Ambitioner, realisme og træthed

Det er en mærkelig overskrift, men det var de tre ord, jeg - da jeg startede på dette blogindlæg i går aftes - havde i hovedet.

Jeg tømmer først hovedet.

Jeg har næste coaching session hos Anja på tirsdag, præcis 3 måneder efter den forrige, som lå lige efter drømmedagen med de to rally supercerter 9.2 og lige før Bornholm osv. Jeg har været en rigtig god fører siden, og jeg har været tro mod mine løfter i forhold til mig selv og ikke mindst Max næsten hele vejen.

Men ikke i weekenden i Roskilde.

Det, der gjorde 9.2 speciel, var udover alt muligt andet, at selv om jeg selv var ansvarlig for prøven, så havde jeg ikke noget med den at gøre ud over at være fører, indtil jeg havde været oppe to gange.

I Roskilde var jeg prøveleder lørdag og søndag, dommer søndag, og på her og der alle vegne, præcis som jeg ikke skal være, hvis Max synes jeg skal være den bedste fører i verden for ham. Jeg havde trænet tirsdag, onsdag, torsdag og fredag, han havde været med hele lørdagen i mange timer … at han slog fra søndag, var nok ikke helt uventet. Anita sagde det så enkelt … han er træt.

Jeg vil rigtigt gerne både til DM og ÅH med Max. Altså som fører. Mathilde har kvalificeret begge hunde til begge dele, hvilket er superflot! Men jeg vil også til DM og ÅH med mine egne hunde …

Det kræver gode point til kredsprøverne og gode placeringer til ÅH-prøver.

På 4 ÅH-prøver har min bedste placering været nr. 12.

Til kredsprøver er de to bedste resultater 92 og 88 point.

Så den kliniske konstatering er, at vi ikke pt. har niveau til at kvalificere os til hverken DM eller ÅH.

Det kan jeg forsøge at gøre noget ved, som jeg skrev i mit blogindlæg i onsdags efter træningen hos Anja. Vi skal arbejde med motivation, så Max er på hele vejen, vi skal arbejde med præcision, så vi er skarpe i øvelserne.

Det er enkelt, men ikke nemt. Men dét er det, jeg vil arbejde med, for at Max og jeg kommer med i superligaen. For jeg tror oprigtig på, at vi kan gøre det.

I torsdags havde Amanda og jeg anden runde af vores nordiske træning i Jersie, og jeg besluttede i allersidst øjeblik ikke at tage Max med. Han var træt, helt ok efter 3 timers kursus onsdag aften, og jeg var mentalt bestemt ikke et sted, som ville gøre træning meningsfyldt.

Amanda kunne se det på mig, da jeg kom, og jeg kunne ikke rigtigt sætte ord på det, men ingen tvivl om, at jeg skal arbejde mentalt med at skabe fokus på mit arbejde med Max.

Jeg véd præcis, hvad der skal til. Motivation, motivation, motivation og en lille smule præcision.

Jeg skrev i tirsdags noget à la at jeg ville ønske at Max var lige så engageret når han gik rally, som når han arbejdede i Nose Work. De tre timer hos Anja gav mig mere end rigelig input til, at jeg véd, hvordan jeg skal gribe træningen an.

I går var det Store Bededag, Kirsten og jeg havde talt om alle mulige ting, vi kunne foretage os i dag, og besluttede os alligevel for tæt på ingenting.

Jeg gik den sædvanlige morgentur med hundene.

Vi tog til Irma og handlede, et par nye, spændende vine røg i kurven.

Hurtig frokost og så en kort tur med Max havde jeg lovet, det regnede jo. Det endte med 6 km på godt en time, jeg var drivvåd, og i perlehumør 😊

Forskelligt småtteri, et udkast til en artikel om Nordisk klasse i rally til Hunden, og så i gang med aftensmaden sammen med Kirsten.

I dag var mere af det samme på en god måde.

Morgentur med hundene. Til Havdrup og hente et oliventræ.

Til Køge og hente en Garmin Vivofit 4. Til Solrød Bibliotek og hente nøgler til mødelokalerne til afslutningen på Rallyinstruktøruddannelsen i morgen.

En let frokost og så en tur med Max, som endte med at blive på lige over 8 km, og de første 10.000 skridt blev registreret på Garminen.

Lidt senere gik Kirsten og jeg op til Paradis Is, jeg fik tre kugler is.

Nu lader vi op til en lækker aftensmad.

To dage, som var præcis det, jeg havde brug for, for at få ladet batterierne op igen 😊