tirsdag den 17. april 2018

Forår, en rekvisit og et regnvandsbassin


Det er blevet rigtigt forår!


Kirsten og hundene havde ordnet drivhus, og det var hårdt for Max 😊


Første træningsrunde var sidste runde rally med Max hos Johanna i denne runde. Ud over selvtræningen var der en kvadrat med 2 x 4 skilte, en lang stribe kegler, som vi kunne udføre øvelser ved sammen med andre som forstyrrelser, og så en lille konkurrence, hvor to 2-mandshold skulle konkurrence på to 5 skiltes baner, en designet af holdet selv, en af modstanderholdet.

Jeg havde – som sædvanlig – ikke overvejet noget til selvtræningen, så Johanna foreslog HTM, overgange, introduktion af stok/paraply i Englishman in New York. Masser af ideer til nye lækre overgange, detaljer der kan øge sværhedsgraden og løfte programmet! Masser at træne på!

Selvtræningen gik fint, supergodt fokus fra Max, når jeg huskede ham på, at snusning ikke indgik i træningen.

Konkurrencen gik fantastisk, det var to super gode bane vi gik. Jeg fik en 10’er på spring-ro-spring, på en ny måde! Springet flot, Max stod ikke helt stille, gik langsom mod springet og inden jeg fik givet ny kommando skubbede han til overliggeren, så den faldt ned. Jeg fik ham til at springe over den nedrevne overligger og gennemføre banen, rigtigt godt fokus fra Max.

Lille Bjørn og jeg skulle i dag møde bag Solrød Gymnasium, hvor Merete havde lavet nogle rigtigt gode søg med forstyrrelser bl.a. ved Kilen, ”et kombineret regnvandsbassin og multifunktionelt samlingspunkt med fokus på fællesskab, bevægelse og læring”. Perfekt til Nose Work.

Der var et beholdersøg, et kombineret inde-/udesøg, et mini køretøjssøg, to søg på gyngende underlag, søg langs cykelstien i et søg på den øverste del af bassinet. Og som bonus blev der tid til et køretøjssøg.

Lille Bjørn arbejdede som altid supergodt. Han er totalt frygtløs, og jeg måtte holde godt igen i linen, når han ville læne sig frem for at markere på kilderne nogle steder, hvor han kunne være faldet ned. Jeg vendte ikke ryggen til ham denne gang, og alle markeringerne i den første del var tydelige og flotte. Beholdersøget var lidt mindre koncentreret, men jeg fik ham tilbage og hans markering var tydelig.

Inde-/udesøget skulle vi have hjælp til: vi startede med at han var lidt fra noget væg, og efter at have afsøgt næsten hele området uden held, blev vi sendt tilbage til lidt fra start og så tilbage mod udgangspunktet, og voila, tydelig markering næsten lige ved startpunktet. Et klassiske tærskelsøg, hvor hunden ikke er i gang, før det er for sendt …

Køretøjssøget til allersidst skulle vi have mere hjælp til. Lille Bjørn var tydeligt træt, og arbejdede ikke systematisk med næsen, men da han blev guidet fandt han dog kilden.

Vi sluttede med at tale om kommende Nose Work prøver, og det virker desværre, som om alle prøver falder samtidig med andre hundeaktiviteter … Men jeg skal have Lille Bjørn til en officiel Nose Work prøve, det er sikkert! Så lidt prioritering er nok så sin plads.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar