, og de fungerede rigtigt godt. Ring 1 med ÅH-konkurrencen med Pia og Johanna som dommere, Jeanette Hvid Damm som superskarp sekretær og Rikke Lønbo som dygtig tidtager. Perfekt. I ring 2 havde Annette Dalgaard helt styr på det hele, ligesom den debuterede sekretær Michala Ritter gjorde et superflot arbejde. Ring 3 havde Anita som dommer, Amanda som sekretær og Connie Bai som tidtager, og det fungerede som forventet fantastisk.

Finalen var en af de rigtigt gode af slagsen. Dagens resultater resulterede i, at der skete forskydninger i stillingen, nogle ret store, og det gør en finale sjov, at den ikke er forudsigelig.

Det eneste, jeg ikke var helt tilfreds med, var, at vi blev presset tidsmæssigt midt i prøverne, fordi der var ønske, om at vinderne blev præsenteret i Store Ring tidligere end oprindeligt aftalt. Det fik vi klaret, men jeg blev ret skuffet over, at de lovede blomster til de fem årets hund vindere, ikke var der. Jeg præsenterede rallyvinderne lige efter LP-vinderne, som fik flotte buketter. Men der var intet til rallydeltagerne.

Vi sørger naturligvis for, at de får noget senere, men det var lidt af en fuser, når vi nu havde knoklet for at nå, at komme til præsentationen i store ring.

Hvad med Årets Hund 2018, kunne man spørge?

Det er meget mærkeligt, når jeg i efterhånden mange år har haft det som mål at komme til DM og ÅH-finale i rally, at erkende, at det vil vær vildt med sådanne mål lige nu. Jeg har planlagt at deltage i nogle kvalifikationsprøver, men ærligt talt føles det ikke vigtigt lige nu. Jeg må forholde mig til Lille Bjørns alder og fysik, og mine udfordringer med Max, og så tage den derfra.

Men for en sikkerheds skyld: Jeg er meget glad for at begge hunde kom til ÅH-finalen og med placeringer som 10 og 11 gjorde det rigtigt godt. Og jeg er rigtig glad for at Max gennemførte banen i den officielle prøve, på trods af den kiksede start.

Men ærligt talt nager det mig, at jeg ikke kan få mere ud af det store potentiale jeg har med begge hundene …

Rally i Ballerup – to gode generalprøver

Skøn start på dagen!

Dagens prøver i Ballerup gik rigtigt godt. Lille Bjørn startede som nr. 1 og Max som nr. 6 i en championklasse med 14 deltagere. Banen passede os supergodt. Lille Bjørn gik rigtigt fint, igen lidt oppe at køre i starten, der var to ommere, en berøring af springet og 3 x 1, men først og fremmest en superfin attitude. I alt 88 point og 8. vinder.

Strategien for Max havde jeg overvejet ret meget, det endte med følgende:

• Opstartsritual ændret til: line af uden for ring, da den forrige ekvipage var færdig. Lidt belønninger, ingen øvelser. Gå ind i setup. Lave moveon, plads ved start og så give starttegn
• Hvis han smuttede, skulle jeg hente linen og gennemføre banen med ham i line
• Jeg skulle hele tiden fastholde groundingen

Starten var helt som planlagt, virkelig perfekt, og Max var på fra starten. Virkelig, en fed fornemmelse, at han er på. Dobbeltspring ro mistede vi (13’er), han kom for langt ud til venstre og løb forbi springet tilbage. Pyt. Det sværeste punkt var ved en højrespiral ud mod et område, hvor jeg kunne mærke/se, at han kiggede væk, jeg huskede at beholde den gode følelse indeni, og tale med samme rolige stemme. Udover springet mistede vi en ommer (dæk under gang) og fik 4 x 1 (80 point 12.v.) – og vi legede bagefter til jeg ikke kunne mere :-)

En virkelig god oplevelse for både Max og mig.

Jeg har ingen fotos fra dagen, men Anita har videofilmet, den optagelser er jeg meget spændt på at se. I morgen står den på Årets Hund finale samt en officiel prøve, det ser jeg ekstra meget frem til efter dagens gode generalprøver.

Årets Hund i rally

Glæder jeg mig til NM i HTM næste weekend? Ja, det gør jeg i den grad. Men først for alvor fra på mandag! For weekenden står i rallyens tegn.

I forbindelse med DKKs internationale udstilling i Ballerup er der, som der plejer at være, både Rally og LP. I rally er der lørdag en officiel prøve, som samtidig er den sidste kvalifikationsprøve til finalen i Årets Hund. Finalen afholdes søndag, og parallelt med den holdes en officiel prøve, som er kvalifikation til Årets Hund 2018.

Lille Bjørn og Max er begge kvalificeret til finalen i championklasse. Pga. et afbud ligger de som nr. 8 og 9 og selvfølgelig håber jeg på, at Lille Bjørn forbedrer sin placering. Men Amanda med Osseau er nærmeste konkurrent og hun har vist helt samme mål om at forbedre sin placering ;-)

Max er naturligvis med, og som nævnt flere gange i tidligere blogindlæg, er strategien på dagen ikke på plads endnu. Men det kommer den inden banegennemgangen. Der er 13 tilmeldt i championklasse, Lille Bjørn starter og Max er nr. 6 og derefter flytter jeg over i næste ring, hvor jeg skal dømme 26 i begynderklasse.

Jeg var i Ballerup Idrætsby efter arbejde for at stille telt op, og fik derudover aftalt med LP-udvalget hvor løbske tæver skal opholde sig og talt med Annie og Conni, som også stillede telt op, om weekenden.

Rallyringene ligger heldigvis i det fjerneste hjørne, og det er vi udøvere vist ret glade for; for der er nogenlunde ro, der så ikke er så mange, der kommer forbi ved et tilfælde. Som fx den dame, der kom gående med 3 hunde i line, mens Annie og jeg kiggede ud over rallyringene, gik lige ind i den ene ring, hvorefter jeg med min pæneste stemme spurgte, om hun ikke kunne lufte hundene uden for prøveringen. Jamen altså, den mangel på respekt …

Jeg glæder mig til en fantastisk weekend, og ønsker alle mine hundevenner al mulig held og lykke med det, de laver i weekenden :-)

Sidste NM-træning

Cherie var SÅ tæt på at få Max til at lege :-)

Louise og jeg havde i dag aftalt, at tage den sidste træningsrunde inden NM.

Vi gik vores program nogle gange uden hunde, hundene var med til en fuld udgave eller to med masser af belønning, vi trænede nogle småmomenter med hunde, og vi trænede specielt afslutningen en del uden hunde. Endelig fik vi talt en del om programmet og vi talte også om fejlhåndtering.

Fejlhåndtering?

Teamwork to Music (lyder det ikke så meget bedre end 6+?!) er dramatisk forskelligt fra HTM/FS når man som Louise og jeg har et program, som i høj grad er baseret på at vi og vores hunde skal gøre noget helt synkront, eller forskudt i forhold til hinanden. Hvis vi afviger fra det planlagte, kan vi ikke bare korrigere, som der ofte vil være mulighed for i HTM/FS, for det bliver pludselig meget synligt, at programmet ikke hænger sammen.

Selvom vi synes programmet er meget bedre end den udgave, vi viste i Vejen 2. september, er vi også ærlige og erkender, at der er ting der kan gå galt, og uden tvivl også ting der vil gå galt den 30. september. Det vil vi ikke gå i panik over under prøven, så vi har talt mulige fejl igennem, og talt om hvordan vi vil agere, hvis de sker.

Naturligvis håber vi på et perfekt program, men realistisk set bliver det nok kun tæt på :-)

Glæder jeg mig til NM?

Selvfølgelig gør jeg det!

Men der er lige noget Årets Hund i rally den kommende weekend, så først derefter får jeg fuldt fokus på NM den efterfølgende weekend.

Der er så meget nyt at lære og tage stilling til som landsholdsdeltager. Jeg må indrømme, at det at skulle finde på gaver til alle de andre på landsholdet var lige ved at stresse mig, men jeg fandt en løsning, og nu er den del på plads. Nu skal jeg bare skrive 11 personlige held og lykke kort :-)

Så er der også alt muligt andet, men jeg tror jeg har fået taget stilling til/gjort det undervejs, så der ikke dukker ubehagelige overraskelser op i sidste øjeblik.

I dag har jeg indsendt Max og mit speaker sheet, hvor jeg bl.a. skulle svare på dette: “Please share some of the highlights of your dancing career”. Der var så meget jeg kunne have skrevet, men dette blev sammenfatningen af vores dansekarriere, som for håbentlig kun er i sin spæde start:

Our first appearance was 5th June 2015 in Heelwork, so we have been working in the dog dancing world for only 2½ years. Highlights:

• Getting the titles HTM1 and HTM2 with a routine to Rolling Stones’ Walking the Dog,
• Getting the FS1 title with a routine to Beatles’ When I’m 64 (I am 64!) and
• together with Louise & Billie to discover the joys of Teamwork to Music
• Being here today is THE Highlight of my dancing career until now!!!

Diagnose, mønsterbrydning, hjælp

Gårsdagens blogindlæg med videoer fra Sabro i lørdags har virkelig givet respons.

Videoer er et fantastisk redskab i mange sammenhænge, og jeg kan roligt sige, at både jeg selv og andre har set meget nøje på de to med Max. Annie har nok set begge med Max flest gange, hun er kommet med et bud på en diagnose, og jeg har sammenfattet den:

”Diagnosen baseret på de to videoer med Max og Paul.

Paul:

Han bliver meget irriteret og bragt ud af rallymode allerede ved første skilt.

Han skal have nedtonet sit stive kropssprog - og erstatte det med "Max: Du vil gerne passe på os, men ved du hvad, nu passer jeg på dig og så begynder vi helt forfra.”

Max:

Han har meget stort behov for at afdække, hvem der har været der før ham. Max udsender meget tydelige signaler i første tredjedel af banen, det er dér, skal laves en indsats, for det er dér, han er max utryg. Max gør det han er bedst til "bruger næsen" for at afdække "banen".

Sidste delen af banen går så fint, her har han afdækket eventuelle trusler.

Max passer max på mig. Det har intet med "jeg gider ikke, gør det selv". Han er VIRKELIG PÅ OVERARBEJDE".

I menneskeverdenen kalder vi det "vanskeligheder med at sortere det uvæsentlige fra det vigtige". Max tager alle indtryk ind på lystavlen uden filter. Mennesker får medicin for det problem.

Han løber ud af banen, fordi hans følelsesmæssige bæger flyder over. Og det er sket så mange gange at han nu overreagerer. Og så er han jo hund, med betingede reflekser. Max er en hamrende dygtig hund, der har behov for hjælp til at ændre de "betingede reflekser "

Indsats:

Hvordan kan vi stoppe et snus, der for hunden er "vigtigt for om jeg tør gå den vej"- og lade fører bestemme?

Hvordan kan vi omkode de nævnte betingede reflekser?

Det, der skal rettes, skal rettes i den rigtige kontekst, altså prøver som er ren TRÆNING.”

Annie og jeg har skrevet en del mere sammen, men ovenstående synes jeg sammenfatter diagnosen meget fint.

Der var også en anden, som kom med input, helt i tråd med hvad fx Christina har foreslået for ikke så længe siden:

”Jeg ser en hundefører der er virkelig ivrig for at tingene skal ske - jeg havde desværre ikke så meget lyd på, men jeg synes at du taler til ham 'pænt meget'??? Du træner meget med ham, ikke? ikke kun Rally men HTM og andet? Tror du Max trænger til en virkelig lang pause helt uden træning? Som i HELT uden træning? kun lange ture og snus? Hvorfor tror du der sker, det der sker med ham? Ved han måske, at der er langt til belønningen? Opfører du dig anderledes end til træningen og mærker han det? er han en sensitiv lille hund? Har du selv store forventninger til ham? og til dig selv?”.

Rigtigt gode spørgsmål, nogle nemme at svare og nogle sværere.

Men bundlinjen er, at jeg har fået rigtigt meget at tænke over, og jeg vil - meget mod min natur - lade være med at være impulsiv. Der bliver ikke taget nogen store beslutninger på denne side af weekenden.

Jeg holder fast i at jeg stopper organiseret rallytræning med Max indtil videre. Til gengæld har jeg fået mulighed for at komme på et FP/tricks-hold hos Johanna på hendes anbefaling. Som hun skrev: ”ny indlæring, fokus på samarbejde - og masser af forstærkning ved nyindlæring.”

Det er ét eksempel på et mønster, der bliver brudt.

Til dagens rallytræning hos Johanna, kom der lidt nyt i forhold til rallyen. Der blev arbejdet videre ud fra Amandas ide med at komme ind i setup (mellem benene). Så rutinen er nu: setup med line på, gå ind til startskiltet, Max sætter sig i setup, jeg tager linen af, lægger den (ikke gå rundt med den), moveon til plads, klartegn og så start. Det prøver jeg på lørdag.

Og så talte vi om belønning undervejs og til sidst – også brydning af mønstre – så jeg begynder nu med NFR (Non Food Reinforcers), der står lidt om disse sekundære forstærkere i dette blogindlæg fra konference med Ken Ramirez i München 2012.

Så jeg skal til at indarbejde dels belønningssignaler undervejs, dels til sidst.

I øvrigt gik Max som en drøm hele timen. Der var noget snus, men ikke vildt meget, selvom der var en løbsk tæve. Vi lavede en masse superflotte øvelser på de forskellige stationer med fristelser, kegler og spring. Og ikke mindst starter fik vi arbejdet rigtigt meget med på en god måde, hvor Max var tryg og på.

Næste skridt er at få professionel hjælp til at arbejde med at finde ud af hvad årsagen er til Max’ adfærd og forhåbentlig nå frem til en konkret plan, der kan lede frem til at han synes det er ligeså sjovt at gå til prøve som at træne. For han er jo så dygtig og kan så meget, jeg skal bare finde ud af, hvordan jeg får adgang til dette potentiale.

Fortsættelse følger!

En fantastisk Bjørn, hvad sker der med Max og sidste træningsrunde

Lille Bjørn elsker rally!

Et ganske kort blogindlæg :-)

Først Lille Bjørns banegennemgang i lørdags (tak til Gitte Fischer):

En fed oplevelse at gå banen med ham, og en fed oplevelse at gense den! Ja, jeg gik helt vild i slalom med rundtur, og det tog Lille Bjørn og jeg da meget pænt!

Så Max’ start (tak til Amanda):

Hvad sker der? Hvor slår han fra? Hvor skulle jeg have afbrudt?

Max kom på banen igen, løb ud igen, og i tredje forsøg så det sådan ud:

Rigtigt godt at studere. Han er af og på hele vejen igennem. Hvor slår han fra, hvor er han på, hvad betyder temposkiftene, hvad sker der i bakke væk fra fører? Der er nok at arbejde med.

I morgen har vi sidste træningsrunde i rally hos Johanna, og så er det (foreløbig?) slut med den faste træning med Max. Jeg overvejer stadig, hvad der videre skal ske med ham.

Jeg træner naturligvis 6+ med Louise, jeg skal til Ballerup og lave noget rally med ham, men hvad der skal ske efter NM 29.9-1.10 aner jeg simpelthen ikke.

Årets Hund i rally – og sådan noget

Konkurrencen om at blive Årets Hund i rally i DKK er blevet meget populær, faktisk meget meget populær. Det var bl.a. derfor en flok sjællændere tog til Sabro i lørdags, for at forsøge at forbedre deres point i den næstsidste kvalifikationsprøve til finalen den 24. september i Ballerup.

Den opdaterede kvalifikationsliste er lagt på DKKs hjemmeside, og der er lagt op til meget spændende finaler i alle klasserne, der er bestemt ikke noget, der er afgjort på forhånd.

I sagens natur er jeg især interesseret i championklassen. Max ligger som nr. 9 og Lille Bjørn som nr. 10 inden sidste kvalifikationsprøve lørdag, og naturligvis håber jeg at Lille Bjørn kan forbedre sine point. Hvad jeg gør med Max, er endnu ikke afklaret.

At forbedre sine point er lettere sagt end gjort. Man skal selv gå godt, og så skal konkurrenterne helst begå nogle fejl, for det er naturligvis et stærkt felt. 10 af de kvalificerede i championklasse deltager også i den sidste kvalifikationsprøve lørdag, og 11 af finalisterne var også med til DM. Jeg glæder mig rigtigt meget både til at konkurrere og til at til at være med til at hylde de dygtige vindere.

Alle prøverne der kvalificerer til Årets Hund 2018 er opslået, og jeg satser da på at Lille Bjørn skal kvalificere sig igen!

R.I.P.

Dagens Nose Work træning blev desværre aflyst og Anita og jeg besluttede også at droppe vores HTM/FS-træning, så jeg legede med hundene i haven i stedet, og trænede lidt 6+-momenter med Max. Det var superkorte pas og så legetøj/godbid. Han er virkelig skarp, når vi kan træne uden forstyrrelser – superskøn at arbejde med. Træningen resulterede i at Max tog livet af to stykker legetøj.

Lille Bjørn passer bedre på, så hans legetøj lever har meget længere levetid.

Landsholdstræning - og hvad er diagnosen

Søndag morgen

Morgenen startede med en lille forskrækkelse. Som led i Lille Bjørns overgang til almindeligt foder har både han og Max fået A38 som en del af maden, for sidste gang i dag. Max kiggede bare på morgenmaden og ville ikke spise. Jeg tænkte, at han måske ikke ville have A38 (det har han dog fået de forrige dage), og lavede en portion normal morgenmad uden ”tilsætningsstoffer”. Ingen forskel. Han har været sig selv hele dagen, legede fint med en ny hund på stranden, har lavet normal afføring og spiste helt som sædvanlig til aften. Så ingen alarm.

I dag havde jeg for første og eneste gang mulighed for at deltage i landsholdstræningen, som er nogle træningsarrangementer med landsholdsdeltagerne frem mod NM i HTM/FS 29.9-1.10. I dag var det i Undinehallen og Louise og jeg havde to træningspas à 15 minutter med en halv times mellemrum.

Vi havde på forhånd aftalt, at det første kvarter skulle bruges på at træne programmet uden hund, det andet til motivationstræning med hund – bortset fra, at jeg så ikke ville arbejde med selve nummeret med Max, kun træne med ham til musikken.

Men selvom Max var med, kom han alligevel ikke ind i hallen. Vi gik en kort tur inden første pas, og han blev luftet mellem de to pas og før jeg kørte igen.

Begge træningspas var fantastiske. Der var 4-5 sæt skarpe øjne der kiggede på, og vi var helt åbne for kommentarer, og det fik vi. Konstruktiv feedback fra nogen af de bedste i landet, meget konkrete råd, som vi kunne forholde os til og arbejde med, og samlet gøre nummeret en tak eller to bedre.

Efter første pas blev Louise og jeg enige om at fortsætte andet pas på samme måde, bortset fra at Billie kom med i noget af passet.

Min sammenfatning af de to træningsrunder:

• Start position, hvor vi hilser på dommerne – kun ét nik
• Huske at give DJ besked om startsignal (jeg løfter stok)
• Husk at kigge op og smile mod dommerne undervejs
• Koordinere vores gang (konklusion: Paul mere stift, ikke så vuggende)
• Aftale håndsignal indbyrdes, så vi véd, når hundene er på plads, inden vi går i møllen (gælder begge veje)
• Huske at sætte fødderne præcis på samme måde i de to sidelæns passager
• Huske front mod dommerne efter slalompassagen
• Koordinere kommando til rundt om to førere
• Starte bakning væk fra fører på samme tid
• Ændre slutpassagen, så vi i to-skridts forløb vender os mod hinandens hunde (i stedet for at jeg går rundt om Billie mv.) og går hen til dem
• Præcis timing af stok i gulv, hundes feet-up og hånd i vejret med kæmpesmil til dommerne

Det var vist de væsentligste punkter.

Louise og jeg har aftalt, at vi skal mødes til en rigtig generalprøve inden NM (om 13 dage!!!), og til da har vi forhåbentlig styr på alt ovenstående og endnu mere styr på vores samarbejde med egen hund.

Jeg vil godt sige, at jeg synes det var skidegod træning – helt ærligt. At få så åben, konstruktiv og anvendelig kritik af vores program var skønt. Jeg ville ønske, jeg kunne være blevet længere, for de lidt jeg fik set af de andres træning var også meget inspirerende. Masterclass!

Mad fra LêLê Street Kitchen

Jeg tog afsted og hjem via LêLê Street Kitchen, for at hente aftensmaden, som altid en fantastisk oplevelse.

Jeg har fået endnu mere godt input til Max-casen, og jeg kan roligt sige at jeg er gået i Think-mode. For én ting er at sætte prøver på pause, en ganske anden at finde ud af, hvad og hvordan der skal arbejdes/trænes/leges/ageres for at ændre Max’ adfærd til prøver.

Annie sendte denne flotte beskrivelse af situationen:

”Jeg tænker(igen) at det sikkert er rigtigt det ikke har haft nogen konsekvens for Max at skride fra dig til prøve. Første og nemmeste konsekvens kunne være at beholde linen på! Hvordan du så kommer videre derfra har jeg ikke lige et bud på, dog er jeg af den overbevisning at Max er særlig sensitiv i forhold til de forstyrrelser han møder til prøver- vi kan ikke se/tolke det han tænker. Jeg er sikker på han helst vil gøre som du ønsker, men hans impulsstyring og lette afledelighed er vanskelige faktorer for ham at håndtere i prøvesammenhæng Måske jeg lyder noget filosofisk, men prøv at indtænke det når nye veje til toppen skal udredes.”

Jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv, faktisk kunne jeg slet ikke have formuleret det nær så godt. Det er lige midt i prik.

Det er heldigvis ikke noget, der haster, for jeg skal virkelig arbejde med det grundlæggende problem, hvis jeg skal have en løsning, der holder – og det vil jeg have! Men først skal diagnosen stilles.

Den gladeste Bjørn, den trælse Max og den fedeste feedback

I dag gik turen til Sabro, hvor Amanda og jeg skulle deltage med Osseau, Lille Bjørn og Max i rally championklasse, primært med henblik på at forbedre vores point til Årets Hund i DKK konkurrencen, sekundært for at opnå point til DM-kvalifikation.

Arrangementet

Først en stor tak til DKK Kreds 6 med Helle Juul Pedersen i spidsen for et meget flot arrangement:

• Der var afmærket, så det var til at forstå, hvor man måtte have hunde og hvor man ikke måtte,
• Der var fine ringe, med god afstand til tilskuere
• Der var opvarmningsområder med dobbeltspring, felt og kegler, et til løbske tæver og et til andre – virkelig flot
• Der var helt styr på det administrative, som jeg oplevede det
• Der var en fin præmieoverrækkelse – hvor jeg dog savnede at hundene og/eller førerne blev nævnt ved navn.

Det er ikke så spændende når nr. 93 bliver kaldt op :-(

Lille Bjørn

Lille Bjørn var på som nr. 3 ud af 14 i championklasse, det var en lang bane efter Lille Bjørns mening (ret præcis 4 minutter for Lille Bjørn), og han gik som en drøm.

Der var lidt bjæf i starten (6 sitter på de første 4 skilte), men derefter gik det strygende. Jeg var så fokuseret på Lille Bjørn, at jeg måtte lave slalom med rundtur om, jeg mistede simpelthen orienteringen, og så var der lidt småtteri. Men Lille Bjørn var på, på den rigtigt gode måde, og gik flot hele vejen igennem. Dobbeltspring ro, bakke væk fra fører, bakke tre skridt til venstre, alt var smukt.

Max

Max var nr. 12 ud af 14, og sammen med Amanda afprøvede vi forskellige nye tiltag i opvarmningen, bare for at bryde mønsteret med at han slår fra, når jeg går ind over kantbåndet. Opvarmningen gik forrygende, vi gjorde klar uden for ringen, linen af, setup-moveon-plads-belønning, ind over kantbåndet, der markerede 2 meter til den rigtige ring, setup-moveon-plads-belønning og så ind på banen. Klartegn, forbi startskiltet og Max løb ud af ringen.

Amanda fik ham jaget ind igen. Og han løb ud igen.

Først i tredje forsøg fik vi startet og jeg eksperimenterede mig gennem banen (video kommer ved en senere lejlighed).

Men bundlinjen: det gik ikke. Og jeg aner ikke hvorfor.

Resultater

Præmieoverrækkelsen var der som udgangspunkt ikke meget ved. Max var selvfølgelig IB’et. Osseau fik 84 point og blev nr. 9 og Lille Bjørn fik 88 og blev nr. 7, og fik dermed 1 point ekstra til Årets Hund listen. Den uofficielle liste for championklasse ser nu sådan ud:

Men så var der lige to ekstra rosetter. Den til den gladeste hund i klassen gik til Lille Bjørn, og det er jeg vildt stolt af. Lille Bjørn og jeg elsker at gå sammen, og at få en præmie for det er lækkert!

Hvad nu?

Jeg var dårlig kommet ud af banen, før Amanda og Gitte Freytag havde fat i mig, og gav mig klar besked om, at Max’ adfærd med at forlade banen er et direkte resultat af, at det aldrig har haft konsekvenser for ham, at han gjorde det. En af fordelene ved 1) at være til prøve langt hjemmefra og 2) at følges med én (Amanda!), der kan forholde sig konstruktivt til det, der er sket på banen (og før og efter), er, at det bliver endevendt på vejen hjem.

Og det blev det.

Jeg var lidt i defensiven, fordi jeg vidste af Amanda og Gitte og Anita og Johanna og Christina og Lonni og xxx alle har ret, jeg har bare ikke gjort noget ved problemet.

Det afgørende moment var, da jeg fortalte Amanda om en situation i Vejen, hvor Charlotte Lia og Susanne Bach fortalte, at de var stoppet for at se min og Lille Bjørns banegennemgang 2. september, og havde talt om den fantastisk udvikling, der var sket med vores samarbejde. Ja, Lille Bjørn holdt jo en lang pause fra rally, fordi jeg ikke kunne få ham igennem en bane.

Jeg havde en rigtigt dårlig sag, da jeg skulle fortælle Amanda, at dette var noget helt andet end det, der var sket med Lille Bjørn. For det er jo præcis det samme …

Jeg fik ovenikøbet selv understøttet det ved at tjekke performancejournalen, og nøgternt konstatere, hvor langt Max er nået i forhold til Megan og Lille Bjørn i samme alder. Nogle ville kunne kalde det, at Max er pacet frem.

Konklusioner

Max bliver ikke tilmeldt flere for alvor prøver indtil videre; hvis han tilmeldes er det i træningsklasse (HTM/FS).

• De prøver han er tilmeldt, skal jeg forholde mig til en for en, og overveje, hvordan det kan vendes til konstruktiv træning.
• Dermed er mål om DM/ÅH med Max udelukket for 2018.
• Lille Bjørn klør jeg bare på med!!!

Perspektiver - Detaljer, Weekenden, Evigheden (Ars Nova)

Tirsdag morgen

Detaljer

Jeg bliver ved med at kredse om søndagens enetime, det sorte hul, mandagens træning med Max og tiltagene for at (gen)skabe Max’ motivation.

Tirsdag havde Lille Bjørn dårlig mave – han fik også rigtigt mange godbidder til HTM/Nose Work mandag - og har været på vand, havregrød, A38 og nu optrapning af almindeligt foder. Jeg havde kraftigt overvejet at tage ham med til onsdagens rallytræning i stedet for Max. Det var så ikke muligt pga. hans mave, og jeg havde i stedet besluttet, hvordan jeg ville gribe timen an med Max, men det hele endte med en aflysning pga. en træningsplads, der var uanvendelig pga. den meget regn.

Jeg har ikke trænet andet i løbet af ugen, og pludselig er der gået 4 dage uden blogindlæg, det er meget længe siden det er sket sidst …

Onsdag morgen

Med en Lille Bjørn, der ikke måtte få almindelig mad og godbidder, blev jeg meget opmærksom på, hvor mange af de daglige ritualer, der pludselig ikke kunne køre på rutinen. Morgenmaden skulle Max have meget diskret ude i garagen, godbidder på turen, når jeg spiste morgenmad og når jeg tog på arbejde forsvandt, aftensmaden det same med adskillelse. Daglige rutiner, som plejer at køre på rutinen, skulle laves om, og det skulle der tænkes over.

Det fik mig til at tænke på en masse af det gode, jeg gør i forbindelse med prøver, og også en masse af det, som jeg synes er godt, men ikke opfattes af samme måde på Max. Langt det meste er ubevidst; men det er jo mig, der gør, tænker eller føler noget, som får ham til at reagere, som han gør. Det skal jeg være bevidst om, for at kunne ændre det.

Så overvejelserne omkring Max er bestemt ikke slut, og helt aktuelt er der nogle hundeaktiviteter i weekenden, som jeg skal forholde mig til, udover det langsigtede.

Weekenden

Torsdag morgen

I morgen går turen til DKK Kreds 6, som afholder et stort rallyarrangement i Sabro. Championklasse er sat til banegennemgang 13:15, så Amanda og jeg har aftalt at vi satser på at være fremme en time inden, og kan køre hjemmefra på et fornuftigt tidspunkt.

Vi får uden tvivl også endevendt situationen med Max, og jeg har alle muligheder for at bruge en hvilken som helst strategi på dagen. For vi skal kun have det sjovt sammen.

Lille Bjørn har jeg helt styr på, så vi får det helt sikkert sjovt sammen.

Søndag er der landsholdstræning med NM-holdet. Jeg har endnu ikke afgjort, om jeg tager Max med, og hvis jeg gør, kommer han ikke ind i hallen, vi går en tur i stedet. Træningen i hallen er 2 x 15 minutter med Louise, hvor vi har fokus på vores bevægelser, timing i forhold til musikken og hinanden, håndtering af stok mv.

Evigheden (Ars Nova)

Fredag morgen

For et stykke tid siden opdagede jeg ved et tilfælde en annonce i en lokalavis – indrømmet, jeg kigger sjældent i dem – om en koncert med Ars Nova i Herfølge Kirke i går aftes.

Kirsten og jeg har længe drømt om at opleve dem, og det var en perfekt anledning. Vi var ved kirken 10 minutter i 19 – koncerten startede 19:30 – og der var allerede en del, og det endte med en næsten fyldt kirke (koncerten var også gratis!).

Herfølge Kirke er fra 1200-tallet, og dele af den oprindelig kirke er bevaret. Jeg var lidt loren ved akustikken på forhånd, men det var der ingen grund til.

Vi fik et program, et evalueringsskema og en fantastisk oplevelse. Som en del af evalueringen skulle vi sætte nogle ord på oplevelsen, og vi blev enige om at flot var for tyndt, så det blev storladent.

Overskriften var Music of the Tudors og tyngden i det fem kvarter lange program var den engelske renæssancekomponist Robert Fayrfax’ (1464-1521) Missa Tecum principium. Robert Fayrfax var aktiv under Henrik den 7. og 8., musikken er således omkring 500 gammel.

At opleve musikken i flotte rammer og opført at et verdensklasse kor var fantastisk. En enestående oplevelse, ja, det var storladent. 12 sangere, der kunne fylde rummet , så de lød som et kæmpekor.

Mentalt lyttede jeg, men samtidig flød tankerne flød i alle retninger, jeg kunne simpelthen ikke kontrollere dem.

Der kommer meget perspektiv på hverdagen, når man oplever et 500 år gammelt værk, der bliver opført på en vedkommende og nærværende måde.

Det bliver meget tydeligt, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Det er ikke det værste udgangspunkt for at gentænke mine planer indenfor hundeområdet og i øvrigt.

Sort hul, sej Bjørn, Max motivation

Foto: Anita

Noget af det gode ved at være i et sort hul, er at være bevidst om, hvordan man kan komme op igen.

Jeg var i et sort hul i forhold til træningen med Max, og skrev en kort status til mig selv om, hvordan det er at træne og konkurrere med Lille Bjørn, og ditto med Max. Den blev delt med tre personer, og vupti kom der nogle konstruktive forslag tilbage, et af dem ret vidtgående. Og alle rådene bliver overvejet nøje den kommende tid.

Til aften var der Nose Work hold hos Merete, denne gang i Solrød Centret. Igen havde Anita og jeg aftalt at træne HTM/FS inden, og vi havde valgt det fine område ud for Aktivitetscentret og overfor Netto, ikke så meget trafik, men dog alligevel en del forstyrrelser. Dagens rækkefølge blev Osseau i FS, Lille Bjørn i HTM, Osseau i HTM og så Max.

Lille Bjørns program gik vi to gange, og hans elskede julemand var fantastisk belønning, godt suppleret af godbidder. Lille Bjørn var virkelig eminent, flot på og meget præcis. Hans fører fik godt input til den videre træning. Lille Bjørn er virkelig blevet skrap til at bakke – vi har også trænet det meget i forbindelse med rally – så nu skal jeg til at belønne fremad igen, for at han holder positionen. I løbedelen kom han ikke helt med og da jeg slog ud med armene (en del af koreografien) skete der også noget uventet; Anita foreslog jeg gav ham en plads kommando for at støtte de to steder – nå ja, det var nok meget smart ;-)

I afslutningen skal jeg lige være lidt mere skarp på, at jeg skal dreje to gange om mig selv, så kan Lille Bjørn få tid til at gå stille rundt og ind i setup. Og det var cirka det. Lille Bjørn arbejdede så skønt.

Inden Max kom ud af bilen diskuterede jeg træningsstrategi med Anita og det endte med at jeg til Dengang da jeg var lille arbejdede med masser af belønning undervejs, godbidder kastet, ind i positionen lige efter og så fortsætte. En strålende omgang. Og jeg kunne bare kigge på Anita bagefter og sige: Ja, her kan man så spørge, hvad problemet er?

Max arbejdede topfokuseret og med masser af energi. Vi tog nogle korte rallyforløb og samme resultat. Endelig arbejdede vi med touch af stok, men her blev han hurtigt dæmpet, jeg skal helt separat opbygge værdi i den stok. Vi sluttede derfor med noget mere sjovt for ham, og det gik forrygende, og jeg er sikker på at han giver mig fine karakterer for min førerindsats i dag.

Så skulle Lille Bjørn arbejde med næsen, og det var superluksus. Vi var kun 3 ekvipager i dag, og det var nogle spændende søg. Et langt forløb med 8 gemmer langs mur op mod banelegement. 4 gemmer omkring buret til cykler. Og 2 henholdsvis 3 gemmer i indendørs området på perronen.

Jeg startede med cykelburet, Lille Bjørn arbejdede fint, men det var lidt svært når godbidderne faldt ned (vi arbejder stadig med parring) og ikke lige var til at få fat i igen, men jeg var hurtig til at belønne ved kilden.

Det lange søg arbejdede han suverænt flot på. Det er en helt anden, meget mere grundig stil end Max’, og det eneste sted, der var lidt rod, var det fordi hans fører skulle kommentere noget og Lille Bjørn gik i lydighedsmode. Vi havde vinden i ryggen, så han skulle forbi gemmerne for at fange færten, og det gjorde han virkelig flot.

Derefter tog Anita og jeg elevatoren op på perronen – det var bestemt ikke noget for hverken Django eller Lille Bjørn at tage trappen – og det blev nogle superflotte søg. Selvom et tog kom ind, netop da vi arbejdede med det ene søg, og der kom en del mennesker igennem området, arbejdede hundene videre. Totalt blæret arbejde af begge de gamle drenge.

Til sidst arbejdede vi med ren fært (uden parring), og i konkurrence med chips og andet godt der flød, fik Lille Bjørn lavet nogle fine markeringer.

Jeg kan kun sige, at jeg er meget tilfreds med begge hundene efter den skønne aftentræning og jeg har mindet mig selv om, at den følelse jeg havde med Max til aften, skal jeg have HVER GANG vi træner. Så stråler han :-)

Back to Basics

Herlig søndag morgen

I dag blev der afholdt en stor, uofficiel Nose Work prøve, som bl.a. Mia, er medarrangør af. Dengang arrangementet var lige ved at blive annonceret fik jeg mulighed for at komme med, men jeg sagde nej tak med den begrundelse, at det var min eneste hjemmedag i en weekend i meget lang tid … Mia, som deltager i Rallyinstruktøruddannelsen, mindede mig om det går, da hun hørte om mit hundeprogram i dag, og ja, det er godt nok svært at begrænse sig, når man så gerne vil det hele :-)

Weekenden har bestået af 1. del af Rallyinstruktøruddannelsen i går, til formiddag halvdagskurset Bliv endnu bedre til rally! og i eftermiddags en enetime hos Sonja med Louise.

Foto: Susanne Bagger-Sørensen

Rallyinstruktøruddannelsen er den 4. af slagsen i Sydkystens Hundeskole, og første gang sammen med Amanda. Ud fra de tilbagemeldinger, vi har fået, er det vist gået meget godt, og Amanda og jeg er også ganske tilfredse og jeg synes samarbejdet med Amanda er fantastisk. Det er vist ingen, der hører os, der er i tvivl om at vi kan vores stof og at vi brænder for det, og det er et godt udgangspunkt for at formidle det.

Amanda tegnede og fortalte om øvelsesområder mv.

Jeg synes det er spændende at få frisket alt det grundlæggende rally op: reglerne, alt det fundamentale, grundlæggende træningsprincipper, detaljeret gennemgang af alle begynderskilte, indhold af et begynderhold i rally. Når det gennemgås med kursister der har fulgt opfordringen til at forberede sig, og stiller detaljerede spørgsmål, så kommer der en god og givende debat, og jeg får noteret nogle spørgsmål til afklaring.

Jeg glæder mig til fortsættelsen!

Herligt solskinsvejr i Jersie :-)

Dagens Bliv endnu bedre til rally! Var et lille hold, kun 4 deltagere, og det blev det bestemt ikke kedeligere af. Det var hvad angår rallyerfaring det mindst rutinerede hold vi har haft: 1 der har gået ekspertklasse for et par år siden, 1 der går øvet og 2 der ikke har været til deres første rallyprøve endnu.

Grundindholdet var det samme som første gang  og anden gang, men alligevel blev vinklingen på nogle områder en helt anden, fordi de helt grønne naturligvis spurgte til praktik i forbindelse med prøver, og med relativt unge hunde var der også nogle andre udfordringer end førere med mere garverede hunde har. Vi fik gjort reklame for Rallydysten, som jo er det perfekt sted at debutere, hvis man ikke har prøvet kræfter endnu med en officiel prøve, og vi fik også gjort reklame for rallyprøver i det hele taget, bl.a. prøven 2. december til fordel for HMC.

Jeg glæder mig til at se alle fire på rallybanerne, der er kæmpepotentiale i dem alle!

Weekendens sidste hundeaktivitet var enetimen hos Sonja. Louise og jeg havde en enetime 2. juli , for at få en kritisk gennemgang af vores 6+ program, hvilket vi fik, og vi har taget alle ideerne til os. Sonja så også vores program i Vejen, og vi havde brug for en fornyet gennemgang her 20 dage før vi skal optræde ved NM.

Det fik vi :-) Vi viste først programmet med musik uden hunde, og derefter med musik og med hunde, og det blev en meget realistisk afspejling af vores niveau.

Den korte opsummering:

• Vores egen koreografi er fin, men vi skal arbejde endnu mere med den, så den bliver underbevidst, så vi ikke skal tænke over hvad vi gør – for ellers kan vi ikke støtte hundene tilstrækkeligt
• Vi skal fokusere endnu mere på, at få hundene med i programmet, så de er motiverede og synes det er lige så sjovt som vi synes
• Der er nogle momenter, som vi skal arbejde med, vi talte konkret om: stærkere touch på stokken; stærkere firkant i starten og få hundene ind i plads, inden vi går videre; vente på at hundene er i position ved stokken ind vi går modsat vej i møllen; gøre noget ved tempo i afslutningen, så det ikke ser ud som om jeg går i dobbelt tempo af Louise

Der er masser at arbejde med.

Jeg kunne godt mærke, at Max’ motivation ikke har helt i top, faktisk kunne jeg se da jeg luftede ham inden timen, at der havde været løbsk tæve, både på hans snusen og på hans klapren med tænderne, og gulvet var voldsomt mere motiverende end de forskellige stykker legetøj og de godbidder, jeg kunne finde frem. Virkelig træls!

Da Louise skulle gå lidt før timen var slut, fik jeg gennemgået nogle fundamentale ting med Sonja, for at fastholde Max’ fokus – han har også en tendens til at miste fokus lige efter belønning. Så ideen, som vi straks kunne se virkede, var at bruge snusen som belønning. Helt klassisk Premacks princip.

Så jeg har givet mig selv nogle helt konkrete opgaver for at få arbejdet med dette, for det er jo nøglen til en masse af mine problemer, fx starterne i Rally.

En meget spændende weekend, hvor der på forskellige leder blev talt om og arbejdet med basisviden og grundindlæring, og det er ikke så tosset at blive mindet om, hvad fundamentet er, for det vi arbejdere med.

Rally, rally, rally, 6+ & HTM

Hvordan går det med rally i Danmark?

Det går fantastisk!

Jeg skulle til et møde i går i DKK gøre status, og det er lidt svært at skjule begejstringen over at vi i år passerer 100 officielle rallyprøver på et år, at der er mange deltagere, at DM og Årets Hund er så populære som nogensinde, at mange nye kommer til sporten, og at de garvede fortsætter og stiller op igen og igen.

Når jeg ser på min egen kalender er der også lidt rallyaktiviteter de kommende weekender…

I morgen starter Amanda og jeg 4. runde af Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole, det glæder jeg mig ret meget til. Det er bare sjovt og inspirerende. På søndag gennemfører jeg - igen sammen med Amanda – halvdagskurset Bliv endnu bedre til rally!

Næste lørdag går turen til DKK Kreds 6 i Sabro (igen igen med Amanda), vi skal forbedre vores point til Årets Hund 2017. PM’et kom i dag, der er to dommere og 103 tilmeldte hunde, det er ret vildt.

Weekenden efter går turen til Ballerup. Lørdag er der den sidste prøve, der tæller til Årets Hund 2017, 72 tilmeldinger og to dommere.

Søndag er der finale til Årets Hund (48 tilmeldte) samt den første kvalifikationsprøve til Årets Hund 2018 med 60 tilmeldinger.

Båds Lille Bjørn og Max deltager i Sabro og alle prøver i Ballerup, og jeg skal dømme begynderklasse lørdag i Ballerup. Så der er virkelig fokus på rally de kommende uger.

Weekenden efter Ballerup er der Nordiske Mesterskaber i HTM, herunder landskamp mod Sverige i 6+. Det er bestemt ikke ned-prioriteret. På søndag har Louise og jeg en enetime hos Sonja, som også er den der har givet 95+ % af ideerne til det nuværende program, og så skal der finpudses, så vi er toptunede den 30. september.

Der er en masse nyt at forholde sig til, når man som jeg er landsholdsdebutant. Flag, påklædning ved indmarch, påklædning i øvrigt, gaver til de andre på holdet og til de andre lande, osv. osv. Der er heldigvis en Facebook-gruppe for holdet, og masser af hjælp at hente, så det ikke bliver en stressfaktor.

Den følgende weekend er der igen Rally på programmet, lørdag 7.10 i Kreds 3 (Langeskov på Fyn), og 8.10 i Kreds 1 i Ølstykke.

Og den efterfølgende weekend er det så Samsø, der skal besøges, lørdag med HTM1 med Lille Bjørn, HTM3 med Max og 6+ med Max, Louise og Billie. Søndag rally med begge hunde.

HTM1-programmet er der rigtigt godt styr på, det er der ikke på HTM3, men jeg har mentalt planen frem til debuten klar, og jeg er sikker på at Max og jeg får et flot program ud af det.

Osv.

Der er simpelthen noget med hunde hver eneste weekend frem til 4.-5. november, som Kirsten næsten insisterer på, at jeg skal bruge til at invitere familien på fødselsdag, så det vil jeg bestemt prioritere.

Når jeg skriver om aktiviteterne på denne måde kan jeg godt se, at der er rigtigt mange prøveaktiviteter – og der er altså også træning på flere af hverdagene indimellem – og for mig er det bare det enkle liv. Jeg nyder at træne, jeg nyder at gå til konkurrence, programmet ovenfor tager vi bid for bid, og glæder os til prøverne i den rækkefølge de kommer.

Hvad glæder jeg mig allermest til? Der er faktisk tre prøver som jeg glæder mig ekstra meget til ...:

1. Årets Hund finalen med Lille Bjørn er for mig noget ganske særligt. Han debuterede i championklasse i år, han performer superflot i klassen, og at han er kvalificeret til DM og ÅH samme år er for mig bare stort! Jeg vil nyde det ekstra meget, når jeg går finalebanen med ham.
2. Lille Bjørns debut i HTM1. Det er et relativt nyt påfund, at gå HTM med ham. Men hold da op, hvor er det sjovt at gå Dengang da jeg var lille med ham. Man kan bare se, hvor han nyder at være på, og bortset fra at jeg ikke har kostumet på plads, så glæder jeg mig enormt til at vise programmet.
3. Max’ debut i HTM3. Det føles som da jeg skulle gå i Eliteklasse med Megan i LP; vi var oppe mod Mads (daværende verdensmester) og Birgitte (fast inventar på LP-landsholdet) og fik en ærefuld 3. plads. Jeg aner ikke hvem der er i klassen på Samsø, og det betyder selvfølgelig heller ikke noget i praksis, jeg véd bare at jeg glæder mig vildt til at debutere og være i klasse med nogle af de bedste ekvipager i verden.

Det bliver nogle fantastiske uger!