Max fik lov at komme til aftenens Nose Work træning ved Mosede Fort hos Merete – det er simpelthen for varmt til at Lille Bjørn kan arbejde ret længe ad gangen, hvorimod Max ikke er specielt generet af varmen.
Der var ikke mindre end 30 kilder. 10 + 1 langs rampen med metalgitterunderlag, 10 langs betonmuren nede på havnen, 2 ved toiletterne, 2 ved hver af de to kanoner og 3 lang en væg/et tæppe.
Det langs betonmuren var et alternativ til dem, der ikke kunne gå på rampen, men det havde Max ikke problemer med, så vi prøvede det hele 😊
Ingen problemer med underlaget og fin markering
Vi startede hos Merete med rampen. Fint, systematik søg det meste af tiden, lidt flagren, flotte markeringer. Vi fandt alle 10. +1 op ad skraldestivet var for svært.
Lidt at drikke og derefter videre.
De 3 inkl. tæppet var meget typisk for Max – da vi gik den ene vej snusede han ved tæppet, uden at markere, den anden vej kom der først markering på væggen (lavt), så flot markering på tæppet og til sidst den lidt højere kilde på væggen.
De 2 x 2 på kanonerne skulle der arbejdes lidt mere med, specielt det ene drillede lidt, men vi fandt dem alle.
Endelig de 2 op af toiletterne. Vi fandt et på den ene kortside, den anden langside og den anden kortside blev afsøgt nogle gange uden at finde noget, og derefter tog vi den sidste langside med alle dørene til toiletterne, som jeg trak lidt, fordi der var en del besøgende 😊 Han fandt nemt den lidt høje kilde. Vi ledte efter nummer 3 uden held, godt det samme, når der kun var 2!!!
Mere at drikke og så gik vi ned på stranden.
Max står på muren og markerer
Vi fandt 6 ud af 10 på betonmuren, det var tydeligt at Max var ved at være træt.
Fed træningsrunde, og flot arbejde af Max med en del forstyrrelser – der er godt liv på området sådan en skøn sommeraften.
Noget helt andet, som jeg har tænkt noget på i denne dejlige ekstra ferie, sat i gang af Lille Bjørns HTM2-titel og det at han vandt HTM2 i lørdags.
Det med at vinde prøver er bestemt ikke hverdagskost hos os. Vi var i gamle dage til en masse udstillinger. Jeg har tjekket i journalerne, og Emmy og Otto blev BIR 8 gange hver.
Megan, Max og Lille Bjørn har alle været udstillet, til mange LP-prøver, til endnu flere rallyprøver, og Max og Lille Bjørn til en del HTM-prøver. Men at vinde sker ret sjældent.
Megan vandt 5 gange i rally (1 gang i ekspert og 4 gange i championklasse).
Max har vundet 8 gange i rally (1 gang øvede, 6 ganske ekspert, 1 gang i championklasse) og 4 gange i HTM (1 gang i 6+, 2 gange i HTM1 og 1 gang i HTM2).
Lille Bjørn er blevet BIR 4 gange og han har vundet en juniorklasse i rally med Nathilde som fører. Så at han blev 1. vinder i HTM2 i lørdags var noget ganske særligt for mig. 50 LP-prøver, 137 rallyprøver og 8 HTM-prøver, masser af gode oplevelser, masser af fine resultater, en del titler – men vi har aldrig vundet.
Så jeg kan garantere for, at rosetten fra i lørdags betyder rigtigt, rigtigt meget for mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar