Max hygger i haven :-)
Jeg har haft rigtigt mange gode oplevelser i min hundetid. Men efter at have sovet på det, svævet på en lyserød sky hele dagen med et smil om munden og af og til lidt tårer i øjnene, er jeg blevet enig med mig selv om at den forløbne weekend var den bedste ever.
I går skrev jeg om de enkelte prøver, jeg deltog i
Jeg tyvstjal min egen titel, som Anita fandt på, til et blogindlæg fra en anden fantastisk weekend.
Hvad gjorde den seneste weekend så fantastisk?
Der var rigtigt mange forhold, der gjorde den til noget særligt. Komme over dagen før, hyggelig middag, afslappet sommerhushygge, sove længe, superstille tur med hundene ned til vandet, hyggelig morgenmad, være mentalt klar, optimale forhold i hallen til opvarmning og prøve. Og summen af det hele gjorde, at jeg bare var så klar, både lørdag og søndag.
Det lyder ikke af noget særligt, men sådan var det. Hvis jeg piller stumperne af ovenstående fra hinanden, kommer jeg frem til at, jeg virkelig har tænkt weekendens forløb igennem. En del ubevidst, men en del meget bevidst, så det er ikke fordi rammerne er kommet ved et tilfælde. Jeg kunne være taget over lørdag morgen i stedet for fredag eftermiddag, jeg kunne have gjort meget anderledes.
Jeg var oppe til 7 prøver i løbet af weekenden, og til hver eneste gjorde jeg det rigtige, varmede rigtigt op, havde den rigtige attitude og gjorde det rigtige undervejs og bagefter.
Der var noget som lignede panik før HTM3-debuten, det var fordi jeg pludselig kom i tvivl om at min plan for omklædning hang sammen. Men da jeg fik tjekket handicap-toilettet og kunne bruge det til omklædning, faldt der ro på.
Jeg havde efter HTM3 med Max fuldstændig samme følelse som efter HTM1 med Max ved vores debut i 2015: En fantastisk følelse, og fuldstændig samme indstilling til, at pointene var ligegyldige.
Og sådan havde jeg det efter alle prøverne. Jeg nød den gode følelse, jeg tænkte ikke på point. Jeg blev glad for feedbacken efter rallyprøverne, hvor jeg også fik pointene, og blev da ret glad da Conni fortalte, at hun kun havde trukket 3 for Max’ prøve hos hende. Men 97 point kunne ikke konkurrere med, at jeg boblede af glæde over at Max havde været så dejligt på. At det endte med et supercertifikat var skønt, men hvis man kunne måle, hvordan jeg havde det indeni, var jeg meget gladere under prøven og ikke mindst da vi forlod ringen, end jeg var under præmieoverrækkelsen.
At alt dette skete i det allerbedste selskab, blandt masser af hundevenner som værdsatte det hele, var ekstra bonus af den allerbedste slags.
For at citere det gamle blogindlæg: ”Nu er opgaven at nyde følelsen (!!!), registrere hvor den sidder og hvordan den føles og hvordan den kan bruges i mine fremtidige prøver.”
Jeg véd præcis hvordan jeg vil gøre til den kommende træning og de kommende konkurrencer. Jeg har virkelig boostet den mentale konto i weekenden, og har konkrete planer for træning af hunde og mentalt frem til de næste prøver.
Jeg har med weekendens prøver fået det allerbedste grundlag for at værdsætte mit samarbejde med Lille Bjørn og Max mest muligt, og jeg glæder mig til at få det maksimale ud af den kommende træning og konkurrencer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar