torsdag den 12. oktober 2017

Om at være privilegeret


Jeg er i den grad privilegeret. Jeg har et godt, fast arbejde. Jeg har en dejlig og forstående kone. Jeg har ingen sygdomme eller betydelige skavanker. Jeg har to nemme hunde. Jeg har en fantastisk søn, svigerdatter og to pragtfulde børnebørn. Osv.

Det allervigtigste er, ikke at tage det for givet. Ikke at man skal være taknemmelig over det hele tiden. Men engang imellem, når man synes verden er lidt imod en, så er det ret godt at kunne løfte blikket lidt op og minde sig selv om, hvad prioriteterne er.

Jeg har tænkt meget over, hvor mange prøver, jeg går til. Det er rigtigt mange, og den helt jordnære årsag er, at jeg elsker at gå til prøver, elsker stemningen omkring prøver, det er en væsentlig del af motivationen for mig, at komme til prøver. Ikke nødvendigvis for at vinde, men for at være en del af et særligt fælleskab.

Jeg har besluttet at overveje meget mere hvorfor jeg melder mig til specifikke prøver eller specifik træning. Jeg har ikke været skarp nok til at sætte mål op for de enkelte prøver eller de enkelt prøveforløb.

Tankerne blev hjulpet en del på vej af, at der forleden kom en invitation til Anja og Johannas HT Summer Camp 2018, som afholdes i Hangar 17 3.-5. august 2018. Jeg har deltaget de sidste to år og har meldt fra i 2018. Jeg kunne spinde en længere ende over hvorfor jeg har meldt fra, men bundlinjen er, at jeg har prioriteret anderledes.

De tre ugers ferie jeg havde i august i år – med Præstø, Færøerne og Bornholm som hoveddestinationer, og tre Michelin-restauranter – har givet appetit på mere, og en gentagelse næste år. Så jeg holder så vidt muligt kalenderen fri augsut 2018.

 
 
Det er også ren luksus at holde fredag en torsdag, med irsk lam og bagte rodfrugter, og en fantastisk vin.

Og at skulle vælge slips til Dengang da jeg var lille.


Og at kunne sidde udenfor om morgenen og få kaffe og knækbrød med ost med hundene lige ved siden af. Udefra ser det ud som intet. For mig er det alt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar