Blog om aktiviteter med mine hunde Max og Otto, begge border terriers. Der er mange indlæg om Megan, engelsk springer spaniel, som døde 7. juni 2017 og Lille Bjørn, Norwich terrier, som døde 28. januar 2020. Begge efter et langt, aktivt liv.
onsdag den 30. maj 2018
Forventningens glæde
Vi fik slet ikke trænet i dag, det var alt for varmt, så det gav ingen mening.
Jeg har gjort papirer og musik klar til på lørdag.
Jeg har sjældent følt mig så klar til prøver, som jeg gør nu.
Lille Bjørns program skal vi op i for femte gang, tredje gang i Danmark. Det er velindarbejdet, og selvom der er nogle detaljer, jeg godt vil lave om på, så bliver det ikke til på lørdag. Don’t rock the boat!
Max’ program havde jeg det godt med indtil i går i Jersie … nu har jeg det endnu bedre 😊 Mit overskud og hans kontakt i den første del af programmet, og da han var vendt tilbage efter at have hilst på Cassi, var lækker. Det bedste vi har gået nogensinde.
I morges havde jeg en visualisering, hvor jeg fysisk kunne mærke hvor meget Max var på og hvor godt det føltes- Han holdt positionerne, og hans overgange var exceptionelle.
Mine drømme bringer mig nærmere virkeligheden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar