Blog om aktiviteter med mine hunde Max og Otto, begge border terriers. Der er mange indlæg om Megan, engelsk springer spaniel, som døde 7. juni 2017 og Lille Bjørn, Norwich terrier, som døde 28. januar 2020. Begge efter et langt, aktivt liv.
mandag den 6. august 2018
Ferie dag 4 – Vikingeborg og Klosterkirke
I dag besøgte vi to steder, som vi har talt om indimellem og aldrig rigtigt fået taget os sammen til.
Først var vi og hundene i Lellinge og besøge vikingeborgen Borgring, den ligger under et kvarters kørsel fra os. Vi var heldige at vi nåede det, for med udgangen af august lukker det ned, måske permanent.
Men masser af spændende historie, masser af grundlag for analyser, og vi har allerede noteret, at vi skal have besøgt Køge Museum ved lejlighed, der udstilles nogle af fundene.
Begge hundene synes det var en fantastisk tur, hunde havde adgang, og Max og Lille Bjørn har markeret mindst 100 gange 😊
Vi tog videre til Sorø for at besøge Sorø Klosterkirke, med bl.a. kalkmalerier, og masser af gravsten og epitafier (mindetavler).
Jeg kunne ikke stå for denne gravsten over Dydelskende matrone Anna Kirkeberg.
Vi fik lyst til frokost i Sorø, og heldigvis kom jeg i tanker om Café Tre Konger, hvor vi spiste efter Lizzies bisættelse i Klosterkirken.
Vi sad naturligvis udendørs.
Kirsten fik kongeskud og Anton hyldeblomst frugtdrik, jeg fik pariserbøf og Parnas pilsner fra Sorø Bryghus. Meget lækkert!
Lidt kultur og lidt god mad, og så tog vi hjem for at slappe af 😊
Ingen kommentarer:
Send en kommentar