Blog om aktiviteter med mine hunde Max og Otto, begge border terriers. Der er mange indlæg om Megan, engelsk springer spaniel, som døde 7. juni 2017 og Lille Bjørn, Norwich terrier, som døde 28. januar 2020. Begge efter et langt, aktivt liv.
torsdag den 1. februar 2018
Lille Bjørn - fun fun fun
Konkurrencesæsonen bliver for mit vedkommende skudt i gang næste weekend, hvor Sydkystens Hundeskole har sin traditionelle dobbeltprøve 11. februar, og traditionen tro med Anita og Conni som dommere. Det er præcis årsdagen for Lille Bjørns debut i championklasse.
2017 var på mange måder en øjenåbner for mig.
Bundlinjen var, at jeg fik Lille Bjørn op af det mærkelige hul han var placeret i mentalt mellem Megan og Max. Først skridt var at han kom i championklasse. Næste var at erkende, at han er superdygtig – hvilket jeg selvfølgelig godt vidste – men at han mentalt stod i skyggen af Max, som alle mine forventninger var placeret hos. Anja bemærkede det ved en coachingsession 9. juni Stairway to Heaven, hvor Lille Bjørn for første gang blev nævnt før Max.
Så begyndte jeg på HTM med ham, og han gik fantastisk. Tre prøver og 11 Q point er lidt vildt.
Han har også været på flere Nose Work hold, og sørme om han ikke også er god til det. Til træningen i går nævnte Lonni noget i forbindelse med markering af gemmer, hvor han ikke kan markere direkte på kilden. Lonni nævnte at det skulle jeg træne på, og jeg fortalte at jeg ”kun” satser på NW1 med ham.
Det er ud fra en ærlig erkendelse af, at han nærmer sig de 11 år (næste måned), og jeg må prioritere, hvad jeg kan byde ham. Og der er ingen slinger i prioriteringen: HTM, Rally, NW. FS flirtede jeg med, og det blev droppet, netop ud fra en erkendelse af, hvad der giver mening med en lidt ældre herre.
Lige noget. der ligner et sidespring. Jeg havde i går en samtale med min linjechef om performance i 2017 og mål for 2018. Jeg fik nævnt det glimrende spørgsmål ”Har du det liv, du gerne vil have?” og hvilke overvejelser, jeg har gjort mig i den forbindelse arbejdsmæssigt, og på basis af det fik vi nogle fine mål for mit arbejde den næste tid.
Det kan naturligvis overføres direkte til mit privatliv, herunder mit hundeliv.
Igen er Lille Bjørn i centrum. Det er ham, jeg har lyst til at gå til rally med i Sverige – udover naturligvis de danske prøver. Og jeg har fået lyst til at prøve ham i Sverige i HTM. På trods af at jeg har tilmeldt begge hunde rally i Kreds 3 den 20. maj, er jeg meget tæt på at tilmelde dem Snapphanedansen HtM 2018 på Hässleholmsgården, Hässleholm, arrangeret af Nordskånska Kennelklubben.
Det ville være uhørt sidste år! En DM-kvalifikationsprøve i rally byttet med en HTM-prøve i Sverige. Men det er det jeg har lyst til, og sådan ender det nok med at blive.
Der er lige den lille sløjfe: Det er annonceret, at i tilfælde af for mange tilmeldinger, kan der blive tale om lodtrækning. Det skal jeg lige vænne mig til.
Det samme gælder den dobbelt rallyprøve 18.2 i Svalövs BHK, hvor Amanda og jeg har tilmeldt 4 hunde til begge prøver, og ikke véd, om vi kommer med, og med hvilke hunde. Der er tilmeldt i alt 223 ekvipager til de to prøver, og der bliver dermed lodtrækning om pladserne.
Jeg kan også mærke til træningen i øvrigt, at Lille Bjørn er mest i fokus. Max bliver ikke glemt eller tilsidesat, men jeg er blevet meget mere bevidst om, at Lille Bjørn, som er den ældste i klassen, skal have lov til at udfolde sit talent først. Max skal nok få sin tid 😊
Ingen kommentarer:
Send en kommentar