Skarphed

Otto ville ikke være med på selfien :-)

Ugen har allerede budt på to fantastiske træninger med begge hunde.

I tirsdags var NW-træningen hos Merete desværre aflyst, så Otto var superfrisk til træningen hos Johnna, hvilket også er vigtigt at være forberedt på.

Johanna havde gjort en ”almindelig” B/Ø-bane klar, og en grum bane, for at bruge hendes eget udtryk, med en stribe svære sekvenser, nye skilte, og bestemt en værdig championbane.

Den valgte jeg til Otto, med det forbehold at sideskift om kegle ikke er trænet.

Der var ting der ikke fungerede, vores højre sit/stå er tæt på ikke eksisterende, men det var ikke det, det handlede om!

Otto var på! Der var en løbsk tæve, det var forstyrrende, men han valgte mig til, og gik en blændende bane. Der var mange ting at glæde sig over, specielt var jeg vildt stolt af hans fremsending til felt og dækken, og så generelt stå’erne, som vi også har trænet ret meget. Den enkle konstatering er, at det vi har trænet, det er vi gode til 😊

Max gik naturligvis supergodt, men der var lige nogle detaljer, vi skal have fokus på. Stå’erne er blevet superskar-pe, men jeg skal selv være superskarp for at de fungerer, og der er kontant afregning, hvis jeg slapper af. Og så blev jeg mindet om at intet er ”det nemme”, fx fik jeg belønnet for at han ikke reagerede på Johannas værsgo, gik, hvorefter han løb hen til hende. Den enkle konstatering: Det er vigtigt OGSÅ at have fokus på alt det ”nemme”, for det er kun nemt, hvis man har vedvarende fokus på det.

 

Ford C-Max passerede 250.000 på vej til træningen hos Johanna

Onsdag er jeg tilmeldt rally hos Karina med Otto, men der er oprettet et champion/eksperthold før det, som jeg ikke er tilmeldt. Tirsdag aften skrev jeg til Karina, og spurgte om jeg måtte træne med på det hold med Max, hvis der kom et afbud. Det gjorde der, jeg deltog, blev begejstret og er nu tilmeldt fast med Max.

Fokus på træningen i går var på føreren. Der var lavet en ganske kort bane, hvor vi inden vi gik den med hund skul-le beskrive præcis, hvad vi ville gøre: verbale signaler, håndtegn, kropssignaler, og så fik vi feedback om, hvad vi faktisk gjorde. Derefter en længere bane, hvor vi skulle sige hvor langt vi ville gå og bevare fokus.

Karina gav (ganske som ventet 😊) fantastisk feedback. Min verbale stå-kommando, før indgang blev sagt forkert og Max satte sig, det bemærkede Karina. Max var lidt påvirket af en højløbsk tæve, men gik naturligvis supergodt. Jeg manglede lidt skarphed, men det var også godt at blive mindet om, at jeg skal stramme mig endnu mere an til træning.

Otto var virkelig en drøm at gå med. Selvfølgelig havde han registreret, at der havde været løbsk tæve. Han viste også tydeligt at regnvejret – det regnede en del i perioder – ikke var hans ønskevejr, men han knoklede løs og da vi skulle gå den fulde bane, gav vi den fuld gas. Jeg gik rask til og Otto var med. Jeg konverterede sitter og dæk til stå’er, og han kvitterede med fuld kontakt og det bedste vi nogensinde har gået. Jeg troede på det, han kunne mærke det, og så er vi bare de bedste i verden!!!

Vores svageste punkt (Ottos og mit) er fri ved fod positionerne P1 og P5. Vi er begyndt på et online-kursus hos Anja, men i morgen giver vi den gas for alvor med et 3-timers kursus. Jeg har prøvet det før med andre hunde, og jeg véd at det bliver et kæmpeskub for at få styr på det svageste led i vores rally.