Dejlig rallydag på Tuse Næs

Max nyder en dag uden rally

Jeg var i dag inviteret til at dømme den ene af de to rallyprøver som DKK Kreds 2 afholdt i Løserup på Tuse Næs. Jeg skulle KUN dømme, så det var uden hunde, og det var rart til en afveksling.

Det er ikke ret tit jeg skriver om det at dømme, men det fik jeg lyst til at gøre i dag.

Banerne var designet for et stykke tid siden, og jeg kan huske at jeg tænke på to ting, da jeg designede dem. De skulle være ret anderledes end de foregående, jeg havde designet, og de skulle være passende til en dobbeltprøve på en varm dag, de er fra 5. juni, og med udsigt til en varm juni måned.

Det endte med nogle baner uden ret mange stationære øvelser, øvede banen var - opdagede jeg til min overraskelse i dag – helt uden stationære øvelser.

Det betød, at banerne blev gennemført relativt hurtigt, men det var tydeligt, at banerne på ingen måde var nemme, selvom man umiddelbart kunne få det indtryk.

Jeg var fremme lidt i 8, Lonni, som skulle være sekretær i min ring, var lige kommet, og Tina, som skulle være tidstager, kom kort tid efter. Min championbane blev stillet op (jeg skulle dømme C E Ø B), og så var vi klar til morgenmad.

Med Lonni som sekretær var papirerne naturligvis klar, inden jeg nåede at bygge baner om.

Præmieoverrækkelsen var et kapitel for sig. Der var naturligvis rosetter (og DKK krus) til nr. 1, 2 og 3, der var rosetter til certifikater og titler (inkl. RBM og RØM). Derudover var der flotte præmier til alle deltagere. Jeg tog mig i at ønske at jeg selv deltog som udøver 😊

Der var mange flotte resultater, men også mange, der ikke klarede sig så godt pointmæssigt.

Jeg har tidligere nævnt, at jeg godt kan lide at karakterskalaen kommer fornuftigt i spil til mine prøver. Hvis alle blev IB’et ville jeg synes det var alt for svære baner, hvis alle fik 100 var det for lette. Ud fra den synsvinkel var mine baner ok, men jeg må erkende at både jeg, Lonni og Tina begyndte at have det lidt underligt, da de første 5 i øvet klasse blev IB’et. Heldigvis kom der nogle gode resultater derefter, men alligevel …

Det var varmt, der var et udfordrende buskads langs den ene ringside, og ja, der var mange hunde der var påvirket af det. John Pedersen og Pia Varkil stod for prøven, og det kan siges kort: De gjorde det fremragende! Jeg har sjældent oplevet et så veltilrettelagt arrangement, hvor det hele bare glider. Det er de bare rigtigt dygtige til!

Jeg skal da lige huske at nævne en dejlig frokost med flot smørrebrød fra Café Svanen.

Dommergaven var også flot: en Eva Trio køleskabskaraffel, perfekt sommergave!

Og så var der også lige den buket blomster, som Conni, som dømte den anden prøve, og jeg hver fik to af til uddeling efter egne kriterier. Jeg allierede mig naturligvis med Lonni og Tina, og vi endte med at give ”vores” to buketter til førere, som på særlig vis støttede deres hunde. En fører, som havde annonceret på forhånd, at hun ville afbryde og lege med sin hund undervejs – og gjorde det! Og en som efter 5 skilte stoppede, fordi hendes hund ikke var med, og som havde lovet sig selv, at både hun og hunden skulle have det sjovt, når de gik rally, og stoppede, når det ikke gjorde. Det er godt at tænke og endnu flottere at gøre i praksis. En meget velfortjent buket til hver af de to førere.

Der var rigtigt mange flotte banegennemgange og masser af lækre detaljer. Jeg vil bare nævne en enkelt, Dennis og hans tæskelækre labrador, som vandt begynderklassen med 100 point (0,53 sekunder foran nr. 2), og udover at gennemføre alle øvelser superflot også havde den lækreste bagbartskontrol – det var SÅ fornemt!

Som altid opstod der nogle situationer, som jeg ikke havde oplevet før, og hvor jeg havde behov for at vende bedømmelserne med en anden. Så var det jo lækkert at have Conni på nabobanen og Anita som tilskuer, som man kunne spørge til råds. Og være enig med.

Det var en rallyprøve jeg nød i fulde drag. Den var som nævnt meget velorganiseret, der var masser af flot førerarbejde. Og der var intet tidsmæssigt pres, så jeg fik også tid til at tale med mange af deltagerne, det har jeg normalt ikke tid til, når jeg dømmer.

Tak til Pia, John, alle hjælpere og alle deltagere for en Fed dag på Tuse Næs!