lørdag den 20. november 2021

What goes up must come down

 

Magisk rallystemning i Albertslund

I onsdags startede Otto og jeg på et rally øvet hold hos Karina Al-saffar. Jeg lærte Karina at kende for 12 (!) år siden, da hun gik på et LP-hold hos mig, og det var en virkelig dejlig oplevelse at gå på hold hos hende. Vi gik nogle dele af en fuld bane, så vi efter timen havde gået hele banen, og jeg fik meget præcis og anvendelig feedback, hvor vi også vi diskuteret kriterier og mål. Jeg er allerede stor fan af den træning!

Otto og jeg fik råtrænet fri ved fod med præcis belønning, og sørme om vi ikke kunne se forskel som timen gik 😉 

I dag stod den igen på prøver, fuld rallyprøve i Sjællands Agilitycenter (SAGC) med Amanda som dommer, hendes sidste opgave som dommer. 

Det har påvirket mig mere end jeg egentlig havde troet, at det var hendes sidste prøve, så jeg havde brug for lidt coaching i går (tak Liv!!!), og jeg var fuldstændig klar til dagens første klasse, championklasse, hvor Max og jeg skulle starte som nr. 1.
 

Prøven er desværre ikke filmet. Jeg havde den helt rigtige følelse da vi gik på banen, men Max var lidt for meget fokuseret på omgivelserne, jeg talte med flere om det bagefter. Normalt er han 99-100 % på, i dag var det måske 90 %, og det er slet ikke godt nok, for så opstår der en masse små fejl. 

Som 100 % Helle Damkjær fan har jeg naturligvis analyseret og mærket efter, for der må være noget, vi ikke har trænet godt nok. Heldigvis har vi en træningsseance i SAGC om en uge, så måske kan jeg få noget mere information der. 

Umiddelbart efter prøven var jeg meget skuffet, for jeg kunne mærke at følelsen ikke var helt som den skulle være, men så var det heller ikke værre, og vi klør på. 

Øvet klasse lå sidst, og Otto skulle op som den allersidste. Videoen af prøven kan ses foroven, og kommentarer er meget velkomne. 

Hvad skal jeg sige? Jeg kan citere kommentarer jeg allerede har fået:
  • Tja, en ung hund der gerne vil multitaske - jeg synes at han laver mange fine ting undervejs
  • JA han er ukoncentreret, ja han er flagrende. Men som jeg ser det er det i transporterne eller de øvelser der er meget fvf i. Og som jeg husker det, så er det også det du har på jeres fokus-punkt. Han laver rigtig mange fine øvelser også efter han lige har været ude, hvor han har fuldt fokus og laver øvelserne perfekt. Og så ser han glad ud, som jeg ser det
  • Jeg tror at Otto synes det var svært idag-men han kommer hele tiden tilbage til dig på trods af det
Jeg er helt enig i det hele. Otto er kun en stor dreng, og han er glad hele vejen igennem. 

Jeg var bestemt ikke vildt glad efter prøven, men efter at have set prøven på video og reflekteret er jeg meget tilfreds 😊 


Som bonus fik jeg Amandas allersidste Dommerens valg roset for den udvikling jeg har gennemgået med mine hunde, og det er SÅ meget værdsat. 

PS: Jeg kan uden de store anstrengelser huske, hvor svært jeg havde det indimellem med Megan, Lille Bjørn og Max, og selvfølgelig kommer der nedture, men i bund og grund var det bare nogle små skvulp i dag. Som Liv sagde, da jeg fik en hurtigt gang coaching efter Max’ prøve, så var det da ikke det værste sted, en prøve som ikke betød noget resultatmæssigt … Og det er jo så sandt som det er sagt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar