Fri ved fod nørderi

I går aftes var jeg på fortsættelse af fortsættelse af et fri ved fod nørdekursus hos Anja. Oprindeligt var det med Lille Bjørn, med henblik på at arbejde med detaljer på vej mod HTM3. I går var på Anjas anbefaling både Lille Bjørn og Max med, 3 timer er lang tid for en ældre Bjørn …

Jeg kan ikke finde på nye superlativer at bruge i forhold til Anjas kursus, det var som altid på et superhøjt niveau, og jeg blev som altid meget inspireret og fik en masse at tænke over.

Som bonus var jeg i gruppe med Jennifer og skønne Jaxon, og fik en masse godt input af hende, og nogle spændende videoer at mit arbejde med både Lille Bjørn og Max.

Der var fire sektioner, hvor henholdsvis Max, Lille Bjørn, Max og begge hundene kom ind. Jeg tror begge hunde godt ville have været med til det hele, men jeg synes det var en god og rimelig fordeling 

Første sektion med Max var Indtagelse af positioner. Vi skulle arbejde med positioner efter eget valg, og iagttage hvordan hundene agerede på primært verbale signaler. Jeg kan ikke påstå det var en øjenåbner, men det blev i hvert fald skåret ud i pap for mig, at der er noget at arbejde med.

Jeg arbejdede først med P1, og gik derefter over til P9 (setup) og P10 (hest), de sidste to var meget interessante. Jeg TROEDE at Max lyttede og gik på de verbale kommandoer, men det var slet ikke tilfældet. Han gik ganske tydeligt i mange situationer på det visuelle, han valgte den nemmeste indgang frem for at lytte. Konklusionen var enkel: Jeg skal bygge positionerne op igen, så han lytter. Det vi gerne vil have, er at hunden kan sine positioner, og vi har hænderne fri til koreografi. Og jeg skal passe gevaldig på hænderne, Anja kunne tælle mindst fire forskellige håndstillinger under samme positionsindtagelse, hvilket ikke er en god hjælp for Max.

I anden sektion arbejdede vi med Startpositionen. Hvad gør vi som førere for at hunden skal forstå, hvad den skal gøre, når vi starter – og start er helt generelt, fx også en overgang til indtagelse af en ny position. Hvad gør føreren fx for at hunden skal komme balanceret ind i en overgang. Hunden skal styrkes i at følge, så føreren ikke behøver at tænke på, at hunden er der.

Lille Bjørn er totalt fokuseret, som man også kan se på klippet foroven. Han søger mit ansigt, mine hænder, mine fødder, benene. Jennifer noterede, at jeg ikke sagde noget; det er jeg holdt op med efter at Lille Bjørn er blevet helt døv. Men er det en god idé? Kommandoerne og mit kropssprog hænger sammen, så jeg skal begynde at komme med kommandoerne igen.

Jeg skal være opmærksom på elementer, der kan misforstås. Fx opfatter Lille Bjørn ofte min åbne hånd, der bevæger sig, som at jeg kaster godbidder, jeg kan overveje en knyttet hånd. Og mine fødder, der tripper lidt, et signal til at finde godbidder. Jeg skal frem til, at jeg har gennemtænkt et fast billede af hver position (jeg kan bruge et foto af mig selv til at understøtte dette), så mine hænder og fødder er det samme sted hver gang: Dét vil være en stor hjælp for Lille Bjørn.

I tredje sektion legede vi fangeleg. Makkeren skulle dirigere, og tanken var, at vi pludselig skulle skifte retning eller tempo, og hunden skulle belønnes for at følge med – altså forsøg at holde kontakten uanset hvor underligt vi bevægede os. Det er en motivationsøvelse og det er selvfølgelig ikke meningen at hunden skal blive frustreret.

Max synes det var vildt sjovt! Han kæmpede intenst for at følge med. Det allerbedste var, at det var tydeligt at både han og jeg nød den leg – hvis jeg havde husket at få det filmet, havde jeg klaret min hjemmeopgave til Johannas trickshold i morgen!

Fjerde sektion kaldte jeg i mine noter Test af logrende hale. Vi skulle gå med hundene i en valgfri position (eller to) og iagttage deres hale, for at se hvordan de arbejdede med kropskontrol for at holde balancen. Det var ret fascinerende; jeg havde både Lille Bjørn og Max på, og det var tydeligt på begge to at aflæse halerne, og se hvordan de arbejdede intensivt for at holde deres positioner.

En virkelig skøn træningsaften og Lille Bjørn og Max var begge fantastiske!

Kæmpestor tak til Anja for endnu en masse feedback og inspiration og tak til Jennifer for superhyggeligt makkerskab!