'
Jeg læser naturligvis minderne på Facebook, og bliver ofte overrasket over, at det er så længe siden noget skete …
I går, da jeg brat måtte aflyse morgenturen, pga. styrtende regn og ikke mindst torden, valgte jeg ovenstående foto som dagens godmorgen foto.
Et skønt minde fra en weekendtur til Samsø for 10 år siden, hvor jeg boede hos Rikke og Dirch, og trænede LP med Gunilla og Tove. Det var en dejlig weekend.
I dag var der et minde, hvor Christina havde tagget mig, i anledning at jeg skulle dømme min første rallyprøve 21. juni 2013. Det er 7 år siden i morgen, og jeg er i dag den DKK-rallydommer som har næsthøjest anciennitet, overgået med 2 måneder og 1 dag af Helle Gadeberg. Det er blevet til 99 officielle dommeropgaver siden, 93 officielle prøver, 4 nordiske prøver og 2 svenske (Mästerklass). Jeg elsker at dømme, og har gjort baner klar til prøve nr. 100 (Rødovre Brugshundeklub 4. juli) og 101-102 (DKK Kreds 8., Bornholm, 12. juli).
I morgen skal jeg have en ganske uofficiel dommeropgave. Jeg har lovet min kollega Anette, som underviser i Rally i Schæferhundeklubben kreds 43 i Hvidovre, at dømme 6 ekvipager i begynderklasse i morgen. Det er i øvrigt præcis den bane, som Mathilde, Mette og jeg brugte til træningen i onsdags. Det bliver et helt konkurrencemæssigt setup, og jeg glæder mig til at dømme.
Derefter går turen videre til Vallensbæk Jagtforening, hvor Dansk Gravhundeklubs Københavnsudvalg afholder officiel rallyprøve, og Max og jeg er tilmeldt i championklasse. Jeg var oprindeligt inviteret til at dømme, men måtte takke nej, da jeg skulle dømme nordisk klasse i Vejen … Da det ikke blev til noget, kan jeg til gengæld gå til prøve.
Det er en jubilæumsprøve på 2 fronter. Det er 125. gang Max og jeg skal i championklasse, og det er 300. gang jeg går i championklasse (Megan 126, Max 125, Lille Bjørn 49).
Jeg har i mange år haft forskellige ritualer i forbindelse med alle former for (hunde)prøver. Noget af det, der er kommet ud af min coaching hos Anja, er, at der slet ikke er nogen ritualer tilbage, hvis der er, er de ganske ubevidste. Jeg tænkte over det i Løserup i søndags … der er ikke noget med at visualiseringer, bekymringer eller andet op til prøven. Der er ikke noget med at lære banen udenad, jeg ser banen første gang under banegennemgangen. Der er ikke noget med nerver, der er ikke noget med at tænke negative tanker, der er ikke noget med at blive irriteret på dommer, hjælpere, de andre, Max …
Der er at gå banegennemgang, varme op, og gå ind og nyde banen sammen med Max, fokus på nuet og næste øvelse.
Birgit, min sekretær i søndags, så ikke min bane med Max, men hun hørte den, og kunne høre, at den var gået godt. Ja, det var den da, fordi jeg kun sender positive signaler på banen, det var ret fedt at høre det fra Birgit.
I dag er første hele feriedag i denne ferie, på én uge. Pakningen til ferien på Bornholm er gået i gang.
Jeg gik en normal morgentur.
Middagsturen var ved Karlstrup Kalkgrav, lidt regn, så vi havde den næsten for os selv.
En skøn cykeltur.
Et fantastisk aftensmåltid, bøf bearnaise, pomfritter, asparges og Naranjuez Pinot Negra 2013.
Jeg læste Tehuset på Mulberry Street færdig i går – lidt til min egen overraskelse blev jeg fuldstændig revet med, jeg er ret vild med den, og har de to næste bind i Dublin-trilogien klar til ferielæsning.
Og så er jeg gået i gang med Der vokser et træ i Brooklyn, på Anitas anbefaling, den glæder jeg mig meget til at læse.
Det har været en vidunderlig dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar