Har du det liv, du godt vil have?

Der er nogle ting der har gnavet lidt på det seneste, i går faldt den berømte dråbe og en efterfølgende ganske spontant, men meget præcist timet mini-coaching med Lonni (tak!!!), på morgenturen i dag fløj tankerne i øst og vest og hjemme igen skrev jeg løs.

Jeg fandt dette blogindlæg fra for fem år siden Pardon me, if I'm sentimental: ”Jeg kom også til at tænke på Jørgen Lund, som ved et arrangement for mange år siden, fortalte om det gode spørgsmål han og hans hustru stillede sig selv en gang om året: ”Har du det liv, du godt vil have?” Det er et RET godt spørgsmål, og hvis svaret er alt andet end ja, så gør noget ved det. Det poppede op forleden, fordi der er nogen dele af mit liv, som ikke er, som jeg godt vil have – og bare rolig, det har ikke noget med hundene at gøre ;-)”

En meget præcis beskrivelse af hvordan jeg har det lige nu!

Hvad giver mig størst glæde?

Ja, der er da rigtigt meget der gør. Hvis jeg fokuserer på mit eget velbefindende, fysisk og psykisk, så er det fantastisk skønt at jeg kan holde mig i gang på mange fronter, der gør en masse godt for mit helbred i bred forstand. Jeg er efter snart tre år med ugentlig træning 1-2 gange om ugen og et forløb vedrørende min hofte, meget bevidst om signaler, der fortæller om noget ikke er som det skal være – og gøre noget ved det.

Noget der bestemt ikke bliver lavet om på er netop den træning. Udendørs to gange om ugen i alt slags vejr, det føles fantastisk og det ER fantastisk. Jeg nød afslutningen i mandags ekstra meget, fordi jeg pludselig begyndte at tænke over, hvor fantastisk det var, at jeg var med og kunne: Burpees i 3 minutter (19 i roligt tempo), Wallsit i 2 minutter (jeg stoppede efter 2½) og planke i 1½ minut (jeg stoppede efter 2). Både i Wallsit og planke kørte jeg mit mentale program (Max’ 100 points prøve 16. maj i år) og kunne være fortsat længe endnu. Vi sluttede med lidt kort løbetræning, og jeg havde det fedt bagefter.

Jeg må også blankt erkende, at med den mentale udvikling jeg har været igennem, er det at gå til prøver med hundene blevet noget jeg i den grad ser frem til– og naturligvis også træningen der leder frem til, at prøverne giver mening 😊

At gå med Max er en nydelse hver gang, videoen fra forleden har jeg set flere gange, og glædet mig over hans og mit! fokus. Det har i den forbindelse også været vigtigt generelt at nyde selve prøven, og holde den oplevelse 100 % adskilt fra tilbagemelding og placeringer.

Træning i går hos Johanna, et nyt forløb kaldet Life Skills & Tricks, var utraditionel og udfordrende, se video foroven af en ”færdig” øvelse med Max, og her et klip fra træningen (tak Johanna for at filme!):

Hvad kan det anvendes til? Johanna forelog, at der kunne stå navne på tre børnebørn, og så kunne Max trække navnet på den næste, der skulle have en julegave 💓💓💓

Med Otto er træningen og prøverne også en stor fornøjelse, men på en helt anden måde end Max. Vi er stadig i starten af et forhåbentlig meget langt forløb, og hvis vi kommer til at gennemgå samme  udvikling som jeg har tidligere har været igennem med Megan, Lille Bjørn og Max, så kan vi nå stjernerne, og det vil jeg da rigtigt gerne 😉

Til Nose Work-træningen i går viste han sig fra sin allerbedste side, og arbejdede rigtigt godt, og havde bl.a. nogle fine markeringer af høje/utilgængelige søg. Hans vedholdenhed er fantastisk og specielt på et stort, svært blindt søg, hvor vi intet fandt, blev jeg imponeret over hvor intenst han kløede han på, indtil vi stoppede.

Han er naturligvis også med på Life Skills & tricks og det var meget tydeligt, at min egen usikkerhed med hensyn til tilrettelæggelse af de nye øvelser (trække kort, gå lige under stol fra alle vinkler, holde pote i skål) førte til frustration. Jeg skal simpelthen blive bedre til at tilrettelægge træningen, så vi ikke går for hurtigt frem.

Hvilket leder direkte til vores debut i Øvet klasse som har synliggjort et stort spring i forhold til begynderklasse og mange indsatsområder at arbejde med.

Jeg fortsætter naturligvis træningen hos Johanna, fortsætter rally hos Camilla (Absolut Hund), er tilmeldt et nyt rallyhold hos Karina og er tilmeldt et FVF – Kom godt i gang hos Anja til januar, hvor jeg har skrevet dette som præsentation:

”Hej, jeg er tilmeldt med Otto, border terrier født 17.6.2019. Jeg har gået på FVF-kurser før hos Anja med andre hunde, og tror jeg kan huske grundprincipperne, men jeg har aldrig gjort noget seriøst ved det med Otto, jeg er gået for hurtigt i gang og ikke fået den grundlæggende kvalitet af udgangspositionerne (primært P1 og P5) på plads. Så jeg skal have nogle (mentale) spark bagi og genopfriskes i vigtigheden af at kunne positionen i stilstand inden der kommer bevægelse på osv. Sagt på anden måde: starte forfra. FVF skal jeg bruge til rally, derfor P1 og P5. Jeg vil gerne have det fokus som man kan se på indgangen her (frem til startskiltet), og mere præcision - det er vores debut i øvet klasse i lørdags 😉 Otto rally øvet klasse 6.11.2021”

På rallyfronten har det været et superspændende år som arrangør, udøver og dommer. Langt fra et år som jeg havde forventet, men jeg har haft masser af energi (og har det stadig!) og det har givet en masse gode oplevelser. 

Årets sidste store begivenhed efter DM og ÅH, er NM 11.-12. december i Upplands Väsby, hvor jeg glæder mig til at dømme – men meget hellere ville have været en del af det danske landshold.

Det er et fokusområde næste år, og sådan som Max og jeg går pt. er det bestemt ikke umuligt. Men det bliver svært (det skal det sørme også være!!!), for det er bare rigtigt mange supergode og stabile ekvipage på topniveau i Danmark. Jeg kunne mærke til træningen hos Johanna i går, mit fokus, når jeg ikke trænede tricks med Max, var på at udføre nordiske momenter med præcision; mentalt er vi HELT klar.

Hvis jeg spoler tilbage til mit tidligste arbejdsliv, fra 1976 til sidst i1980’erne, var der et tydeligt mønster med hensyn til jobskifte: når udsigterne begyndte at ligne noget rutinemæssigt, søgte jeg nye græsgange. Det var derfor skønt at kunne arbejde som konsulent, først som ansat, siden i eget regi, indtil jeg i 2014 fik et godt tilbud og blev fastansat i Nets, og ikke har planer om jobskifte, næste step er at gå på pension.

På andre fronter kan jeg mærke kedsomheden snige sig ind – hvis det ikke giver glæde at beskæftige sig med noget, så vil jeg stoppe og finde på noget andet.

Der er intet dramatisk i det, kun en nøgtern konstatering af, at jeg vil vælge at prioritere det, som giver mig selv størst glæde og tilfredshed.