fredag den 23. marts 2018

Struktureret valg

Max lader op

Jeg hørte forleden om en kollega, der har havde fået afslag på en jobansøgning. Der havde været 411 ansøgninger. Jeg tænkte, at firmaet forhåbentlig havde en struktureret proces for, hvordan valget skulle foretages. Hvis de ikke har haft det, og der har været flere involveret i processen, har det formentlig været ret bøvlet at finde frem til de kandidater, man ville indkalde til samtale.

Jeg fik flashback til nogle valgsituationer for mange år siden i arbejdsmæssig sammenhæng. Vi skulle vælge mellem forskellige systemmæssige løsninger, og der var ikke nogle ordentlige kriterier for beslutningsprocessen. Det affødte en masse frugtesløse diskussioner, hvor argumenter for og imod den ene eller den anden løsning var lige valide, selv om de var på vidt forskellig niveau. Det lærte jeg meget af, bl.a. om vigtigheden af at have valgkriterier prioriteret (nogle kriterier kan fx være ultimative), at vægte kriterierne og at have en separat proces, hvor hver enkelt løsning blev vurderet i forhold til kriterierne.

Det er en virkelig god proces, hvis man vil gennemføre åbne og gennemskuelige valgprocesser.

Jeg kom til at tænke på det, da jeg læste nogle Facebook-opslag i forbindelse med udtagelsen af det danske LP-landshold til VM 21.-24. juni. Jeg skal naturligvis ikke blande mig i debatten, men jeg kan konstatere, at der er udtaget 5 ekvipager til landsholdet og at der er i hvert fald 2 ekvipager der officielt har meldt ud, at de er skuffede over ikke at være udtaget. Jeg kan se på DKKs hjemmeside at der er annonceret 6 kvalifikationsprøver til VM, de sidste to 12.-13. maj, men valget er åbenbart baseret på de første 4 prøver. Det fremgår ikke om de 4 prøver vægter lige meget. Så jeg kan gætte på at kriterierne ikke er meldt klart ud.

Sådan er det med rigtige mange valg, der foretages.

I dag havde Anja og jeg en aftale i Køge med det firma som skal stå for opspænding og indramning af Anjas maleri. Jeg havde modtaget maleriet for et stykke tid siden, men ikke åbnet forsendelsen, fordi jeg ville have at Anja var med, når det skete. Maleriet er blevet virkelig flot, ikke flere detaljer om det, før den officielle overrækkelse og afsløring. Der var naturligvis et valg, der skulle træffes: hvilken ramme, der skulle bruges, og det var heldigvis et nemt valg for Anja.

Det har været en fantastisk proces, der er ved at nærme sig sin kulmination. Fra ideen opstod – at samle ind til et maleri af Anja & Queeny – via udvælgelse af foto, indhentning af tilbud på at få det malet, og til nu at stå med et flot oliemaleri på 70 cm x 100 cm. Jeg glæder mig til at følge maleriet helt til dørs, og sammen med nogle af de 100, som har bidraget økonomisk til resultatet, at overrække det til Anja på en festlig måde. Der har været en masse valg undervejs, og samlet leder de til et resultat, som jeg er ret sikke på bliver præcis det minde, Anja havde drømt om.

Jeg tog direkte fra Køge til Viby med begge hundene, for jeg havde en aftale med Lonni om lidt træning inden HTM-prøven i morgen.

Jeg synes, det var så fedt at opleve Lonni og Morgans to programmer, de debuterer både i FS1 og i HTM1. Hvis I lover ikke at sige noget til Lonni, så vil jeg godt skrive, at det er to vildt flotte programmer - flot flow, FS med høj sværhedsgrad, præcision, udstråling - og jeg glæder mig rigtigt meget til at se hendes debut i begge klasser.

Jeg valgte at gå Lille Bjørns program to gange. Underlaget drillede lidt i første runde, men det gav mig input til håndtering af de små udfald. Jeg blev også opmærksom på at min koreografi, hvor jeg på et tidspunkt slår ud med hænderne, kan være et problem, hvis Lille Bjørn opfatter det som, at jeg kaster en godbid 😊 Men naturligvis havde jeg en fantastisk følelse, vi er da bare helt klar til i morgen.

Det er Max og jeg selvfølgelig også, men på en lidt bagvendt måde. Det første minut af hans program (og ja, det var med belønninger!!!) gik fint, men pludselig slog han helt fra, og efter et stykke tid stod han med klaprende tænder = løbsk tæve ☹ Jeg fik håndteret det ret konstruktivt, men alligevel var det selvfølgelig træls. Vi sluttede med lidt leg og den ene julemand er vist ved at være klar til dyrelegetøjskirkegården …

Det er naturligvis rigtigt vigtigt, at kunne håndtere fejlsituationerne, når de opstår. Det var også noget af det, jeg fik talt med Lonni om. Det er muligt både i FS og HTM at håndtere fejl (=der sker noget andet end jeg havde planlagt/trænet), så det er næsten eller helt usynligt for udenforstående.

Det er noget, der kommer med erfaringen, og det er et spørgsmål om at vide at man kan foretage valg, og at kunne gøre det på en hensigtsmæssig måde undervejs, så man både støtter hunden og får det til at se fornuftigt ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar