Træning = konkurrence

Max og far slapper af (foto: Anita)

Når jeg taler om træning mod konkurrence i forbindelse med rallyinstruktøruddannelsen, handler det bl.a. om at sørge for at få træningen til at nærme sig konkurrencesituationen mest muligt, så hunden ikke oplever konkurrencen som anderledes (og typisk meget sværere) end træningen.

Det havde jeg så glemt alt om i starten af dagens træning i Gadstrup, hvor Anita og jeg trænede en sidste gang inden prøverne på lørdag på Samsø.

Max gik rigtigt godt, og så var der nogle små smuttere, som virkelig gik mig på, fuldstændigt latterligt og urimeligt. Så er det virkelig dejligt med en træningsmakker, der kender mig ud og ind, og kan få mig tilbage på sporet!

Nummeret har fået et gevaldig løft siden vi debuterede 6. april i år – som også var sidst vi var til prøve. En bedre og mere kontrolleret start, nogle mere flydende overgange, bedre variation af tricks, ændring af tricks, så de passer bedre til Max, og en udvidet afslutning.

Det jeg først og fremmest fik anledning til at tænke over, var Anitas kommentar om, at jeg skal også skal træne at træne, så jeg har den samme konstruktive tilgang til træningen, som jeg har opnået til prøver, hvor jeg håndterer fejlene positivt.

Vi fik også talt om fortolkning, og specielt hvad lommeuret bidrager til i fortællingen, og hvor meget det påvirker Max, når jeg tager uret op af en lomme, som ligeså godt kunne indeholde en godbid … Det er en sværhedsgrad, som vi slet ikke har trænet ordentligt, så den helt oplagte løsning var at eliminere uret.

Det endte med at blive en meget givende træningstime på en noget anden måde end jeg havde forventet på forhånd.

Et godt glas vin (foto: Kirsten)

Efter træningen slappede jeg lidt af hjemme, inden Kirsten og jeg tog til Køge og fik en lækker middag på Bistroen, som kører Smag på Køge for fulde huse. Et fantastisk måltid og nogle dejlige vine.

God træning og dejlig mad og vin, det er da en skøn start på weekenden 😊