Blog om aktiviteter med mine hunde Max og Otto, begge border terriers. Der er mange indlæg om Megan, engelsk springer spaniel, som døde 7. juni 2017 og Lille Bjørn, Norwich terrier, som døde 28. januar 2020. Begge efter et langt, aktivt liv.
mandag den 20. januar 2020
Lille Bjørn i topform
I dag var Lille Bjørn helt på toppen til Nose Work træningen hos Merete i Solrød Centret. Der var en stribe bjørnevenlige søg, og da vi gik i gang, var der ingen slinger. Jeg fik også stillet mig ordentligt, så jeg iagttog ham fra siden, og dermed kunne belønne umiddelbart efter hans hurtige kig på mig, når han markerede.
Vi var nummer to hos Merete og valgte det store område med x kilder.
Jeg havde en plan klar. Efter første markering valgte Lille Bjørn at ændre planen ved at skrå tværs over området for at tjekke et område og lave en flot markering. Tjek!
Han fandt det hele, bortset fra et højt klasse 2 søg, som vi valgte at springe over.
Det flotteste var måske det søg, hvor han pga. vinden søgte på et cykelstativ, som lå uden for søgeområdet, kom tilbage og det var så tydeligt, at han fangede færten og markerede.
Vi fortsatte på flotteste vis og hold da op hvor jeg bare nød den skønne træningstime med Lille Bjørn, som om mindre end 2 måneder fylder 13 år.
Nose Work er bare den perfekt disciplin for os ❤️
Ingen kommentarer:
Send en kommentar