Blog om aktiviteter med mine hunde Max og Otto, begge border terriers. Der er mange indlæg om Megan, engelsk springer spaniel, som døde 7. juni 2017 og Lille Bjørn, Norwich terrier, som døde 28. januar 2020. Begge efter et langt, aktivt liv.
onsdag den 19. september 2018
Rallystjernen Max
I dag havde vi sidste runde af Amandas første Rallykonkurrencetræningshold. Det kan godt være, at jeg er lidt forudindtaget, men det ændrer ikke ved, at det har været et fantastisk kursusforløb, og Max og jeg har udviklet vores samarbejde exceptionelt gennem dette forløb. Hver træningsgang består af en banegennemgang, hver af de 5 deltagere går banen og får feedback, og derefter er der en individuel runde. Amanda er rigtig god (skidegod) til at iagttage og give feedback, selvom Max og jeg har gjort vores for at gøre det svært for hende ved at gå fantastisk. Men hun kan altid finde noget!
I dag var vi sidst ekvipage, så efter at have lært banen udenad trænede jeg med Max. Først den fulde rallybane uden hjælpemidler. Derefter gik vi vores Liberty Bell nummer uden musik eller noget. Max var virkelig på, jeg huskede at vente, timede belønningerne godt, og jeg kunne mærke, at det kørte godt.
Han kom i bilen og blev hentet igen, da ekvipagen før mig gik ind på banen. Vi gik rundt om skolen, og havde lidt opvarmning inden vi gik på banen.
Vi gik noget af det bedste vi nogensinde har gået. Jeg havde helt styr på banen og kunne støtte maximalt hele vejen. Øvelse 10 (fristende 8-tal), her mistede jeg fokus lidt, fordi jeg lige et splitsekund kom i tvivl om indgangen – og kontant afregning = 1 snus.
Jeg mærkede det ikke selv, men Amanda sagde at de vi kom til skilt 12/13 blev jeg mere hektisk og gik hurtigere, var det fordi det gik så godt? Jeg kom lidt for hurtigt ind i øvelse 17 (højre spiral), og dér kom også et snus.
Det var det. Max havde fuld kontakt med mig, alle øvelser var superskarpe og jeg havde den mest fede følelse man kan tænke sig hele vejen.
I den individuelle tid bad jeg Amanda foreslå noget, og vi fandt frem til at introducere to øvelser, som han typisk dæmper i, hvis han ikke er 100 % tryg: fremsending til felt og bakke væk fra fører. Desuden at jeg skulle starte med Max på højre side.
Det gik altså ligeså godt som første gang. Jeg var måske nummeret mere afslappet, men stadig helt fokuseret. Fremsendingen var så jeg helt blød: perfekt ud og lækker dæk (og ja, jeg belønnede i feltet), og bakke væk fra fører var også superflot – jeg bakkede ham endnu længere og fik ham til at twiste – og så var vi ude og lege.
Amanda lavede lidt forstyrrelser undervejs, men Max reagerede stort set ikke. Jeg ænsede stort set ikke, at hun begyndte at forstyrre, så vi arbejdede bare koncentreret videre.
Heldigvis starter en ny runde træning om tre uger, nu indendørs, og jeg har naturligvis straks tilmeldt.
Jeg glæder mig så meget til at komme i gang med prøverne igen, for at bygge videre på det vi har arbejdet med i træningen. Målet er, at vi kan præstere ligeså godt i konkurrencesituationer, som til træning, dvs. på kontrolleret vis komme ind i boblen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar