Hvis, hvis skulle jeg have været i Wien denne weekend til møde i FCIs rallyudvalg. Det blev i stedet til 3 timers Skypemøde i går og 3 timer på onsdag aften.
Lørdag var igen et spændende møde, hvor vi bl.a. diskuterede handicappede førere og hunde – i nogle lande kan blinde førere konkurrere, i andre kan hunde med tre ben konkurrere – og kriterier for at blive godkendt til at dømme FCI rally.
Nyt emne 😊
Jeg har set rigtigt mange skrive om DMWYD og titler de har opnået i tricks, og i går kiggede jeg så nærmere på det.
Jeg må blankt indrømme, at jeg er blevet ret imponeret! Indenfor de kategorier, som giver titler, som godkendes af DKK, er der 227 tricks fordelt på 4 klasser: Novice, Intermediate, Advanced og Expert.
Jeg har gennemlæst den omfattende liste, og (naturligvis 😊) lagt den i et regneark, for at gøre min egen planlægning og træning enklere.
Ud fra DMWYDs vejledning fandt jeg hurtigt frem til danske ressourcer og meldte mig ind i Facebook-gruppen Happy Tails Nordisk Spark Team - DMWYD (Dansk), med Mette H. Larsen som administrator og godkendt CTDI (Certified Trick Dog Instructor).
Jeg havde umiddelbart tænkt at tage klasserne fra en ende af med Otto, men det endte med, efter at jeg havde læst regler og øvelser, at Max kom til at agere prøveklud 😉 Øvelser i højere klasser tæller nemlig også i lavere klasser, så fx en godkendt Expert-øvelse tæller som 1 Advanced og 2 Intermediate/Novice.
Jeg valgte 5 Advanced og 5 Expert, trænede lidt, og så kom Kirsten og filmede disse 10 øvelser:
1. Side (swing to my left side) (A) Plads fra foran LP
2. Place (circle to my left side) (A) Plads, cirkel, plads LP mv.
3. Footsies (peekaboo, dog places paws on my feet) (A) FS
4. Back up (A) Rally bakke væk fra fører
5. Heel with auto sit (A) LP fri ved fod
6. Footsies (peekaboo with dogs feet on my feet as I walk) (E) FS
7. Retrieve over high jump (with formal hand delivery) (E) LP springapport
8. Orbit – circle backwards around your legs (E) FS
9. Nose work box search (E) NW beholdersøg
10. Find the object with my scent (E) LP næseprøve
Det er “kun” 10 øvelser, men det er sammensatte øvelser fra LP, FS, NW og rally, og jeg må da indrømme at specielt næseprøven skulle genopfriskes!
Vi fik godkendt alle 10 øvelser i går (imponerende hurtigt), og de tæller som 20 Novice (krav 15), 20 Intermediate (krav 12), 10 Advanced (krav 5) og 5 Expert (krav 5), så det udløste fire titler til Max: TKN(US), TKI(US), TKA(US) og TKP(US).
Jeg fik fornem feedback, og det tæller næsten mere end titlerne: ”Hold da op, hvor er han dygtig 🤩 virkelig meget sikre øvelser i viser og uden hjælp 💪 Elsker hans orbit og footsies 🤩I har helt klart bestået alle 4 klasser og kan gå igang med at lege med champion klassen, hvis I skulle have lyst til det 😉 Stort tillykke med NTD, ITD, ATD og ETD 🥳🥳🥳🥳”
Derefter var det Ottos tur til at blive filmet (i går) og jeg lagde 15 videoer op med henblik på at få Novice-titlen:
1. Side-step drill (I)
2. Target mark (I)
3. Sit (N)
4. Spin circles (N)
5. Pull on a rope/tug (I)
6. Nose work box search (E)
7. Send to pedestal (N)
8. Loose-leash walking (N)
9. Peekaboo (center position) (N)
10. Leg weave (I)
11. Shake hands (I)
12. Figure-8's through my legs (I)
13. Bar jump (N)
14. Down (N)
15. Come (N)
2. Target mark (I)
3. Sit (N)
4. Spin circles (N)
5. Pull on a rope/tug (I)
6. Nose work box search (E)
7. Send to pedestal (N)
8. Loose-leash walking (N)
9. Peekaboo (center position) (N)
10. Leg weave (I)
11. Shake hands (I)
12. Figure-8's through my legs (I)
13. Bar jump (N)
14. Down (N)
15. Come (N)
Igen en fornem feedback:
”Rigtig mange rigtig flotte øvelser I viser, og sikke en fin lille fyr med en meget logrende hale og vist ret ivrig efter at komme igang ❤ I har helt klart bestået novice, tillykke 🤩 Send to pedestal skal han egentlig blive på platformen i 5 sek 😉 men I kan sagtens undvære den øvelse og bestå alligevel da jeres mega flotte nosework søg er en ekspert øvelse og så tæller for 2 novice øvelser, så I har stadig 15 point og bestået 😃 Derudover har I faktisk også allerede 9 ud af de 12 point for intermediate 😃 Da nosework søget også tæller for 2 øvelser i intermediate og jeres bar jump er faktisk en intermediate øvelse (baton jump) når du selv holder stokken 😃 Så tillykke med novice og næsten intermediate 🥳🥳”
Det var lidt for fristende, så jeg har i dag indsendt 1 Intermediate og 2 Advanced og håber de rækker til Intermediate-titlen, og så træner vi videre mod de næste to trin.
Det var skønt at arbejde med Max med disse øvelser, mindes hvor meget træning der ligger bag hver eneste en og glæde sig over, at det meste bare stadig var nemt, dvs. er veltrænet.
Otto var vildt sjov at arbejde med, han var ved at eksplodere af iver, og hold da op, hvor vil han gerne det hele.
Jeg er heldig at have to så skønne hunde at arbejde med!
PS: Umiddelbart efter at have lagt dette blogindlæg ud, fik jeg besked om at vi har fået godkendt de nævnte ekstra øvelser for Otto, så han har også fået Intermediate-titlen :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar