Aftenens træning på Amandas rallykonkurrencehold fik et fantastisk lærerigt forløb for mig, men på en helt bagvendt baggrund.
Jeg springer detaljerne over, men under banegennemgangen skete der forskellige ting, som gjorde at jeg blev irriteret, hvad jeg absolut ikke burde være blevet, og så blev jeg irriteret på mig selv, over at jeg blev irriteret.
Da jeg var sidst af de fire ekvipager besluttede jeg at gå en tur i Jersie med Max for at dampe af.
Det var jeg så ikke helt, da vi skulle gå bane, og efter en meget ufokuseret start på banen stoppede jeg.
Så greb Amanda ind, vi fik talt om situationen, dvs. hun gennemførte en fremragende coachingsession, og jeg fik sat ord på mine frustrationer, og gik derefter en fantastisk bane med Max. Jeg fik stor ros af Amanda, fordi det var så tydeligt, at min vrede var 100 % kanaliseret mod mig selv, Max blev støttet fremragende og han gik virkeligt godt.
Jeg havde ikke en superfølelse bagefter, men det var selvfølgelig – da jeg fik talt med Amanda om det – en kæmpesucces, at jeg med en ikke-optimal indre følelse kunne gå så flot med Max.
Til den individuelle runde havde jeg den helt rigtige følelse, og jeg bad om en banegennemgang, hvor jeg forsøgte at gå normalt, det havde været lidt hektisk og sammenbidt i første runde. Og jeg tog imod Amandas forslag om forstyrrelser. Og at gå banen, hvor der var 4-5 skilte, der var vendt.
Det gik fremragende! Trods massive forstyrrelser var Max næsten ikke til at bringe ud af kurs, og jeg var præcis den fremragende fører, som jeg stræber efter at være, og grinede undervejs af Amandas påfund. Fed, fed følelse.
Derefter fik vi en snak om hvad der sker lige inden vi går ind, Max’ reaktion på at få linen af, og der kom ord på. Amanda talte om navlestrengen, der blev klippet, når jeg tog linen af, og vi testede, hvor godt Max bevarede fokus, hvis jeg erstattede linen men masser af positiv støtte.
Enden på det hele blev, at det er præcis starterne vi skal arbejde med til de kommende træninger, og der kom ideer fra de andre på holdet, til at skabe det rettet pres i starten.
Så det, der startede som noget frustrerende irritation, endte som en genial træningsaften, og Amanda lavede sin bedste coaching af mig ever! Hun er en superstjerne 😉
Ingen kommentarer:
Send en kommentar