LP-prøve 26. september 2009 (foto: Camilla Johannessen)
I dag blev den endelige kvalifikationsliste til Årets Hund i rally i DKK 2018 offentliggjort, og invitationerne er udsendt. Jeg tilmeldte straks Lille Bjørn og Max, de er begge kvalificeret til finalen i Juniorklasse med Mathilde som fører. Finalen holdes i Herning den 3. november.
Det er fjerde år i træk vi er kvalificeret til finalen.
I 2015 i Sorø var det Megan og Max, hun blev nr. 11 i championklasse, han nr. 2 i ekspertklasse.
I 2016 i Herning var Megan, Max og Lille Bjørn kvalificerede. Lille Bjørn blev nr. 8 i ekspertklasse, Megan nr. 13 i championklasse og Max nr. 8 i championklasse.
Sidste år i Ballerup blev Max nr. 10 og Lille Bjørn nr. 11 i championklasse.
Ligesom til DM i år bliver det en helt ny oplevelse at have Lille Bjørn og Max med, uden at skulle op selv. Men heldigvis kunne jeg ikke få en bedre fører end Mathilde til finalen i Juniorklasse, så det skal nok bliver godt.
Mathilde debuterede i rally 11. februar i år med Boogie, gik første gang med Max 10. marts og første gang med Lille Bjørn 8. april. Hun har gjort alle tre hunde til RJM, været til DM med dem alle og skal nu til Årets Hund-finalen med dem alle. Et fantastisk første år i rally!
Dagens minde er noget ganske særligt Jeg arrangerede min allerførste LP-prøve (det var for Spanielklubben) den 26. september 2009, Megan var oppe i LP3 og fik en 2. præmie og blev bedste spaniel.
Fotoet er et af mine absolutte favoritter. Det er taget af Camilla Johannessen, som dagen inden hed Camilla Dinesen, og siden blev indehaver af Grafiko.dk. Hun kunne noget med et kamera allerede dengang!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar