fredag den 5. januar 2018

Minder – statistik, pokaler og et særligt maleri


Om 2 uger afholder DKKs rallyudvalg det årlige møde for DKK-dommere. I den anledning har jeg forberedt lidt statistikker baseret på de 103 rallyprøver i 2017.

Ingen læsere af denne blog er i tvivl om at jeg er lidt nørdet og elsker skemaer og regneark. Min performancejournal er et ret omfattende regneark med faneblade for alt muligt, og den verbale del er nærværende blog.

Lonni har sørget for et udtræk med alle resultater fra Hundeweb. Jeg kommer med de sædvanlige forbehold, herunder at mange, der afholder prøver, helt efter reglerne, ikke registrerer IB’er, så derfor er det ikke er helt retvisende datagrundlag.

Jeg har dømt ved 17 prøver, jeg har dømt 509 hunde, jeg har givet 100 point 66 gange.

På listen over hvor mange gange førerne, har været oppe ser top 10 således ud:

1 Paul Lysholdt 68
2 Amanda Jakobsson 61
3 Gitte Freytag 59
4-5 Stine Smith 57
4-5 Tina Kjeldbjerg 57
6 Ingelise Koed 53
7 Ditte Maria Wolsted 52
8-9 Margaretha Nilsson 48
8-9 Pernille Dyrmann 48
10 Conni Hansen 44

Top 10 hunde er:

1 Elverlamshuset's Osseau 36
2-3 Lacewood The Star Trooper 34
2-3 Wilma 34
4-6 Borderhouse Terranova 33
4-6 Ellebækgårdens Annesine 33
4-6 Wessex Paddington 33
7 Ahl's Paya Papaya 31
8 Sifka 30
9 Kerrybrent Preservn The Line 28
10 KC tai tokerau Bakongo 27

Ovenstående er bare for sjov og lidt nørdet (og der kommer nok lidt mere i et særskilt indlæg). Min performancejournal indeholder naturligvis flere detaljer, og jeg bruger den i bedste Lanny Bassham stil til at forstærke mig selv. Det er de gode minder, der betyder noget og skal fremhæves i den verbale blog. Ligesom det er det gode fra en prøve, der skal bruges til forstærkning, lige når prøven er slut, og i tiden umiddelbart efter.

Det er noget, jeg virkelig har øvet mig på og er blevet meget bedre til: at have fokus på alt det gode, når jeg kommer ud. Eller, få bearbejdet det dårlige i en fart, og så komme videre.

På den måde bliver der lagret en masse gode minder.

Jeg skrev fornylig et blogindlæg om rosetter. De betyder rigtigt meget for mig. Jeg kom til at tænke på betydningen af rosetter og pokaler, da jeg i dag på vej hjem fra arbejde var omkring DEKI for at hente pokalerne til de nye champions/mestre fra 31.12.2017. Jeg bestilte dem den 1., og som altid arbejdede DEKI hurtigt og effektivt, og jeg hentede dem i dag for at kunne uddele de første i weekenden.

Pokalerne er store og iøjnefaldende, der er en plakette med hundens navn, dato for opnåelse af titlen og titlen, og de er et hit! Der er knoklet for at opnå titlerne, og en pokal (sammen med den roset, som vi uddeler til prøven, hvor titlen opnås) er et fedt minde.

Jeg glæder mig til at uddele pokalerne!

I Dogdancing.dk gruppen på Facebook har jeg til aften gjort status for indsamlingen til et maleri af Queeny og Anja, som skal være hendes minde for livet om en fantastisk karriere med en enestående hund, og en kæmpe fanskare, som vil sige tak til de to for et utal af fantastiske oplevelser.

Lørdag den 11. november 2017 var dagen, hvor Anja og Queeny vandt deres anden VM-titel, jeg glemmer den aldrig. Det var dagen for en runde af Rallyinstruktøruddannelsen, Amanda og jeg så finalenummeret før noget andet, som beskrevet i dette blogindlæg, og undervisningen blev suspenderet under præmieoverrækkelsen. Det er et enestående minde for Anja, men altså også for mange af os andre.

Hver dag sker der en masse, som vi hver især skal forholde os til. Det er vores opgave at håndtere det, så vi ender med en positiv saldo på den mentale konto og kan leve et fornuftigt liv til daglig. En pokal, en roset, et maleri – den rette feedback til en kollega, en træningskammerat, et rosende ord timet korrekt, en uventet gave osv. osv. Du kan i vidt omfang bestemme, om der skal sættes ind på andres konto, og det i sig selv giver bonus på din egen mentale konto. Og det har også en tendens til at give dividende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar