NW-træning med Megan for 4 år siden |
Vi har heldigvis Katrine Bøg, som har et imponerede CV, som hun løbende bygger videre på, og hun udbyder en masse spændende kurser. Vi andre holder ved festlige lejligheder nogle mindre kurser, bl.a. har jeg fået fornøjelsen at skulle holde et ½-dags kursus for nogle rallyinstruktør i næste uge, men ellers gør vi det kun i rallyprøver, og det er vi supergode til.
På planen for i år står en prøve i Kirke Hyllinge den 8. maj, Livs debut som dommer, den 15. maj holder vi et stort arrangement i Dansk Hundeskole i Roskilde (kvalifikationsprøve til Årets Hund 2021). Da jeg tjekkede i går, var der 5 ledige pladser til Livs prøve, og der var tilmeldt 66 til prøven 15. maj.
Derudover står den traditionelle dobbeltprøve 31. december på programmet.
Ekstraordinært afholder vi en prøve den 16. maj, sæt gerne kryds i kalenderen, prøven opslås på mandag 😊
Det er skønt at være en del af en forening, der i den grad fokuserer på muligheder.
Jeg kan mærke at det har været en rigtig god periode, og her vil jeg bare nævne nogle højdepunkter siden mit seneste blogindlæg i fredags.
Zéro de conduite |
Jeg har lørdag genset alle Jean Vigos film og de var i den grad holdbare.
Søndag dømte jeg min tiende prøve i år, første fulde prøve i DKK regi (alle klasser og 46 deltagere). Masser af flot førerarbejde, det var en fed prøve at dømme. Her vil jeg specielt fremhæve seniorklassen, 8 hunde som alle bestod, og sørme om Amanda og Dumle ikke vandt for anden uge i træk. Hvilket får mig til at nævne Anitas fine blogindlæg, som handler om Dumle, men mest om Osseau. Jeg kneb en tåre igen. Og er helt enig i hendes ros til seniorklassen.
Styrketræning hos den fitte coach |
Mandag var der den sidste runde vinterbootcamp, en dejlig gang styrketræning; det er aldrig kedeligt at træne og det føles altid godt bagefter. Jeg tror jeg for første gang trænede rigtigt igennem side den famøse meniskenskade, og det var bare fedt!
Tirsdag morgen |
Tirsdag var der en fantastisk solopgang.
Det, der slog benene helt væk under mig, var et fire år gammelt minde, fra NW-træning i Mosede. Jeg kom til at græde, jeg var slet ikke forberedt på, hvor meget mindet om Megan kom til at berøre mig.
Tirsdag aften var jeg til træning hos Johanna med begge hundene 20-21. Det var en skøn gang træning. Max og jeg gik lange stræk af kringlede rallybaner med den dejligste kontakt.
Otto gik også som en drøm. Hans fokus er uforligneligt, og vores samarbejde bliver bare bedre og bedre. Jeg kunne træne mere effektivt end jeg gør, så tingene tager lidt længere tid; men jeg kan bare konstatere, at han er vild med at arbejde, og at han tilbyder så meget, og det KUN er op til mig, at få det hele kanaliseret ned til brugbart. Jeg har alt hvad jeg kan ønske mig af energi, vilje, opmærksomhed og cuteness.
Smuk som jordens skabelse |
Onsdag var der årets solopgang. Jeg kom, som jeg gør hver morgen ned til stranden, og jeg kunne godt se, at himlen ikke var helt som normalt. Og hvad skal jeg sige, jeg stod bare og nød det og fik taget et par fotos, stemningen var af en anden verden.
Pizza fra Braunstein |
Onsdag aften var til første omgang af den nye runde fitness, nu på normal størrelse hold (12), og måske med en ny tradition bagefter, vi fik nogle skønne pizzaer fra Braunstein.
Torsdag eftermidag |
I dag var en dejlig frokosttur mellem en masse møder.
Lam med ratatouille |
Til aften det skønneste lam med ratatouille efterfulgt af en dejlig generalforsamling.
Livet er godt.
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSlet