Blog om aktiviteter med mine hunde Max og Otto, begge border terriers. Der er mange indlæg om Megan, engelsk springer spaniel, som døde 7. juni 2017 og Lille Bjørn, Norwich terrier, som døde 28. januar 2020. Begge efter et langt, aktivt liv.
søndag den 18. marts 2018
Vi har livet for os, selvom det er kort
Jeg havde en skøn dag i går. Først en fantastisk hyggelig fødselsdagsbrunch. Så hjem og se fjernsyn det meste af dagen. Det var ikke planlagt, med DRK/P2’s 12 timers live fællessang fra Dokk1 i Aarhus, Ryslinge Højskole på Fyn og Vartov i København blev vi revet med af. Højskolesangbogen er en guldgrube af fantastiske sange og det lange, flotte program var fremragende. Overskriften er fra en af de 160 sange, som man regnede med at nå op på, og er fra ”Go' nu nat” af Benny Andersen:
”Vi har livet for os, selvom det er kort. Vi skal dele tykt og tyndt.
Bare se at få begyndt - vi er her ikke kun til pynt!”
I dag havde Anita jeg aftalt dress rehearsal på vores programmer til på næste lørdag. Hallen i Ringsted var booket 9-10, så der var pres på. Vi havde aftalt rækkefølgen Osseau FS1, Lille Bjørn HTM1, Osseau HTM3 og Max HTM3.
Lille Bjørns HTM1 med lidt ny koreografi føltes ret godt. Han skulle have været varmet lidt mere op, men gik fantastisk, og vi scorede det til 95 % af vores optimale. Vi er bare totalt klar til på lørdag 😊
Jeg ville ønske jeg kunne sige det samme om Max’ og mit program. Opvarmningen var ok, og starten af programmet også. Jeg huskede at vente, og huskede at smile. Jeg havde tænkt at jeg ville belønne undervejs, men kom fra det, og det var dumt. Max var ikke helt på i et par overgange og hang i løbet, og gik helt i stå i afslutningen, og jeg slog fra. Øv øv.
Anita fik mig sparket i gang igen, Max fik halen op, vi fik lavet en plan B for afslutningen, og vi fik kørt et fuldt program med belønning undervejs.
Jeg fik igen noget at tænke over. Det er timingen af ventepositionen der driller, tror jeg. Hvis den varer for længe, så tilbyder Max adfærd, så jeg skal sørge for at der tid, til at vente, men ikke for meget.
Korte motivationstræningspas de kommende 5 dage, det er planen.
Jeg har i øvrigt et stykke tid arbejdet på at få Lina (Karolina Hasselroth) til Danmark til et todages kursus. Det lykkedes ret heldigt at få det på plads den 30.-31. marts, så jeg har noget ekstra at se frem til i påsken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar