En magisk aften

Otto i FP1 (Video: Amanda Haue Jakobsson)

Hvor startede magien?

Forløbet op til den traditionelle (jeg deltager for 4 år i træk) juleafslutning for Anja og Johannas kursister har været som det plejer. Og så alligevel ikke … for der var lige det, at jeg gerne ville op med alle tre hunde.

Max gav ligesom sig selv, også at han skulle op i rally championklasse og FS2.

Med Otto var det oprindelig tanken at han ikke skulle med, fordi han ikke kunne gå op i noget, men det endte med at give mening at tilmelde til FP1, fordi det i bund og grund omfatter øvelser, vi har arbejdet med på Foundation.

Og så er der Lille Bjørn. Jeg havde først tilmeldt ham i rally seniorklasse, jeg véd virkelig ikke, hvad jeg har tænkt. Der er afstandsøvelser (fremsending til kegle og de to sideskift om kegle), og hvordan skulle jeg overhovedet tænke på at indlære dem med en næsten 13 år gammel døv hund?

Så meget sent fik jeg flyttet ham til HTM-senior, hvor vi har nogle fine positioner og et program, som jeg føler mig meget komfortabel med, og dermed kan jeg støtte ham bedst muligt både med håndtegn og kropssignaler.

Mentalt var det vigtigt at minde mig selv om setuppet til juleafslutningen. Det er for sjov, det er træning, der må belønnes med godbidder i HTM/FS, det er ikke en konkurrence, med mindre man vælger at gøre det til en.

Nå ja, der er lige det med, at der er rosetter til øverste halvdel i hver klasse, men det er jo kun en bonus …

Mandag aften gik jeg all in. Jeg købte adgangskortet (=nissehuen) inden Nose Work træningen, og det hele faldt gradvis på plads i mit hoved. Der var et lille sug i maven på et tidspunkt tirsdag formiddag, lige et signal til mig selv om at huske tilgangen.

Derfra var den sidste klargøring på ren rutine, og jeg kørte med alle tre hunde til Ringsted med ankomst lidt over 16, og helt klar 😊

Magien startede da jeg kom ind i hallen, jeg kunne bare mærke, at dette ville blive en aften langt udover det sædvanlige …

Programmet passede mig perfekt. Jeg skulle starte med Otto, derefter Lille Bjørn og endelig skulle jeg op to gange med Max.

Magi 1 

Otto har været til nogle enkelte større arrangementer. Den eneste gang han har været til prøve inden i går, var på Samsø i Sandkasseklasse.

Det er den rene sandkasse i forhold til at være til prøve ved juleafslutningen, hvor der er pænt mange forstyrrelser. Men det er også en perfekt socialiseringsmulighed.

Så efter at have stillet stol og udstyr ind, hentede jeg Otto, så vi kunne gå rundt og snuse og hilse og bare være i hallen. Vi fik ovenikøbet lov til at gå Anitas rally begynderbane, super god, men der er ikke ret meget vi kan udføre, når vi ikke er i gang med venstrepositionen endnu 😊

Han kom lidt ud i bilen, inden vi gik ind igen for at varme op.

Videoen, som Amanda optog, viser hele færdighedsprøven, fra vi gik ind, til vi var færdige.

Jeg havde en fed oplevelse med Otto!!! Han var på hele tiden, nysgerrig på det, der foregik rundt om, herunder naboringen, men primært fokuseret på mig, og langt de fleste øvelser gik fint.

Der var nogle ting, der ikke gik lige som jeg havde tænkt, men sådan er det næsten altid. Og helt ærligt, en 6 måneder gammel hvalp – Otto blev ½ år i går – der skal udføre 9 forskellige øvelser med pæne forstyrrelser.

Blandt andet fandt jeg ud af undervejs, at jeg ikke har trænet at belønningerne kommer fra lommerne i den træningsvest, som jeg havde placeret på stolen, hvor jeg også lagde rekvisitter. Det opdagede Otto jo hurtigt, så han selv søgte derud 😉

Jeg var mere end tilfreds med Ottos indsats og også med min egen!

Jeg løb ud med en fed fornemmelse og legede med ham, det var sejt Otto. Amanda storsmilende og spurgte, om jeg havde lagt mærke til noget specielt? Næh …, hvad da?

Det ville hun ikke fortælle, så jeg måtte se videoen, og den gav hurtigt svaret: Halen kørte konstant, så hvad kan man forlange mere???

Magi 2 

Lille Bjørn i HTM senior (foto: Louise Vig)

Lille Bjørn skulle op i seniorklasse i HTM, han var behørigt varmet op, dvs. vi havde gået rundt i hallen, lavede lidt øvelser og han var blevet masseret lidt, og så var vi klar.

Som i KLAR.

Lille Bjørn var totalt tændt på den gode måde. Der var lidt gøen af ivrighed, nogle flotte positioner, og det bedste program vi nogensinde har gået, og det siger ikke så lidt.

Jeg har aldrig haft sådan en følelse med ham før, helt ude over det sædvanlige.

Passagen i P2, jeg kan bare huske jeg storsmilende og kiggede på Anja, som dømte, og hun smilede igen. Lille Bjørn holdt bare positionen.

Jeg har aldrig fået afslutningen med noget frem og tilbage i P9 til at fungere til en prøve, så jeg fulgte Anitas råd fra træningen i fredags: Tag det han tilbyder.

Det råd var ret godt, jeg kan præcis huske, at da han røg ud af P9, tænkte jeg, hvad gør han, og så støttede jeg ham, og det endte superflot og med en perfekt P1 da musikken stoppede.

Jeg har aldrig haft så fantastisk en prøve med Lille Bjørn tror jeg, det var den allerfedeste følelse.

Det er definitivt den sidste HTM-prøve med ham, mindet fra i går vil jeg bevare for altid.

Magi 3 

Max skulle op i rally championklasse. Jeg tør næsten ikke sige det (når jeg i øvrigt går ind for ordentlig afstand mellem øvelser), men jeg synes det var den allerfedeste bane Anita havde designet. Der var kun et begrænset område til rallybanen, men hun havde fået lavet en sjov og udfordrende bane med 20 skilte, og nogle interessante finurligheder.

Den lå lige til højrebenet til Max og mig, det gik strygende indtil skilt 8, tre sidestep til højre uden stop, fordi jeg fik timet mine skridt frem til starten forkert (det eneste jeg havde fokus på under banegennemgangen), og det gav lidt rod. Max var eksemplarisk på, og jeg tager en 13’er (sideskift om kegle), 2 3’ere og 5 1’ere på min kappe. Anita gav perfekt feedback og jeg tog perfekt imod, og jeg var meget tilfreds med Max og mig selv 😉

Magi 4 

Max i FS2 (foto: Mette Winther)

Max skulle også op i FS2. Vi havde jo varmet op med rallyen, så det var bare at holde ham lidt i kog, inden vi skulle op. Der var lidt hæng i starten, men jeg huskede at belønne, som vi måtte, og så begyndte det at køre, og det føltes som det skulle.

Jeg tror det var noget at det bedste FS (og HTM for den sags skyld) vi har gået, så det føltes bare så godt.

Der var ikke så meget plads til at lege, så Max var på vej ind på banen med julemanden, jeg fik stoppet ham, og han fik løbet gennem tunnelen, der adskilte banen fra tilskuerarealet, og sådan fik vi også lidt opmærksomhed på en uskyldig måde, når det hele nu var for sjov.

Magi 5 

Fire fede oplevelser med hundene, ja virkelig fire magiske prøver, og hvad kan man forlange mere?

Ja, man kan dele oplevelserne med andre, og det var ekstra dejligt, Jeg tror det er første gang jeg som fører 100 % ærligt kan konstatere, at jeg havde fokus på det, der fungerede, og slet ikke på det, der ikke gik som planlagt. Det sidste indgår i læringen, men havde intet at gøre med mine fantastiske følelser i går.

Mens jeg fortalte Anita og Amanda om mine fantastiske prøver, kom dagens femte magiske højdepunkt …

En ganske uventet gave fra de to, som blev pakke meget omhyggeligt ud, mens jeg talte om Frasse og juleaften, for at trække spændingen.

Det var en gave jeg slet ikke havde forestillet mig: et gavekort på en træningsvest efter eget valg med tryk på ryggen efter eget valg! Nu skal jeg bare finde den rigtige vest og den rigtige tekst 😊

Tusind tak til Anita og Amanda for den perfekte gave!

Magi 6

Så var der også en præmieoverrækkelse, eller rettere to.

Ottos dommerseddel

Ved den første var det kun Ottos prøve, der var med. Vi blev kaldt op som nr. 12 af 12, med 2,75 point, og jeg var superglad! Da jeg fik tjekket dommersedlen, blev jeg endnu gladere, for pga. en regnefejl var der divideret med 10 i stedet for 9, så jeg endte med 3,06 point = bestået.

Var det en ekstra fed fornemmelse?

Ja!!!!

Så kom den anden præmieoverrækkelse med rally champion og senior samt HTM/FS/6+.

Max havde med sine beskedne 76 point alligevel point nok til at blive nr. 5 ud af 11, og dermed få en roset; jeg blev så begejstret at jeg snuppede rosetten i utide, hvilket jeg måtte høre en del for fra Johanna 😊 Jeg endte dog med at få den ønskede roset.

Max' dommerseddel i FS2

Dagens sidste præmieoverrækkelse var i HTM/FS/6+, 31 ekvipager i alt.

Jeg stod sammen med Amanda, og vi hørte den ene efter den anden blive kaldt op. På et tidspunkt kom vi op i præmierækken (top-16) og stadig var jeg ikke kaldt op.

Først gang jeg blev nævnt, var da Max blev kaldt op som nr. 10, med 24,4 point.

Jeg véd, at placeringen ikke betyder noget, for vi er jo ikke herrer over, hvem vi konkurrerer imod, men det betød alligevel ret meget for mig, at få en roset med Max.

Lille Bjørns dommerseddel

Så fortsatte præmieoverrækkelsen, og Amanda og jeg stod og kiggede på hinanden, og nr. 3 blev kaldt op … det var ikke os. Lille Bjørn endte som nr. 2 med 26,3 point, kun slået af Louise og Cherie med 26,4, og det kan vi godt leve med.

Er du vimmer hvor blev jeg glad!!!! Jeg får tårer i øjnene af at skrive om det.

Da jeg kørte hjem, tænkte jeg: bare Lizzie havde levet, så havde jeg ringet til hende og hun ville have været stoltere end nogen anden.

Det var den fedeste afslutning på Lille Bjørns fantastiske HTM-karriere.

Magi 7 

Så var en magisk aften næsten slut.

Men magien var jo ikke bare 4 skønne prøver, en personlig gave fra Anita og Amanda, og nogle flotte placeringer.

Det var hele arrangementet. Først og fremmest tak til Anja og Johanna for hvert eneste år at orke at arrangere dette, og med lige stor entusiasme.

Og tak til alle, der deltog, især alle dem jeg fik talt med.

Det var en vidunderlig aften, en aften jeg aldrig glemmer.

Jeg vil huske den for alt muligt men Lille Bjørns afsked med HTM-verdenen med sit livs prøve, og Ottos debut på den store scene med et bestået resultat, det bliver ikke udvisket med det første.