mandag den 5. august 2019

Tredje feriedag



Morgenrutinerne er ikke påvirket af ferien 😊 Jeg går i bad, hundene får morgenmad, og så går morgenturen ned til åen og tilbage igen, med et stop undervejs for at tage det obligatoriske morgenfoto med badebroen, og mere tilfældige stop afhængig af, hvem vi møder.


Jeg får morgenmad, havregryn med mælk, og jeg har altid en halv skive ost med, som hundene får, mens jeg spiser.

I dag havde jeg en træningsaftale med Anita og Osseau i Benløse. De skulle arbejde med deres seniorprogram, mens Max og jeg skulle arbejde med rallymotivation. Max arbejder fantastisk; jeg skal arbejde endnu mere med præcision i signalerne, og med skarphed i nogle specifikke momenter. Jeg tror Max synes det er herlig træning, der måtte bare gerne være noget mere.

Efter træningen kørte vi hjem til Anita og klarede verdenssituationen over en kop kaffe.


Jeg kom hjem lige før Kirsten, hun havde kaffebrød med, og så blev det til kaffe og kaffebrød, inden jeg fik dagens frokost: et stykke med sardiner (som jeg er ret vild med).

Vi startede som altid en tur med hundene sammen, men Kirsten og Lille Bjørn tog den korte udgave, mens Max og jeg gik ned til DKK, gennem Jersie Strandpark og hjem langs strandstien. Vi nåede at blive godt varme!



Så blev græsplænen slået, jeg tog er hurtigt brusebad og gik op til Salon Three Flowers for at blive klippet af Sofie.


Vi fik nogle små toasts med oliventapenade og et glas Aperol inden middagen, som var hotdogs og tomatsalat - jeg er vild med begge dele, og tomatsalat med hjemmeavlede tomater er svær at stikke!

Til aften har jeg tegnet min første begynderbane med de nye rallyøvelser, den skal bruges til Brogaarden Cup på lørdag.


Max og jeg sidder i haven og skriver dette blogindlæg (han sidder ved siden af og støtter mentalt!), og udsigten kan vi bestemt ikke klage over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar